Medborger eller modborger? Det er også vores ansvar

Danskerne strømmer til folkemøder om flygtninge og sender et klart signal til politikerne

Det er scener som dette, som har været med til at vække det danske folk til aktiv deltagelse.
Det er scener som dette, som har været med til at vække det danske folk til aktiv deltagelse.

”Det er noget af det mest givende, jeg har beskæftiget mig med,” sagde en ældre hvidhåret kvinde fra Sønderborg i en tv-nyhedsudsendelse i sidste uge. Over for hende sad tre unge mænd på 25-35 år i gang med at lære dansk.

Hun rettede deres udtale med smil og latter hen over bordet. Dansk er en stor udfordring, når man kommer til landet som flygtning.

Men der ingen vej udenom. Sproget er nøglen til uddannelse, arbejde og en tilværelse i Danmark, og det ved de mange ressourcestærke flygtninge, som er kommet fra især Syrien inden for det seneste års tid.

Danskerne viser medmenneskelighed og omsorg, en stilfærdig, men synlig protest mod den hårde politiske retorik, som mange politikere på Christiansborg excellerer i. Det er blevet for meget, tror jeg, mange danskere føler.

Det er derfor skønt at opleve det danske sindelag i Sønderborg og rundt om i landet. Dansk Røde Kors holder i denne tid fire folkemøder. Et i Sønderborg, hvor der var helt fyldt op, et i Aarhus i en sal til 300, hvor tilgangen måtte lukkes, og i Aalborg og på Bornholm. Folkemøderne afsluttes med en konference, hvortil der også er inviteret politikere og andre beslutningstagere.

”Jeg tror, vi har fået fat nye grupper af danskere,” siger Maria Blankensteiner, frivilligkonsulent i Dansk Røde Kors.

”Familier, travle folk, som arbejder, nye danske medborgere, som selv er blevet hjulpet.”

Traditionelt har det været de unge og de ældre, der har meldt sig som frivillige, fortæller hun.

Der bliver samlet tøj ind, legetøj til børnene, cykler, som skal sættes i stand, barnevogne og alskens ting. Flygtningene kommer stort set i det tøj, de går og står i. De har brugt for alt, og pengene, de får fra det danske samfund, er meget små. Der bliver etableret lektiehjælp, gåture og introduktion til lokalsamfundet og vores sofistikerede it-styrede samfund.

Der er nok at tage fat på, og fra mit eget lokalområde, hvor jeg selv i al beskedenhed bidrager, ved jeg, at omkring 150 mennesker spontant mødte op, da en gruppe borgere ville danne Roskilde Flygtningevenner. Siden er tilstrømningen fortsat, og der er brug for hjælpen, hvis vi ikke vil skabe flere modborgere, som den unge terrorist med rette er blevet kaldt, efter de tragiske drab i København for et par uger siden. At være medborger handler om den enkeltes rolle i samfundet, opgaver og forpligtelser. Altså en hædersbetegnelse.

I forbindelse med arbejdet med denne klumme har jeg læst ”Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund”, som alle, der søger om permanent opholdstilladelse, skal skrive under på og leve op til. Det hedder for eksempel: ”Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark.”

”Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og udfoldelsesmuligheder for alle børn, både piger og drenge.”

”Jeg respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, kønnenes ligestilling og tros- og ytrings-friheden, som er grundlæggende i Danmark.”

Erklæringen siger klart og kontant, hvad der kræves for at være medborger i Danmark. Mange såkaldt etniske danskere kunne såmænd have godt af at læse den og få et brush up i, hvad det vil sige at være borger i Danmark. Vi lever i et demokratisk land, hvor det hverken er Koranen eller Bibelen, men straffe-lovens paragraf 237, der ligger til grund for, at man ikke må dræbe. Religion og lovgivning bør ikke mudres sammen, som det lidt for ofte sker. Den enkelte flygtning har selv et ansvar inden for den danske lovgivnings rammer. Men derfor kan vi andre godt give en hånd med og hjælpe dem på vej.

Danskere rundt om i landet sender et klart signal om, at vi ikke vil have flere modborgere. Danskerne kan heldigvis tænke selv.