Ny hofte og forbedret livskvalitet

Flere og flere får ny hofte til gavn for dem selv og nationen Danmark. Forskningen og fremskridtet på området bør støttes, i stedet for, som det rygtes, at staten overvejer at spare også her

Ny hofte kommer mange til gavn, mener dagens klummeskribent.
Ny hofte kommer mange til gavn, mener dagens klummeskribent. Foto: .

Jeg har fået en ny hofte, ligesom 10.000 danskere får hvert år. Det vil sige et kunstigt hofteled. Vi lever længere, og specialisterne kan endnu mere.

LÆS OGSÅ: Folk med leddegigt får ofte depression

Hvorfor ny hofte? Det kom som en overraskelse for mig. Jeg er gammel idrætsmand, der har deltaget ved VM i bordtennis, og desuden var jeg målmand på et fodboldhold i årtier. Dertil en habil tennisspiller. Men slidgigt kan ramme alle, både dem med fysisk hårdt arbejde og det mere stillesiddende.

To nøgleord spiller ind, når vort samfund kan tilbyde en hofteoperation: livskvalitet og tryghed. Samtidig kommer et stort antal i arbejde igen. Det er altså tillige en god økonomisk investering for vort samfund.

I mit tilfælde fandt operationen sted på Aarhus Universitetshospital. Her har et team af ortopædkirurger med særlig viden og forskning omkring hofteoperationer i Danmark udviklet disse operationer de senere 6-7 år til gavn for patienter, lægevidenskaben og vor nation. Teamet ledes af professor, overlæge, dr.med. Kjeld Søballe samt en række overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

I løbet af få år er antallet af hofteoperationer på dette sted øget bemærkelsesværdigt til omkring 450 om året, hvilket er dobbelt så mange som for seks år siden. Antallet af sygeplejersker er halveret, og de opererede er indlagt i kun to dage fordelt på syv senge, hvor indlæggelsen før varede en uge. Operationen varer omkring en time, og samme dag kommer patienten ud af sengen, går med gangstativ og allerede dagen efter med krykker.

Smerterne er færre, hvilket skyldes en særlig metode i smertedækningen, som er dokumenteret med flere forskningsprojekter udført på denne hoftesektion på Aarhus Universitetshospital. Hvordan lader det sig gøre?

Det er der mange gode grunde til, som også stiller krav til patienterne både før og efter en operation, når de er hjemme. Der er tale om en større operation.

På Aarhus Universitetshos-pital indkaldes en gruppe patienter således 14 dage før operationen i 5-6 timer, hvor forløbet gennemgås, og hvor fysioterapeuter og ergoterapeuter forklarer om de hjælpemidler, som stilles til rådighed. Det er modsat den generelle tankegang i sygehussektoren, hvor man først efter en operation sætter patienten ind i, hvad der nu skal ske.

Det stiller ved denne type hofteoperation krav til patienten at træne på forhånd med krykker og indrette hjemmet med de forhøjninger af stol(e) og seng i forhold til ens højde, fordi man i seks uger ikke må bøje mere end 90 grader i hofteleddet. Det kan derfor undre, at Aarhus Kommune, eksempelvis, kun udleverer klodser til forhøjning af én stol, som skal bruges i seks uger i forhold til en hofteoperations pris på omkring 55.000 kroner. Hvorfor spare på fire billige træklodser, som afleveres bagefter, i stedet for at støtte livskvaliteten?

Et par gode råd: Husk at få klippet tånegle og håret på forhånd, sid kun i høje stole med armlæn og med den udleverede skråpude, undgå at bøje dig fremover og brug en gribetang på skaft til for eksempel at få bukser på. Overhold dit træningsprogram for at styrke musklerne omkring den nye hofte. Husk at spise godt og næringsrigt og tag gerne nogle kilo på efter operationen. Den nye hofte skal du leve med resten af livet til gavn for dig selv, de nærmeste og dermed vort fælles samfund, som nu har investeret omkring 55.000 kroner i dig.

Den særlige indsats og forskningen på Aarhus Universitetshospital har ført til, at teamleder Kjeld Søballe for et par år siden fik tildelt dronning Ingrids forskerpris på 100.000 kroner af dronning Margrethe, der har videreført sin mors engagement i gigtsagen.

Lægevidenskaben udvikler sig på mange områder. Dette er blot et af dem. Samtidig begynder regionerne at røre på sig: Er det nu nødvendigt med så mange hofteoperationer? Har vi råd til det? Det kan vel ikke være deres opgave at stille den slags spørgsmål, men i stedet bidrage til, at der skaffes flere penge til sygehussektoren på baggrund af en anden prioritering af statens udgifter til hvis jeg må have lov at udtrykke det: flere broer og tunnelforbindelser, krigsførelse, skandalen omkring DSB og vejanlæg, for blot at nævne nogle.

Det handler om livskvalitet. Jeg skriver ikke blot på egne vegne. Jeg selv regner med igen at være i arbejde 100 procent i løbet af august.

Venlig hilsen
Claus Jacobsen