Lokal kamp for plejehjem

På kort tid samlede landsbyen Ørnhøjved Holstebro en million kroner ind og genåbnede det nedlagte plejehjem. I dag har Ørnhøj Friplejehjem en af landets største vennekredse og er et eksempel på overlevelsesvilje i små bysamfund

”Med det samme, jeg kom her, vidste jeg, at her ville jeg være. Her er varme og hygge. Her sidder vi ikke i båse langs triste korridorer som på de store institutioner,” siger 99-årige Karen Panum. Hun var den første beboer på Ørnhøj Friplehjem. –
”Med det samme, jeg kom her, vidste jeg, at her ville jeg være. Her er varme og hygge. Her sidder vi ikke i båse langs triste korridorer som på de store institutioner,” siger 99-årige Karen Panum. Hun var den første beboer på Ørnhøj Friplehjem. –. Foto: Anita Corpas.

Ved du hvad? Jeg kunne ikke komme noget bedre sted hen! Med det samme, jeg kom her, vidste jeg, at her ville jeg være. Her er varme og hygge. Her sidder vi ikke i båse langs triste korridorer som på de store institutioner. Folk fra byen kommer og kører ture med os, og mandag eftermiddag spiller vi kort med nogle af eleverne fra skolen, der jo ligger lige derovre. Børnene er meget optaget af, at et menneske kan blive så gammel som mig. Snart 100 år.

Karen Panum Sørensen smiler. Hun fyldte 99 år i juni og sidder nu i sin gode lænestol og fortæller med en kop frisklavet kaffe og en franskbrødsmad foran sig. Bagved hænger et stort farvefotografi af familien. Karen Panum Sørensen er tipoldemor og har været enke de seneste godt 10 år, men hun og hendes mand nåede at holde diamantbryllup. Nu er hun flyttet hertil fra Aarhus for at være tættere på datteren i Vestjylland.

LÆS OGSÅ: Væk med tabuer - tal åbent om demens

Hun flyttede ind for et år siden og blev dermed den første beboer på Ørnhøj Friplejehjem mellem Holstebro og Herning, hvor det takket være et aktivt lokalt sammenhold er lykkedes at genåbne det nedlagte plejehjem. Da hun var den første beboer, kunne hun frit vælge mellem de 15 pladser på det lille hjem, og Karen Panum Sørensen valgte en lejlighed lige over for køkkenet.

Så kan jeg jo glæde mig over duften af maden, når det bliver middag. Vi får sådan en god mad her. Det er ikke som med min veninde i Varde. Hun er 100 år og får leveret seks pakker mad ad gangen, som hun så selv skal varme op. Det er da ikke en måde at behandle en gammel på, synes du vel?.

Ørnhøj Friplejehjem har derimod eget køkken. I hjemmets værdigrundlag understreges ligefrem, at vi lægger vægt på ernæringsmæssigt sund kost, veltilberedt i eget køkken af årstidens friske råvarer. Christian Kofoed, formand for den selvejende institution bag friplejehjemmet, og Therese Lund Rosager, bestyrelsesmedlem, fortæller, at flere af beboerne har taget på, efter at de er flyttet ind. Desuden er nogle af dem, som man ellers vurderede var mentalt svækkede og måske på vej ud i en demens, livet op i fællesskabet med andre.

Nogle har jo gået alene derhjemme og måske forsømt sig selv, mener Therese Rosager, som finder det forargeligt, at politikere taler om de ældre som en byrde, der på sigt truer med at overbelaste plejehjemssystemet.

Det tror jeg ikke på, for folk holder sig jo længere raske og rørige i dag og kommer derfor senere på plejehjem, og der skal de selvfølgelig have mulighed for at få nogle gode år. Det er jo trods alt også dem, der har været med til at bygge velfærdssamfundet op.

Som i Ørnhøj har også andre mindre bysamfund forstået at udnytte den nye lovgivning om friplejehjem, når det offentlige nedlægger kommunale institutioner, men plejehjemmet i Ørnhøj har lige fra begyndelsen været afhængigt af lokal støtte. I 1940erne samlede beboerne 36.000 kroner ind til byggeri af et alderdomshjem, og i 1955 blev De gamles Hjem i Ørnhøj taget i brug. Det var så i drift frem til den 1. januar 2011, hvor byrådet i Herning lukkede det af sparehensyn, hvorefter bygningerne stod tomme, indtil det lokale initiativ fik samlet tropperne og tog over.

At der nu atter er liv i de gamle bygninger, skyldes stædig vilje til at overleve som lokalsamfund og i denne forbindelse et landsbysamfund, hvor der også skal være plads til de gamle.

Vi kunne ikke holde ud at se plejehjemsbygningerne stå tomme og ubrugte som en skamplet midt i byen, eller tanken om, at de gamle nu skulle sendes væk fra venner og familie, når de måtte på plejehjem, siger Therese Rosager.

På kun en måned lykkedes det for det lokale initiativ at samle knap en million kroner blandt landsbyens kun 750 indbyggere.

Jeg var ellers ikke meget for at skulle rundt og tigge om penge, men det første sted, jeg kom, kendte jeg manden, og vi snakkede lidt, og jo, han ville da gerne give 100.000! Så snakkede vi lidt videre, og netop da jeg var på vej ud ad døren, kom han med et endnu bedre tilbud: A vil da egentlig godt give 150.000, fortæller Christian Kofoed. Da der senere viste sig behov for at stille garantier for endnu en million, tog det kun tre dage at få det i orden.

Den selvejende institution bag friplejehjemmet, hvis bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra det lokale foreningsliv og menighedsråd, købte bygningerne af kommunen for 2,5 million kroner, og den 1. oktober 2012 åbnede friplejehjemmet i de gamle lokaler. De var i den forløbne tid blev malet og sat i stand og et nyt køkken stillet op det hele ved hjælp fra en stor skare frivillige.

Den lokale opbakning viser sig desuden ved, at friplejehjemmet i dag har en af landets største vennekredse måske den største med 450 medlemmer ud af Ørnhøjs 750 indbyggere.

Der har været meget papirarbejde og mange problemer, der skulle løses, så det er ikke kommet af sig selv, men når jeg så ser det velfungerende plejehjem, vi står med i dag, må jeg sige, at det har været sliddet værd, siger Christian Kofoed.