Og det skete i de dage

Sognepræst Lene Højholt har siden barndommen været dybt berørt af Juleevangeliet

Sognepræst Lene Højholt. –
Sognepræst Lene Højholt. –. Foto: .

Når Lene Højholt som barn fik læst Juleevangeliet op derhjemme eller hørte det i kirken, vakte det en særlig klang i hende.

Mine forældre havde en købmandsforretning, og der var altid travlt i denne tid. Når jeg så hørte Juleevangeliet blive læst op midt i alt det travle, der fyldte så meget, kom julen pludselig til stede alligevel. Der skete det!, siger Lene Højholt.

Det er især Juleevangeliets indledning, Og det skete i de dage (Luk. 2, 1), der har været vigtig for den 63-årige sognepræst ved Grenaa Kirke.

Da jeg var barn, vækkede de ord en type toner i mig, som jeg ellers ikke kendte til. Og som præst, hvor der er mange tekster, jeg skal forholde mig til, er der noget helt specielt ved Og det skete i de dage. Noget af det store i julebudskabet, er, at det skete, at det blev til i vores virkelighed. Og hvad var det, der skete? Det under, at Gud blev menneske det er noget uudgrundeligt. I mystikken taler man om det strålende mørke. Vi ved ikke, hvad der sker julenat, men ud af mørket kommer et stærkt strålende lys. Det har altid berørt og berører mig stadig så dybt, at her blev den almindelige virkelighed brudt, her brød det guddommelige lys ind i den konkrete virkelighed.

LÆS OGSÅ: Tavshed, forsigtighed, mådehold og barmhjertighed

Der er endnu et sted i Juleevangeliet, der gjorde dybt indtryk på Lene Højholt, da hun var barn, og som stadig gør det: Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem (Luk. 2, 9).

Kombinationen af, at det skete og Herrens herlighed strålede om dem, var noget, der løftede mig ud af den konkrete virkelighed og ind i julens rum. Jeg synes stadig, det er så smukt. Der er en musik i det, som berører mig dybt, og som jeg tror berører mange mennesker. Der er noget i de ord, som overstråler alt andet lige i det øjeblik, et nu, som bliver til.

Selvom man sørger eller er i noget, der er svært, er julestemningen eller juleglæden, som det udtrykkes i mange salmer, den herlighed, der overstråler mørket i vores hjerter. Det er en erfaring, jeg selv har gjort, og det er også, hvad jeg hører andre fortælle, siger Lene Højholt.

Hun skal holde julegudstjeneste i Grenaa Kirke den 24. december og er begyndt at tænke over sin juleprædiken.

Jeg regner med at bruge et billede af Sven Havsteen-Mikkelsen, Julenat, hvor der i stalden er næsten totalt mørke, et hemmelighedsfuldt mørke med antydninger af mennesker omkring et lysende midtpunkt. Det viser, at det er her i fattigdom i en stald eller hule og i mørke, at det mest strålende lys trænger ind i vores menneskeliv. Det er noget af det mest opbyggelige, der kan siges. At vi får del i det lys, vi ikke kender i os selv, og dermed bliver belivet af Guds levende lys.