Flere ældre fortryder, at de gik på pension

”Det var, som om jeg ikke hørte til nogen steder. Selvom vi i fritiden langtfra sad på skødet af hinanden, manglede jeg den sociale stimulans, man får på et arbejde, hvor man har med mennesker at gøre,” fortæller Jørgen Jønsby, der gik på efterløn som 62-årig. Modelfoto Iris

Vi oplever rigtig mange mennesker, der trods god fysik og et klart hoved trækker sig tilbage, og for mange af dem kan det godt komme som et chok pludselig ikke at have så meget at lave.
Bent Mathiasen, konsulent hos Ældre Sagen

Det kan lyde fristende hverken at skulle tænke på vækkeur eller sure chefer, men trods alle frihederne lider mange pensionerede ældre af identitetstab og savner at være på arbejdsmarkedet

Det føltes, som om han pjækkede, når Jørgen Jønsby vågnede og ikke skulle på arbejde, efter at han i 2006 som 62-årig gik på efterløn. Han var vant til at arbejde mellem 50 og 60 timer om ugen som leder for seks Volvo-værksteder og -lagre i Aarhus, og derfor virkede det helt forkert for ham ikke længere at skulle af sted. Han var jo sund og rask.

Selvom han kun meget sjældent så sine tidligere kolleger privat, manglede han det, et arbejdsfællesskab giver.

”Det var, som om jeg ikke hørte til nogen steder. Selvom vi i fritiden langtfra sad på skødet af hinanden, manglede jeg den sociale stimulans, man får på et arbejde, hvor man har med mennesker at gøre,” siger han.

Netop det sociale aspekt er ofte en af de største årsager til, at pensionister igen begynder at spidse pennen og skrive jobansøgninger, mener Bert van Malkenhorst fra Senior Erhverv, der er en organisation, der hjælper seniorer på arbejdsmarkedet.

Der er et stort tomrum, der skal fyldes ud, siger han.

”Det er utrolig vigtigt at holde sig i gang både fysisk og åndeligt - det er der mange, der har en tendens til at undervurdere. Pludselig har man ikke den samme omgang med lige så mange mennesker, som man var vant til, og det kan godt give en følelse af, at man som menneske går lidt i stå,” siger han.

Hos Ældre Sagen får medarbejderne et stigende antal henvendelser fra mennesker, der fortryder, at de er gået på pension, og rådet fra organisationen er utvetydigt: Bliv på arbejdsmarkedet, så længe du kan.

”Medmindre man er slidt ned, er der ingen grund til ikke at fortsætte med at arbejde. Vi oplever rigtig mange mennesker, der trods god fysik og et klart hoved trækker sig tilbage, og for mange af dem kan det godt komme som et chok pludselig ikke at have så meget at lave,” fortæller konsulent i Ældre Sagen Bent Mathiasen, som holder foredrag og seniorkurser for folk, der overvejer at gå på pension.

Det kræver god forberedelse at skifte arbejdstøjet ud med en civil garderobe, og det har mange en tendens til at undervurdere, mener han. For manges vedkommende er der 30 gode år som pensionist, og der er meget, man skal overveje.

Mange, især mænd, har hele deres identitet hængt op på deres arbejde, og derfor er det vigtigt at have en plan klar, når man ikke længere har sin daglige gang på en arbejdsplads.

”Man er vant til at være bygningskonstruktør, kontorchef, slagter eller noget helt andet. Når man pludselig ikke er det længere, kan det være vanskeligt at finde sin identitet,” siger Bent Mathiasen.

Ud over sit arbejde havde Jørgen Jønsby nok at lave, mente han. Han glædede sig faktisk til at nyde sit otium, hvor han endelig kunne få tid til at spille mere golf med sin svoger og bruge mere tid på sit arbejde som menighedsrådsformand.

”Mine forventninger blev hurtigt gjort til skamme. Paradoksalt nok endte det med, at jeg fik stress af ikke at arbejde. Jeg havde ellers lært, at det var omvendt. Jeg fandt imidlertid ud af, at det også kunne komme ved, at man ikke følte, at de ting, man gjorde, blev påskønnet nok. Faktisk betød det, at jeg ikke orkede arbejdet som formand i menighedsrådet, og derfor sagde jeg fra,” siger han.

Aldringsforsker og læge Henning Kirk kan sagtens genkende, at mange mænd ofte har deres identitet knyttet op på deres plads på arbejdsmarkedet.

”Det ligger i mandens natur, og det er noget kulturelt og socialt betinget med den gamle model om arbejdsfordeling, hvor manden ikke i lige så høj grad som kvinden er vant til at tilbringe så meget tid derhjemme. Det tror jeg, mange har en tendens til at undervurdere,” siger han.

Han tror, at manglende information om, hvad det indebærer at gå på pension, er skyld i en stor del af de problemer, folk i den alder møder.

”Generelt er pensionsområdet ikke noget, der fylder voldsomt meget i folks bevidsthed, inden de står i det, og derfor kan manglende information sagtens være en af grundene til, at mange savner arbejdsmarkedet og ønsker at vende tilbage,” siger han.

Og arbejdsmarkedet savner også den ældre generation. De bidrager nemlig med nogle helt særlige egenskaber, mener Bert van Malkenhorst fra Senior Erhverv. Når mange taler om det grå guld, er der noget om snakken.

”Seniorer er i højere grad rundet af livet. De er ofte mere rolige og har ikke så meget, de skal nå, og ikke det samme behov for at nå næste karrieretrin. De udstråler overblik og er utrolig pålidelige og påpasselige, og det er der naturligvis mange arbejdspladser, der efterspørger,” siger han.

Efterhånden er det seks og et halvt år siden, at Jørgen Jønsby droppede tilværelsen som pensionist og som 65-årig skrev en ansøgning til trafikselskabet Arriva og blev kaldt til jobsamtale.

Tre dage senere begyndte han som buschauffør, hvor han de tre første år kørte fuld tid, og de seneste tre år 25 timer om ugen, og han ser ingen grund til at stoppe.

”Nu er jeg 71, og med mit nuværende kørekort har jeg tilladelse til at køre bus, til jeg er 75, men jeg vil ikke blive forbavset, hvis jeg om 10 år stadig er tilknyttet som chauffør. Jeg synes, det er spændende, og det giver mig ganske enkelt ro at arbejde. Jeg havde ferie fra den 18. december til den 5. januar, og det var sådan set længe nok for mig at have fri. Derefter glædede jeg mig til at møde ind på arbejde igen,” siger han, der altså fra i morgen igen kan træffes i de aarhusianske bybusser.