Kirsten Heitmann er med egne ord i godt humør. Og "du skal ikke tro, at jeg er sådan en, der sidder og hænger".
"Ensom er jeg ikke i hverdagen. Det rammer en gang imellem, mest juleaften. Men jeg gør rigtig meget selv."
Den 83-årige Kirsten Heitmann, der bor i lejlighed i Helsingør, mistede i 2003 sin eneste søn, Carsten, der i en alder af 47 år døde af hjertestop. Syv måneder senere døde hendes mand Kurt, der blev 82 år, af kræft.
"Og så var jeg alene," siger Kirsten Heitmann, der i Århus har en fætter, som hun ringer lidt sammen med. Hendes bror døde for mange år siden, og der er ingen børnebørn.
"Jeg har ingen familie. Og mange af vores gamle venner er døde eller syge og meget dårlige. Det er det, der sker, når man bliver ældre, at de andre falder væk. Det er hårdt, og så er det om at finde ud af, hvad man skal med sit liv."
Kirsten Heitmann, der har arbejdet som frisør og pædagog, indtil hun gik på efterløn som 60-årig, har været aktiv som frivillig i Aktivitetscentret Hamlet for efterlønnere og pensionister i Helsingør. Hun har siddet i stedets caféudvalg og i informationen – det sidste frem til for 14 dage siden, hvor hun stoppede på grund af sit dårlige syn.
Nu kommer hun i nørkleklubben, hvor de strikker og hækler. Hun går til foredrag i de lokale kirker. Og så har hun været glad for at tage på kurser på Kolt Seniorhøjskole mellem Skanderborg og Århus. Her har hun også holdt jul og nytår, siden hun mistede sin mand.
"Det har betydet utrolig meget for mig. Juleaften er altid det værste tidspunkt på året. Minderne vælder frem, og sorgen bliver nærværende. Så tænker jeg på min søn, hvordan det var før, og når han kom med julegaver og var så opmærksom, og min mand også. Det bliver så tomt. Derfor er det vigtigt for mig at være sammen med andre juleaften," siger Kirsten Heitmann.
Ensomme Gamles Værn, EGV, definerer ensomhed som det at føle sig uønsket, alene og uden for fællesskabet. Det er der ifølge EGV cirka 40.000 danskere over 65 år, der gør. Dertil kommer 100.000, der er ensomme af og til.
Christine E. Swane, der er direktør i EGV, peger på, at der er over 200.000 danskere på 80 år og derover, og at antallet af gamle mennesker næppe falder i de kommende årtier.
"Der er flest ensomme i de ældste aldersgrupper. Det hænger sammen med, at flere både bliver alene, syge og funktionssvækkede, når de bliver så gamle – og det gør deres jævnaldrende også. Det betyder, at man bliver overladt mere til sig selv. Og der er altså nogle mennesker, som får det skidt i deres alenetilværelse," siger Christine E. Swane.
EGV, der har kunnet fejre 100 års jubilæum i år, giver støtte til forskning, sociale formål og udviklingsprojekter til fordel for ensomme gamle mennesker. Dertil kommer konkret støtte i form af ferie- og højskoleophold og uddeling af legater.
Men ifølge Christine E. Swane kan vi alle gøre noget for at bryde de gamles ensomhed.
"Det kan vi ved at give nærvær og lytte til, hvad folk har at fortælle om deres liv. Det styrker identiteten at fortælle, og det at have nogen at fortælle til glæder ældre mennesker."
Det er også cand.psych. Henrik Brogaards erfaring. Han har eget konsulentfirma, "u9vers", med undervisning og foredrag for personale i sundhedssektoren, men har tidligere i 10 år været ansat som psykolog på Danmarks største plejecenter, Sølund i København, hvor han har haft samtaler med beboere mellem 70 og 100 år og deres pårørende. Og han har en forklaring på, hvorfor netop det at give sit nærvær til et gammelt menneske kan være svært.
"Blandt de mange gamle, svækkede, syge og ensomme, jeg har talt med, er der mange, der oplever, at ingen kan holde ud at høre på deres trængsler, sorg, lidelser og længsler. At lytte til det intenst og dybt er meget tungt og bringer tilhøreren i afmagt. For man kan ikke gøre dem raske, bringe de døde tilbage til livet eller gøre noget, der for alvor bringer dem frelse. "
"Den ensomhed, der kommer af ikke at blive hørt og set, er der rigtig mange gamle mennesker, der oplever. Især pårørende kan ikke bære magtesløsheden og har et stort og forståeligt håb om, at deres nære fortsat skal se positivt på tingene. Så det behov for at have et andet menneske at tale med om, hvor hårdt og slemt, det opleves, er der mange gamle, der sidder med," siger Henrik Bro-gaard.
Han minder om, at netop det at have et andet menneske at dele byrden med er lindrende.
"Og for den, der lytter, er det en berigelse. For gamle mennesker har en masse livserfaringer, der hos nogle er omsat i livskundskab, som er værd at lytte til. Og så er det altid dejligt at mærke, at ens nærvær er vigtigt for andre."
Kirsten Heitmann har på grund af dårligt helbred ikke længere kræfter til at holde jul på højskole. Så denne jul skal hun fejre sammen med omkring 70 andre til juleaftensfest i Sthens Kirke i Helsingør, der i en årrække har holdt jul for ældre, enlige og ensomme. Det glæder Kirsten Heitmann sig til.
"Jeg vil gerne til gudstjenesten først. Og så er der dejlig julemad med flæskesteg og risalamande, dans om juletræet og julegaver. Det er en god fest, har jeg hørt, og folk er meget glade for det."