Mens julestegen skæres, der danses rundt om juletræet, og gaverne pakkes op, er der hvert år danskere, der sidder alene juleaften. Ifølge en måling, som Epinion foretog for Danmarks Radio i 2012, fejrer omkring 119.000 danskere jul alene. Af dem er mange ældre.
En af dem er 86-årige Ann Fabricius. Hun har i flere år holdt jul alene, for familien har travlt med deres, og hun vil ikke trænge sig på.
”Da min yngste søn levede, var jeg tit ude hos dem juleaften, men nu er han væk, og så vil jeg ikke have, at hans kone og hendes familie skal hænge på mig. De bliver mange, og de har snakket sammen hele året, det har jeg jo ikke,” siger hun.
Hun har af og til holdt jul hos Røde Kors, men det slutter allerede om eftermiddagen, fordi arrangørerne skal hjem til deres familie og fejre jul. Så sidder hun alligevel alene juleaften.
Men i år bliver det anderledes. For hun er blevet inviteret til jul hos Marianne Vestergaard Nielsen sammen med omkring 50 andre ældre.
Marianne Vestergaard Nielsen driver til daglig firmaet Din e-hjælp, hvor hun tager ud til ældre i København og omegn og hjælper dem med det digitale. Sidste år opdagede hun, at der var en del af de ældre, hun mødte, som skulle sidde alene i julen.
”Det undrede mig, for det var mennesker, der var godt selskab. De var hyggelige, rare og festlige. Så jeg bestemte mig for at lave noget for dem i år,” fortæller hun.
Hun har fået lov til at låne restauranten Den Gyldne Okse i Vanløse, da hendes egen lejlighed ikke er stor nok til at huse så mange mennesker. Julemaden doneres af lokale virksomheder. Klokken 21 har hun sørget for hjemtransport, for mange af de ældre er dårligt gående, og hun vil ikke holde nogen fra at deltage, fordi de ikke kan komme hjem.
”Det er ikke en samling stakler, der kommer, det er altså stærke, velfungerende mennesker, som bor i eget hjem, og som har masser af netværk, men som alligevel sidder alene juleaften, fordi familien er ude at rejse eller har andre planer. Og selvom man har gode venner, man kunne tage hjem til, har man ikke lyst til at være den eneste uden for vennernes familie,” siger hun.
”Det er jo en generation, som ikke vil trænge sig på. Selvom venner eller naboer mener deres invitation oprigtigt, fjerner det ikke følelsen hos en selv, at man føler sig taget med lidt på nåde. Ingen har lyst til at komme med til bords, fordi andre synes, det er synd for én,” siger hun.
Det er et billede, man kan genkende hos fonden Ensomme Gamles Værn.
”De ældre vil meget nødigt udtrykke, at de er kede af det eller ensomme. De er gode til at affinde sig med det, der er muligt, og ikke stille krav, som gør det vanskeligt for deres børn eller andre,” siger direktør Christine E. Swane.
Hun synes, at antallet af mennesker, der er alene juleaften, er højt og finder en af forklaringerne i det høje antal skilsmisser. Et tal, der var rekordhøjt i 2014.
”Vi ser et opbrud i mange familier i disse år. Og de nye familiestrukturer med jul det ene år hos den ene side og det andet hos den anden slår også igennem til de ældres liv. De stiller ikke krav. Jeg hørte engang nogen sige, at når man er gammel, er det ikke vigtigt, hvad der ligger under træet, men hvem der går rundt om det. Jul er en følelsesmæssig tid med minder om barndommens og livets juleaftener, og derfor er det særligt vigtigt at tilbringe den sammen med nogen,” siger hun.
Ensomme Gamles Værn har selv i en årrække støttet et privat aarhusiansk projekt, der ligesom Marianne Vestergaard Nielsen har inviteret fremmede ældre til jul. Christine E. Swane synes, at det er en god, social tanke.
”Julen er jo hjerternes og ikke mindst familiens fest. Det er en fællesskabsdyrkning, og alle spørger, hvor man skal holde jul. Hvad hvis man ikke har nogen? Det er jo stadig vigtigt, at det er en rigtig juleaften, og en rigtig juleaften er, at man er en del af noget. Så betydningen af at nogen stiller deres juleaften til rådighed, som ikke får løn for det, er i sig selv en stor gave. At stille sit hjerte og husrum til rådighed juleaften er en meget værdifuld gave,” siger hun.
For Marianne Vestergaard Nielsen var det ikke en svær beslutning at udvide familiens jul med 50 udefrakommende. Hendes kæreste og svigerfar er med, og et par af hendes venner har stillet sig til rådighed for at kunne hjælpe til i køkkenet og med at servere. Hun har mødt mange af de deltagende før, men arrangementet har grebet om sig, og der er en del tilmeldte, hun ikke kender. For hende betyder det ikke, at juleaften bliver mindre værd, bare fordi hun tilbringer den på en anden måde, end hun er vant til.
”For mig er juleaften ikke noget urørligt. Jeg synes ikke, den aften skal være en spændetrøje af forventninger og 'plejer', som jo ikke kun kan være en velsignelse, men også en forbandelse. Mange små børn kan lide genkendelsen med ritualer og gaver, men med tiden kan det blive en snærende fornemmelse, at det hele skal være på en bestemt måde. Det bliver det her ikke, for vi har aldrig set hinanden før, og der er ingen forventning om 'plejer',” siger hun.
”Det bliver på en helt anden måde og på nogle helt andre præmisser. Vi skal bare være sammen om god mad og sang. Der er ikke plads til at danse om juletræet, og det er heller ikke alle, der går så godt.”
86-årige Ann Fabricius glæder sig for første gang i mange år til juleaften. Efter et hårdt år med canceroperationer og hendes yngste søn, der døde pludseligt af en blodprop, blev hun glad, da Marianne Vestergaard Nielsen spurgte, om hun ville fejre jul med hende. Hun har ingen forventninger om, at aftenen skal foregå på den ene eller den anden måde, men ser frem til at skulle fejre jul på en ny måde.
”Jeg springer ud i det, og vi har alle de samme vilkår på en eller anden måde. Man er ikke den eneste, der ellers ville sidde hjemme alene,” siger hun. ”Jeg er ikke utilfreds med min stille tilværelse, og jeg har altid givet mig til en masse på egen hånd. Men julen er noget særligt, og der hører sig en højtidelighed og en hygge til, som ikke er der, når man er alene.”
Marianne Vestergaard Nielsen glæder sig over, at flere af hendes gæster har lyst til at bidrage til aftenen. En kvinde ringede og sagde, at hun gerne ville spille klaver, så hun kunne akkompagnere sangen. En anden sagde, at hun var god til at synge. På deres egen opfordring gav Marianne Vestergaard Nielsen dem hinandens telefonnumre.
”Jeg synes, det er helt fantastisk, at der er to kvinder i hver sin ende af Vanløse, som ikke kender hinanden, men som nu er begyndt at mødes og øve musik til juleaften. Det er dejligt, at de har lyst til at bidrage med det, de kan,” siger hun. ”Det er jo i virkeligheden det, julen handler om. At gøre noget for hinanden.”
Der er stadig mulighed for at komme med til juleaften i Vanløse. Marianne Vestergaard Nielsens nummer er 30288474