Egentlig er Henning Nørhøj uddannet cand.theol., og han har da også arbejdet flere år som præst i Vig. Men det var undervisningen, der blev hans liv. Det fortæller han og henviser til sine år som lektor på lærerseminariet i Haslev, men ikke mindst til den periode af sit liv, hvor han var forstander på Rønde Højskole på det sydlige Djursland.
Højskoleårene strakte sig fra 1986 til 1999, og det var, da Henning Nørhøj begyndte her, at han for alvor fik øjne og ører op for en af Grundtvigs gamle sange, ”Er livet for de lærde blot?” (1839), og særligt bed mærke i sangens første strofe.
”Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.”
”Den her sang taler til mig, fordi den siger, at oplysning, dannelse og uddannelse skal gælde alle. Det er ikke kun forbeholdt eliten. Det er hele den tanke, som højskolen blev rejst på, og som for Grundtvig handlede om at blive klogere på livet, sig selv og samfundet - at finde ud af, hvad man er rundet af. Og det at blive klogere på sig selv var for Grundtvig også forudsætningen for at kunne fatte evangeliet i tro. Menneske først og kristen så, som han sagde,” siger Henning Nørhøj.
Sangen kendte han godt, inden han blev højskoleforstander, men det var først, da han hørte den på Erling Lindgrens nye melodi fra 1984, at den for alvor fik tag i ham.
”Ikke kun på grund af de stærke ord, men også fordi den er båret frem på en smuk melodi, kom jeg til at holde meget af den. Den blev levende for mig på Erling Lindgrens melodi og talte til mig på en helt ny måde end tidligere,” siger han.
Den i dag 70-årige Henning Nørhøj oplevede også, at de unge mennesker på højskoleophold hurtigt tog sangen til sig, og selv brugte han den ofte som udgangspunkt for samtaler med dem om livsoplysning og det at finde sig selv.
”Det blev også min erfaring, at det at beskæftige sig med menneskers grundvilkår også vakte nysgerrigheden efter at finde ud af, hvordan kristendommens tolkning af vores liv er,” siger han.
Grundtvigs sang, som Henning Nørhøj også har brugt på lærerseminariet, er særdeles relevant for det moderne menneske, mener han. Noget af det tankegods, der ligger i Grundtvigs ord, kunne således med fordel implementeres mere i uddannelsessystemet, end tilfældet er i dag, hvor der mest er fokus på viden og kundskaber.
”Vi risikerer som samfund at komme ind i et dannelsesmæssigt tomrum, fordi alt instrumentaliseres i dag. Der sker på bekostning af et dannelsessyn, der handler om, hvad det i grunden vil sige at være menneske og være med i et folkeligt fællesskab. Og det er ellers det, der spørges efter. For vi finder jo netop vores identitet i at vide, at vi er del af en historie og et samfund, som vi skal virke i,” siger Henning Nørhøj.