Da Søren Søndergaard, medlem af Folketinget for Enhedslisten, for år tilbage så storfilmen ”Gandhi”, der er baseret på den indiske politiker og åndelige leder Mahatma Gandhis (1869-1948) liv, blev denne på et tidspunkt i filmen stillet et spørgsmål af en britisk journalist. Det lød: Hvad tænker De om vestlig civilisation? Til det spørgsmål lød Ghandis svar:
”That I think would be a pretty good idea” (oversat: Det synes jeg ville være en temmelig god idé).
Gandhis svar er sidenhen blevet nogle ord, som Søren Søndergaard igen og igen vender tilbage til.
”Det svar er en returbold, som totalt afdækker, at menneskers perspektiver kan være fuldstændig forskellige. Det viser, at vi skal passe på, hvis vi sidder i Folketinget i forhold til befolkningen, og i Danmark i forhold til udlandet, med ikke kun at se tingene fra vores eget perspektiv,” siger det 61-årige folketingsmedlem.
Da Gandhi fik stillet spørgsmålet, var den vestlige civilisation på sit højeste, og han befandt sig i England, som på det tidspunkt blev anset som noget nær civilisationens centrum. Blot ikke for den indiske leder – for ham var England lig med en stærk og barbarisk kolonimagt, der havde besat hans land og slog hans landsmænd ihjel.
”Svaret gives selvfølgelig ind i den aktuelle situation, men det er også en mere tidløs bemærkning, som rummer en visdom, der handler om, at man skal passe på med at opfatte sit eget udgangspunkt som absolut. Man bliver nødt til også at forstå andres synspunkter,” siger Søren Søndergaard.
I dag, snart 70 år efter Gandhis død, rummer ordene stadig en aktualitet, som Søren Søndergaard gerne vil henlede danskernes opmærksomhed på.
”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at nogle mennesker kan tro, at vi bare kan bombe rundtom i verden, uden at det får nogle konsekvenser for os. Jeg synes bestemt, at vi skal støtte folk, der kæmper for demokrati, men idéen om, at vi med den hvide mands byrde kan tage rundt og ordne problemerne, holder ikke. Vi kan støtte folk. Men det har enorme konsekvenser, at vi har været med til at starte bombardementer og krige rundtomkring,” siger han.
Søren Søndergaard er ikke fortaler for, at man ikke skal have sin egen holdning. Han opfordrer blot til, at man altid forsøger at forstå, hvad der er rationalet bag andres tanker. Et aktuelt eksempel handler om nogle af de klimaflygtninge, som han mener allerede er i og på vej mod Danmark.
”Vi kan let se, at de, der kommer gående ad vores landevej, er nogen, der bare skal væk. Men hvordan hænger det sammen med, at vi tager vores biler og udleder en masse CO2 og har den livsstil, vi har? Hvordan ser det ud fra de her flygtninges perspektiv? Hvis vandet steg her i Gladsaxe, hvor jeg står, så ville jeg nok søge et andet sted hen. Og hvis Kvickly pludselig ikke havde flere varer at sælge, så ville jeg nok også sørge for at komme væk,” siger Søren Søndergaard.