"Vi kan skrue gevind på Rundetaarn, hvis vi vil"

Mogens Camre om at gå ind i kommunalvalg i Gladsaxe

Mogens Camre (DF) er ikke imponeret over, hvor let nutidens unge får adgang til universiteterne. Han har venner blandt universitetsprofessorer, som fortæller ham, at mange af de studerende i dag kan mindre, end en elev i 9. klasse kunne for 25 år siden. Foto: Betina Garcia / Scanpix Denmark

De (unge) tror alle sammen, at de skal noget meget fint, men de kan ikke. De har ikke fået historien om, hvor meget de skal kæmpe for at komme videre - hvor meget der skal til, før man kan skrue gevind på Rundetaarn.
Mogens Camre

Mogens Camre begræder, at nutidens unge synes at få stress af ingenting. Han mener, at 68-generationen er skyld i, at dyder som disciplin og ansvarsfølelse er forsvundet

Årets studenter er netop sprunget ud, og det har fået den danske politiker Mogens Camre, der tidligere har været medlem af Folketinget i 20 år for Socialdemokraterne, siddet i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og i dag er medlem af Gladsaxe Byråd ligeledes for Dansk Folkeparti, til at tænke tilbage på sin egen gymnasietid.

Det er 61 år siden, han selv blev student fra Randers Statsskole, og når han sammenligner sin egen studentertid med nutidens, undres han over, hvor lidt gymnasieelever magter i dag.

”Vi kan skrue gevind på Rundetaarn, hvis vi vil”.

Sådan sagde Mogens Camres far, der var ingeniør, ofte. Det var et udtryk for, at knoklede man hårdt nok, var intet i verden umuligt. Men udsagnet afspejles tilsyneladende ikke i nutidens uddannelsessystem.

”Jeg har netop læst en artikel, hvor formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening udtaler, at eleverne er for fokuserede på karakterer, og at universiteternes høje adgangskrav presser dem for meget. Sådanne udtalelser bekymrer mig, for sagen er den, at de unge i dag får stress af ingenting.

I min studietid havde man ikke den diskussion overhovedet. Nogle fik måske eksamensangst, men vi vidste, at vi skulle være lykkelige for overhovedet at have fået plads på gymnasiet. Vores liv afhang af, at vi spyttede i hænderne og arbejdede så meget som muligt. Men det hele handler om, at disciplin og ansvarsfølelse er røget væk,” siger 79-årige Mogens Camre.

Han mener, at foretagsomheden og viljen til at knokle forsvandt med 68-generationen. I dennes oprør blev de forkerte normer sat i højsædet, og forbindelsen mellem det, mennesket gør, og det, det får ud af det, blev klippet over.

Siden da har det ikke været tydeligt nok, at det indebærer noget kedeligt og tidskrævende at klare sig.

”Jeg ved godt, at vores samfund i dag er mere kompliceret end det, jeg levede i. Da jeg var ung, var der jobs til folk, der ikke havde gået i skole i mere end syv år.

De jobs er væk i dag, og det stiller nogle krav, som man ikke formår at formidle til de unge. Det er ikke tydeligt nok, at man ikke kan leve et godt liv på kontanthjælp, og at man aldrig får et indflydelsesrigt og spændende liv, hvis man er fuld fredag, lørdag, søndag og møder op fuld i skole mandag morgen,” siger Mogens Camre.

Dansk Folkeparti-politikeren er heller ikke imponeret over, hvor let nutidens unge får adgang til universiteterne. Han har venner blandt universitetsprofessorer, som fortæller ham, at mange af de studerende i dag kan mindre, end en elev i 9. klasse kunne for 25 år siden.

”Der er nogle lærere derude i gymnasierne, som giver dem nogle alt for høje karakterer for at hjælpe dem, men de er slet ikke alle de 12-taller værd. På den måde får du studerende ind, som slet ikke er egnede til at klare sig på universitetet,” siger Mogens Camre og fortsætter:

”De tror alle sammen, at de skal noget meget fint, men de kan ikke. De har ikke fået historien om, hvor meget de skal kæmpe for at komme videre - hvor meget der skal til, før man kan skrue gevind på Rundetaarn,” siger han.