Det tidligere folketingsmedlem for Venstre Eyvind Vesselbo, 70 år, voksede op i efterkrigstiden i et kvarter på Østerbro i København, hvor der boede mange jødiske familier. Der blev dog aldrig rigtig talt om, hvor udsatte de mennesker, han boede iblandt, havde været under Anden Verdenskrig. Først da han blev 17-18 år og for alvor blev interesseret i sociale samfundsforhold, forstod han, i hvilken grad jøderne havde været forfulgt og undertrykt.
Det var første gang, at han knyttede en konkret problematik til samfundsrevseren, Poul Henningsens frihedssang fra 1940. Særligt ét vers har sidenhen haft betydning for ham.
”Man binder os på mund og hånd,
men man ka’ ikke binde ånd,
og ingen er fangne,
når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’.
Den som holder sjælen rank ka’ aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel’.
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed
blir aldrig forbi.”
”Det vers har ligget mig på sinde i mange år efterhånden og bliver ved at få stadig større betydning. Ikke mindst nu, når man ser, hvad der foregår på Christiansborg. Hvis ikke du er, som regeringen vil, så bliver der lavet sanktioner mod dig, ” siger Eyvind Vesselbo.
Den erfarne politiker sad i Folketinget i 14 år for partiet Venstre. Men efter først at have trukket sig fra sin post som socialordfører i 2014, meddelte han i 2015, at han helt ville forlade Folketinget. Årsag: Han ville ikke være træl, men holde sjælen rank.
”Jeg trak mig som socialordfører, fordi jeg ikke kunne stå inde for den socialpolitik, som Venstre stod for. Og jeg forlod Folketinget, fordi jeg ikke bare ville være der for at være der. Jeg ønskede at holde fast i mig selv og det, jeg tror på, og ikke bare være et stemmekvæg. Jeg syntes ikke om den topstyring, der fandt sted i partiet, og som jeg mener var med til at umyndig- gøre både menige medlemmer af Venstre og folketingsgruppen,” siger Eyvind Vesselbo.
Flere gange har Eyvind Vesselbo brugt PH’s frihedssang, når han ønskede at få kolleger til at ændre kurs. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) modtog således også på et tidspunkt sangen i en mail fra sin partikammerat.
”I forbindelse med en hjemløsediskussion sendte jeg ham teksten i håb om, at det kunne sætte nogle tanker i gang hos ham. Han svarede da også venligt tilbage. Og da jeg så atter skulle svare på den mail, sendte jeg ham sangen nok engang,” fortæller Eyvind Vesselbo.
Venstrepolitikeren fik dog aldrig helt den frihed, han efterlyste. Og i dag er han glad for, at han forlod Folketinget og kan holde sjælen rank på en måde, som det ikke var muligt før.
”Jeg har været glad for at være i Folketinget. Men det er klart, at det blev mere og mere anstrengt, jo mere politikken ændrede sig, og friheden til at kunne stemme efter overbevisning blev mere og mere indskrænket. Det er fint med en partilinje, men det, at jeg ikke offentligt kan sige, at jeg synes, det er for dårligt, hvis ikke man tager imod kvoteflygtninge, det er ikke tilfredsstillende. Det er også befriende at slippe for at komme ind i et gruppemøde, hvor der sidder en masse mennesker, der er sure over noget, som jeg har sagt,” siger Eyvind Vesselbo.