”Ja, det er gammen at holde sammen...”

Forfatter Bjarne Nielsen Brovst har skrevet flere bøger om sine slægtninge. Særligt oldefaderens ord om kærlighed har han taget til sig

Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst har haft stor glæde af at læse sin oldefars gamle breve.
Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst har haft stor glæde af at læse sin oldefars gamle breve. . Foto: Privatfoto.

Der var ikke meget, der talte for, at den 67-årige forfatter Bjarne Nielsen Brovsts oldeforældre skulle have hinanden, da de mødtes for over 100 år siden. Oldemoderen, Petrea Elisabeth Jensen, kom fra en indremissionsk familie og var som følge deraf i huset hos en pastor Gram. Ønsket var på et tidspunkt at blive gift med en troende mand - en mand med indremissionske rødder, forstås.

Da Bjarne Nielsen Brovsts oldefar, Peter Jensen Søbjerg, med en grundtvigsk baggrund i bagagen som omrejsende tømrer og snedker kom til pastor Grams præstegård for at arbejde, var han derfor ikke selvskrevet som et passende parti for den unge tjenestepige. Det lykkedes ham imidlertid mod alle odds at gøre tilstrækkeligt med indtryk på hende til, at hun endte med at tilsidesætte sit oprindelige krav om en indremissionsk ægtemand og senere gifte sig med Peter Jensen Søbjerg.

Over 100 år efter at det unge par blev viet i 1890, fik Bjarne Nielsen Brovst, som Kristeligt Dagblads læsere vil kende fra hans havebreve her i avisen, foræret en kasse med gamle dagbøger, breve og dokumenter, ja, selv vaccinationspapirer, som stammede fra hans nu afdøde familiemedlemmer. Særligt nogle ord i et brev sendt fra oldefaderen til oldemoderen, inden de blev gift, har gjort stort indtryk på ham.

”Ja, det er gammen at holde sammen, hvor arneflammen er kærlighed, thi det må være kærligheden, som må være bærekraft i et ægteskab. Den kan bære det, som ingen andre ting i verden kan, thi Gud selv er kærligheden, står der i salmen. Og deri har digteren (Grundtvig, red.) ret. Jo, det var kærligheden, han kom herned til Jorden med. For at gøre os lykkelige.”

”Jeg synes, det er flotte ord, som jeg selv kan tilslutte mig. Jeg er meget taknemmelig for livet og synes, det er en gave. Særligt når man tænker på, at mine oldeforældre i alt fik syv børn, men kun min mormor førte slægten videre,” siger Bjarne Nielsen Brovst.

”Tænk sig, at man kan søge helt tilbage til sine oldeforældre og takke dem for livet - det har jeg også brugt en stor del af mit liv på at skrive om,” siger Bjarne Nielsen Brovst, der, som oldeforældrene var det, selv er kristen og ikke lægger skjul på, at han hver dag takker Gud for dagen, han har fået.

Det var kort før, Bjarne Nielsen Brovsts far døde, at han fik adgang til kassen indeholdende sin families historie. Egentlig ville faderen smide det hele ud, men da sønnen var interesseret, fik han det hele overdraget.

”Det var helt vildt, da jeg fandt alle disse ting, blandt andet altså alle disse breve fra min oldefar. Vi tror altid, at det er nutiden og fremtiden, der bærer alt, men fortiden skal vi huske, og vi skal fortælle vores børn, børnebørn og oldebørn, at meget af det negative, vi oplever, er sket før. Derfor skal vi lære dem at bruge kærligheden som 'våben',” siger han.

Bjarne Nielsen Brovst, der er uddannet lærer, var i mange år forstander på Pensionisthøjskolen Rude Strand, og det var først, da han stoppede der og kom i besiddelse af sin familiehistorie, at han for alvor fik gang i forfatterskabet, hvor han ikke kun har skrevet om sine egne aner, men også om flere danske modstandsfolk.

”Jeg tror også, at det, at jeg har fået fat i alle de gamle breve og dagbøger, ubevidst har påvirket mig til at skrive om folk som Kaj Munk og Kim Malthe-Bruun, der ikke kæmpede mod fjenden med våben,” siger han.

At der fremtidig vil være færre mennesker, der ligesom Bjarne Nielsen Brovst får fingrene i deres forfædres historier via gamle dagbøger og breve, er formentlig et faktum, eftersom megen skriftlig kommunikation i dag foregår via computeren. Men selvom han også selv er i besiddelse af både computer og iPad, er det ikke foran disse, han helst befinder sig.

”Det er da smart, alt det man kan klare via computere i dag, men herhjemme er det mest min hustru, der bruger det. Jeg holder mere af at sidde i lænestolen og have alle de gamle papirer i hånden,” siger Bjarne Nielsen Brovst.