Livet skal leves, også når vi er gamle

Den hollandske aldringsforsker Rudi Westendorp vil ændre danskernes fordomsfulde syn på alderdom. For faktum er, at mange mennesker i dag kan mere i en høj alder, end de er klar over

"Du kan håndtere din krop, du kan håndtere dit liv og på den måde have lige så meget livskvalitet i en høj alder, som når du er purung og frisk," siger Rudi Westendorp. Modelfoto.
"Du kan håndtere din krop, du kan håndtere dit liv og på den måde have lige så meget livskvalitet i en høj alder, som når du er purung og frisk," siger Rudi Westendorp. Modelfoto.

Menneskekroppen er ligesom en bil. Den bliver slidt og langsommere med tiden. Den får småskavanker, og sandsynligheden for, at motoren svigter, bliver ligesom med helbredet forøget i årenes løb. Men dybest set kan både kroppen og en ældre bil mange af de samme ting som førhen, da de var toptunede.

Sammenligningen kommer fra den 55-årige hollandske professor Rudi Westendorp og indkapsler en vigtig pointe, som han i mange år har forsøgt at formidle i sit hjemland. For ifølge den internationalt anerkendte aldringsforsker er alder ikke et problem - samfundet gør den til et.

Han vil derfor udfordre den gængse opfattelse af ældre mennesker, som i dag bliver kaldt ældrebyrden. For mennesker i en høj alder kan i dag langt mere, end de kunne tidligere, mener Rudi Westendorp.

”Vi har et meget fordomsfuldt syn på ældre i dag. De bliver opfattet som en belastning for samfundet, og vi tænker ofte, at alderdom og sygdom er to sider af samme sag. Men sandheden er, at vi i dag kan meget mere i en høj alder. Alderdom og sygdom er to uafhængige ting, og langt de fleste har et velfungerende helbred, indtil de er 75 år.

Der er mennesker, som bliver syge tidligere i livet, men så er sygdommen ikke alene et resultat af deres alder. Man burde derfor i langt højere grad at se ældre mennesker som en ressource frem for en byrde. Ellers er det et problem, ikke bare for samfundet, men også for den ældre selv,” siger han.

Rudi Westendorp læner sig tilbage i stolen på sit nye kontor i det indre København. Bag ham er tykke bøger netop blevet stillet på plads på reolerne som et symbol på, at den hollandske professor har taget sin forskning og ikke mindst sine pointer om alderdom med til en stilling på Københavns Universitet.

Her er han blevet tilknyttet Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab - og samtidig blevet en del af det nye europæiske konsortium EIT Health, som i december sidste år fik en milliardbevilling fra EU til blandt andet at forbedre livskvaliteten for Europas borgere.

Den 55-årige Rudi Westen-dorp, der betragtes som en af de førende eksperter inden for aldringsforskning i Europa, skal forske i innovative løsninger til at fremme livslængde og livskvalitet hos ældre. Et område, der bliver stadigt mere relevant med en befolkningssammensætning, som vil ændre sig markant i de kommende år.

Gennemsnitslevealderen er de seneste 150 år steget med 4-5 år pr. generation, og det er noget, vi skal forberede os på både som samfund og som enkeltpersoner, mener Rudi Westendorp, der har en oplevelse af, at vi ikke indser, hvor gamle vi bliver i dag.

”Der er nogle mennesker, som allerede begynder at få komplekser omkring deres alder, når de fylder 30 år. 30 år!”, udbryder han med forargelse i stemmen og forsætter talestrømmen:

”Unge mennesker i begyndelsen af 30'erne kan meget vel blive hundrede år, hvis de lever sundt og holder sig i gang. Vi indser slet ikke, hvor gamle vi bliver. De her mennesker bliver nødt til at have in mente, at de meget vel kan have 60-70 år tilbage at leve i. Så det afgørende i dag er faktisk, at man har en aktiv tilgang til livet og lever det frem for at stoppe med at gøre de ting, man godt kan lide, bare fordi man bliver ældre. Hvis man er inaktiv og ikke har en glæde ved livet, så er man heller ikke så tilbøjelig til at blive ældre,” siger Rudi Westendorp.

Selv har professoren forsøgt at holde sig selv i gang. Det var nemlig ifølge ham selv en af årsagerne til, at han forlod hjemlandet og søgte nye udfordringer i Danmark.

”Jeg besluttede mig for at udvide min horisont, fordi jeg følte, at jeg efter at have arbejdet 30 år det samme sted i Holland ikke længere kunne finde den samme begejstring med det, jeg lavede der. For mange går det den forkerte vej følelsesmæssigt, når de har passeret 55 år. Det ville jeg forbygge,” siger Rudi Westendorp.

Selvom det er et faktum, at fysikken skranter med alderen, er ældre i Danmark faktisk godt tilfredse med deres liv. Ifølge den hollandske professor oplever danskerne deres liv som fyldt med muligheder og ser deres skavanker som mindre betydningsfulde, hvilket får dem til at vurdere deres livskvalitet til 8 på en skala fra 1 til 10. Og så er vi tilbage ved sammenligningen af kroppen med en bil.

”Når man bliver ældre, går det ned ad bakke for ens krop, men rigtig mange ældre finder heldigvis en måde at håndtere det på. De griner ad det. De finder med andre ord en måde at køre deres bil på - nogle bestemte tricks. Så når det ene ikke virker, så prøver man noget andet, der gør, at man kan komme fra A til B. Du kan håndtere din krop, du kan håndtere dit liv og på den måde have lige så meget livskvalitet i en høj alder, som når du er purung og frisk,” siger Rudi Westen-dorp.

Når nu danske ældre allerede har en høj livskvalitet, hvorfor så forske i det her?

”Fordi jeg mener, at vi bør ændre vores syn på ældre. I fremtiden vil mange af samfundets udfordringer koncentrere sig om ældre mennesker. Majoriteten siger, at de vil hjælpe små børn eller unge, der har problemer. Men problemerne er ikke dér længere. Vi løste de problemer i de forgangne årtier. Politikere, fagfolk og mennesker i al almindelighed skal åbne øjnene for de udfordringer, der følger med, at vi bliver ældre og ældre. En måde at håndtere det på er at holde af den bil, man har. Den bringer stadigvæk en fra A til B. Måske ikke i samme tempo, men den fungerer stadigvæk,” siger Rudi Westendorp.