Seniorer spiller floorball - men det er mest en undskyldning for at ses

Floorball er en sport, ikke mange kender, og ingen af de ældre herrer har erfaringer med sig fra barndommen. ...

Floorball er en sport, ikke mange kender, og ingen af de ældre herrer har erfaringer med sig fra barndommen. Derfor mødes man på lige fod, og dertil kommer, at det er en sport, hvor boldens hurtighed gør, at man skal løbe meget. Foto: Leif Tuxen

Vi glemmer hurtigt, at vi ikke er 30 år mere, fordi det er så sjovt. Vi skal passe på, vi ikke bliver for ivrige, for så følger der skader med
Aage Jørgensen, 71 år

Tre gange om ugen spiller en gruppe mænd mellem 65 og 77 år floorball i København. De kendte ikke hinanden for et år siden, men sporten har givet dem et kammeratskab og en kondition, de ikke ville være foruden

Bolden piler ind og ud mellem ben og stave og suser over det blanklakerede træ-gulv i hallerne, der tidligere husede de københavnske sporvogne. Udenfor er himlen næsten lige blevet morgenlys, vinterdynen ligger tungt over København. Indenfor er pulsen høj, og sveden hagler af panderne.

”Kom så! Sæt den ind!”

”Gå udenom, så har du ham!”

Der er fart på herrerne, som denne fredag formiddag spiller floorball, en slags indendørs hockey. Gennemsnitsalderen er 70 år, og benene er ikke så hurtige, som de har været. Men det er næsten ikke til at se, for der bliver gået til den.

”Vi glemmer hurtigt, at vi ikke er 30 år mere, fordi det er så sjovt. Vi skal passe på, vi ikke bliver for ivrige, for så følger der skader med,” siger Aage Jørgensen på 71 år.

Det er da heller ikke bare småskrammer, der er på listen over skader. En har haft brækket armen, en anden fik en stav i næsen, og denne fredag er der 73-årige Steen Petersens tre trykkede ribben. Men det holder ham nu ikke hjemme, han er alligevel mødt op til træning for at se, hvordan det går. Han følger ivrigt kampen og klapper og hepper fra sidelinjen.

Egentlig begyndte mændenes floorballhold som et videnskabeligt forsøg. Humanfysiologen Jacob Vorup Petersen fra center for holdspil og sundhed ved Københavns Universitet ville undersøge den sundhedsfremmende effekt af at spille floorball, særligt for ældre mænd.

Han satte en annonce i aviserne, og mændene meldte sig til. Over tre måneder blev de fulgt og målt og skulle spille to gange om ugen.

Men da projektet stoppede, var mændene blevet så gode venner, at de ville fortsætte. Nu spiller de tre gange om ugen, og flere spillere og aktiviteter er føjet til.

”Vi har ikke fået presset nogen aktiviteter ind i weekenden endnu, men det kommer nok,” siger 75-årige Finn Taul og smiler.

Senere denne fredag tager nogle af mændene på Statens Museum for Kunst, og de har lige holdt julefrokost. Ingen af mændene har været bemærkelsesværdigt sportsaktive før projektet, men nu går flere af dem både til dans, badminton, fodbold og styrketræning. Mange er blevet bidt af at få pulsen op, for de har kunnet se resultaterne.

”Vi har ikke fået presset nogen aktiviteter ind i weekenden endnu, men det kommer nok,” siger 75-årige Finn Taul og smiler. Foto: Leif Tuxen

”Jeg havde siddet foran en computer i 20-30 år og kunne mærke, at jeg sad og forfaldt. Jeg gad nærmest ikke gå en tur. Nu praler jeg af, at jeg er blevet 15 år yngre. Jeg har fået en styrke tilbage, og jo mere jeg spiller, desto bedre går det med min astma og hjerteflimmer,” siger Finn Taul.

Jacob Vorup Petersen er glad for at høre, at mændene holder spillet ved lige et år efter projektets slutning. Han målte og vejede mændene i løbet af de tre måneder og fulgte deres sundhedsmæssige forvandling.

”Målt i minutter er 24 minutters spil to gange om ugen ikke meget, men det havde en markant effekt på deres kroppe,” fortæller han.

