Da Niels Kærgård, tidligere overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, i 1991 afleverede sin doktordisputats var det ikke udelukkende store, økonomiske tænkere, der kom til orde i værket. I forordet til disputatsen blev den danske forfatter og salmedigter N.F.S. Grundtvig således også citeret:
”Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”.
Når Niels Kærgård valgte at citere denne linje fra sangen ”Nu skal det åbenbares” (1834), var det for at anskueliggøre, at de konklusioner, man laver i et videnskabeligt værk, er nogle, man har en vis portion følelser og engagement i.
”Ordene skulle stå som en slags modargument, i det tilfælde jeg risikerede at fremstå for rethaverisk. Det kan jo ske, at de hypoteser, man har opstillet, viser sig at måtte modereres. Men man har dem jo kære, så det kan være svært at opgive dem,” siger han.
I dag, mener den 74-årige professor, har Grundtvigs ord måske større betydning end nogensinde før. I den politiske debat, som den foregår både blandt politikere og i medierne, synes der nemlig at være en tendens til, at man undlader at forholde sig undersøgende og konstruktivt til sine modstanderes meninger.
”Det kan ikke nytte, at man finder nogle synspunkter frem, man ikke kan lide, for derefter bare at polemisere mod dem. Det bliver ingen klogere af. Hvis man ser på de politiske debatter, synes jeg, at det bliver værre og værre i den forstand, at der i medierne, især på de sociale medier, kommer korte, aggressive, polemiske budskaber. På den måde affejer man hypoteser og synspunkter, inden man sætter sig ind i dem og får dem kære,” siger Niels Kærgård.
Inden for videnskaben ligger det i etikken, at man altid analyserer begge sider af en given sag, inden der drages konklusioner. Den tilgang kunne Niels Kærgård ønske, at medier og politikere benyttede i højere grad.
”I politik ligger det i kortene, at man aldrig skal sige en bisætning, som journalisten ikke kan tage ud og bruge løsrevet fra sammenhængen. Og inden for journalistikken lyder det, at man ikke skal researche en historie ihjel – man har én hypotese, man har kær. Historierne skal i journalistik vinkles hårdt. Men man bør også altid have en vis kærlighed for det modsatte synspunkt for for alvor at forstå det,” siger han.
Medierne gør os alle dummere ved ofte at stille to modpoler med hver deres synspunkt over for hinanden. I stedet burde de hyppigere finde nogle, der kunne spille på den brede midterbane og indgå i en nuanceret debat.
”Det var måske det, Grundtvig mente. Ingen bliver klogere af at høre på to, der står over for hinanden og råber. Når Danmark ofte har klaret sig så godt i mange sammenhænge, er det, fordi vi har en stor social kapital – vi har tillid til vore modstandere. Men jo mere der bliver debatteret, som der gøres i dag, jo sværere bliver det at opretholde det tillidsforhold,” siger Niels Kærgård.