For et par år siden tog Georg Julin en drastisk beslutning. Et stykke tid forinden var han i forbindelse med en programrække, han lavede for tv-kanalen dk4, i tre døgn flyttet ind på et nyåbnet plejehjem i Thisted.
Her havde han fulgt beboerne og blandt andet stillet dem et simpelt spørgsmål: Hvordan var det at beslutte, hvilke ting du skulle have med, da du flyttede ind? Og næsten hver gang havde svaret lydt: Det var frygteligt og helt uoverskueligt.
Oplevelsen fik Georg Julin til at stoppe op og tænke sig om. For selvom den tidligere, mangeårige DR-journalist fortsat er fuld af energi og har gang i et hav af arbejdsrelaterede projekter, så gik det op for ham, at der kommer en dag, hvor det er ham, der risikerer at skulle pakke hele sit liv ned og flytte ind på et plejehjemsværelse på 44 kvadratmeter.
Så hvorfor udsætte sig selv for den udpinende udvælgelsesproces, de gamle beboere skulle igennem, hvis han kunne være den foruden? Hvorfor ikke gøre op med sig selv i dag, mens han stadig er i fuld vigør, hvad der faktisk har betydning, og hvad der egentlig bare fylder?
”Jo ældre du bliver, jo mere får du samlet sammen, som du alligevel ikke bruger til noget. Du flytter bare rundt på det, eller det ligger og fylder på dit loft og i dine værelser rundt omkring i huset eller lejligheden. Vi spilder enormt meget energi på at omgive os med en masse ting, vi ikke bruger,” siger Georg Julin.
Igennem to måneder gik han hele sit hus igennem for at finde og smide alt det ud, han ikke havde brug for: papirer, plader, cd'er, bøger, souvenirs, skidt og kanel og ragelse samlet sammen gennem et godt og vel 60 år langt liv. To tons affald blev det til. Eller to tons mindre at bekymre sig om resten af livet, kan man sige.
”Jeg har ikke savnet en eneste af de ting, jeg smed ud dengang. Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget, for det har frigivet så meget energi, jeg kan bruge til andre ting,” siger Georg Julin.
At rydde op i fortiden i ordentlig tid er blot et af de råd, man finder i ”Den fjerde alder”, den nye bog, som Georg Julin har skrevet i samarbejde med sin kone, Tamara Julin.
Opholdet på plejehjemmet i Thisted satte nemlig ikke blot gang i oprydningen - en proces, der også blev hjulpet på vej med inspiration fra hustruens holistiske livssyn - opholdet satte også gang i tanker om, hvordan man i det hele taget får det bedste ud af de mange år, der potentielt ligger mellem de 60 og døden. Sagen er nemlig, at den afstand bliver stadig større.
”Hvis flere og flere bliver op mod 100 år og på den måde får foræret en masse år i forhold til tidligere generationer, giver det mening at tale om en ny alderdom. Der er derfor, vi taler om en fjerde alder,” siger Georg Julin.
”Den fjerde alder” er tænkt som samtalebog, der hjælper ældre til at få det bedste ud af deres seniortilværelse og alderdom. Den skal give inspiration til alt fra boligindretning over venepumpeøvelser og vitaminindtag til yogaøvelser, og den skal give inspiration til de mere tunge ting som at få styr på økonomi, pension og testamente.
Problemet er nemlig ifølge Georg Julin, at alt for mange seniorer ikke er forberedte på at blive så gamle, som de faktisk ”risikerer” at blive. De har ikke gjort sig tanker om, hvordan de skal bo, når de mister førligheden, de har ikke tænkt på, om økonomien kan bære, hvis de bliver mere end 85 år, og de har ikke tænkt over, hvor vigtigt det er at holde hovedet i gang og blive ved med at udfordre sig selv mentalt.
”Vi har igennem mange år arbejdet med ældre mennesker, jeg mediemæssigt og Tamara holistisk og sundhedsmæssigt, og vi har oplevet, at der mangler gode råd om, hvad man kan gøre for at få en god livskvalitet som ældre. Det er ikke noget med, at vi nu kommer med sandheden. Vi bringer bare nogle ting i spil, så man selv kan tage hul på snakken med sin kone eller familie eller omgangskreds. Vi udfordrer vores generation til at tale om, hvad der skal ske,” siger Georg Julin.
Et af de vigtigste budskaber i bogen er nemlig, at ældre bør gå ind til den fjerde alder med åbne øjne og således overveje, hvilke aspekter af tilværelsen og det praktiske omkring fremtiden de kan ændre på, agere på eller bare gøre sig bevidste omkring.
”Jeg har fuld respekt for dem, der vælger at sige, det ikke er noget for dem at planlægge den fjerde alder, hvis det sker på et oplyst grundlag. Et fravalg er jo også et valg,” siger Georg Julin.
Hans vurdering er imidlertid, at den manglende fremtidsplanlægning sjældent er noget, der sker på baggrund af et bevidst valg. Han mener, at mange ældre lader sig rive med af den umiddelbare frihedseufori, som de bliver ramt af, når de stopper med at arbejde og derfor helt glemmer, at der også er vigtige praktiske ting at forholde sig til.
”Man hører ofte folk sige, når de er gået på pension, at de har fået så travlt hele tiden, for de skal passe børnebørnene, og de rejser og spiller petanque og gør ditten og datten. Men spørgsmålet er, om de faktisk har sat sig ned og overvejet, om det var sådan, deres liv skulle være, eller om det ligesom bare er sådan, det er blevet. På samme måde kan man overveje, hvor mange der gør sig tanker om alle de praktiske ting, der ikke er så sjove at forholde sig til, men som er endnu mere væsentlige end vores sociale liv. Altså, hvad vi vil med vores krop, med vores kost, vores bolig, vores økonomi og vores testamente. Det er nogle overvejelser, der er besværlige og svære, og derfor får mange aldrig taget dem, tror jeg,” siger Georg Julin.
Med sin bog håber han, at flere seniorer vil få øjnene op for, hvor vigtigt og givtigt det er at overveje, hvad det er for et liv, de ønsker at leve, i stedet for bare at leve livet uden at tænke over, om de får mest muligt ud af det. Han håber også, at bogen vil være med til at lukke øjnene op for, at der findes andre muligheder, når man er blevet pensionist, end blot at være den ”gode bedsteforælder”.
”Der er en kultur i dag, der nærmest påbyder, at man ikke må bruge sine opsparede penge på sig selv og sit otium, men at man skal efterlade arv til børn og børnebørn. Samtidig forventes det, at man tager vare på børnebørnene og fører dem frem og tilbage til børnehave og skole og alt muligt andet. Hvis man siger 'nej, det gider jeg faktisk ikke', så får man nærmest fingeren. Det er underligt, at man ikke kan tale åbent omkring det, og det vil vi gerne være med til at ændre lidt på,” siger Georg Julin.