”Deres kolesteroltal og fedt i blodet faldt markant. Begge ting hænger tæt sammen med at udvikle hjerte-kar-sygdomme. De blev sat til at cykle før og efter træningen, og her faldt pulsen med seks pulsslag. Det indikerer, at cyklingen var lettere for dem og lettere for hjertet. De blev stærkere i benene og kunne klare mere,” siger han.

”Det glæder mig at se, at min hypotese om, at man med den rette træning kan holde sig sund og rørlig og forhindre livsstilssygdomme, som bliver hyppige i en sen alder, holdt stik. Det viser, at man kan erstatte medicin med motion, noget, jeg synes er vigtigt at sætte fokus på,” siger han.

67-årige Finn Nielsen forklarer, hvordan han har en leversygdom, hvor der dannes fedt og polypper omkring leveren. Efter nogle måneders floorballspil kunne hans læge fortælle ham, at der næsten ikke var noget at se på hans lever. En anden af mændene har indtil for nylig gået med rollator, men løber nu omkring efter bolden sammen med de andre tre gange om ugen.

At det netop var floorball, mændene skulle spille, skyldes, at det er et holdspil, hvor boldens hurtighed gør, at man skal løbe meget, og alle kan være lige deltagende. Jacob Vorup Petersen har udviklet en form, hvor der kun er tre til fire spillere på hvert hold, hvilket gør, at alle får bolden og er en del af spillet.

Og så er floorball en sport, som ikke mange kender. Det betyder, at der ingen præstationer er fra barndommens fodboldklubber, man skal forsøge at overgå, og at der ikke er nogen, der er bedre end andre. Jacob Vorup Petersen mener, at den sociale ligestilling i sporten også har medvirket til det stærke kammeratskab.

”Da de meldte sig til projektet, var det ikke for at finde venner, men for at blive målt og blive mere aktive. Men da de var færdige, var det tydeligt, at de havde haft et behov for et socialt netværk, som dét at mødes omkring et holdspil kan udfylde,” siger han og tilføjer, at det nok ikke er så overraskende.

”Mænd er ikke så socialt opsøgende, når de går på pension. Det betyder, at mænd i den alder har større risiko for at udvikle ensomhed. Med sporten får de et fællesskab og også et frirum, de ikke har, når der er kvinder til stede. Det er sjovt at være aktiv, og for dem er det ligesom at være soldaterkammerater, bare i en sen alder,” siger han.

”Da de meldte sig til projektet, var det ikke for at finde venner, men for at blive målt og blive mere aktive. Men da de var færdige, var det tydeligt, at de havde haft et behov for et socialt netværk, som dét at mødes omkring et holdspil kan udfylde,” siger Jacob Vorup Petersen. Foto: Leif Tuxen

I hallen på Nørrebro er der da heller ingen tvivl om, at det sociale aspekt er blevet vigtigt, og at floorballspillet og motionen blot er en undskyldning for at mødes.

”Nu har der lige være folkeafstemning om EU, og det var næsten umuligt at gå hjem efter træning dagen efter, for vi havde en fantastisk diskussion omkring valget, og hvad der kommer til at ske politisk. Vi er glade for at møde hinanden og drikker kaffe sammen efter hver træning,” siger Aage Jørgensen.

Han forklarer dog, at det ikke betyder, at der bliver snakket store følelser.

”Hvis nogen er ude for noget, snakker vi om det. Vi støtter hinanden. Men vi krænger ikke mange følelser ud,” siger han.

”En kom og skulle have boret hul i et bordben, og det snakkede vi til gengæld vældigt om,” tilføjer Steen Petersen og ler.

Mændene har diskuteret, om de skulle invitere kvinder med til at spille, men det er endnu ikke blevet til noget.

”Vi er bange for, at kvinder vil flå noget i stykker i vores kammeratskab. Vi har spillet over et år, og vi har faktisk ikke haft en eneste konflikt. Selvfølgelig kan man under spillet blive ophidset over noget, fordi vi har pulsen oppe. Men det kommer ikke videre, det er nedlagt, inden vi når omklædningsrummet,” forklarer Finn Taul.

Floorball er en af fem sportsgrene i en fælles vision mellem Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, der hedder Bevæg dig for livet. Visionen er at få 50 procent af danskerne til at være medlem af en idrætsforening i 2025, og 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive.

Indtil videre gør mændene i Nørrebrohallen, hvad de kan. De hujer og klapper, når der bliver scoret mål, og gummisålerne på deres sko hviner, mens de løber over gulvet. Om lidt venter kaffen.