Erik Stagsted foretrækker et par ordentlige bukser. Han kan ikke fordrage stegt lever, og han omgiver sig helst med skønne ting som klassisk musik og fugle i naturen. Og når han dør, vil han gerne brændes og nedsættes på de ukendtes grav.
Det lyder måske som banale ting, men det er den slags ting, der for mig gør livet værd at leve, siger Erik Stagsted.
Derfor har han nedfældet sine ønsker for alderdommen i et plejetestamente. Og som formand for Ældrerådet i Vesthimmerland Kommune anbefaler han i samarbejde med kommunens ældrecentre alle kommunens øvrige ældre at gøre det samme.
LÆS OGSÅ: Det sidste ord er ikke sagt med døden
For i Danmark kan mennesker med en begyndende demenssygdom og ældre generelt tilkendegive i et plejetestamente, hvordan de vil have deres fremtidige pleje. Uanset om de har ønsker for indretningen af deres kommende ældrebolig, har en mening om, hvor længe livet skal forlænges med medicin eller har planer for menuen på den næstekommende runde fødselsdag.
Testamentet er ikke juridisk bindende, men i januar 2005 indførte den daværende regering regler om respekt for plejetestamenter. Ifølge Lov om social service skal kommunerne så vidt muligt respektere de ønsker og behov, folk har givet udtryk for i deres plejetestamente, når plejen bliver tilrettelagt. Og det er Erik Stagsted overbevist om, at plejepersonalet og de pårørende vil gøre.
Ethvert fornuftigt menneske vil selvfølgelig taget sådan noget alvorligt. Det er almindelig omsorg for mennesker. Der behøver ikke være noget juridisk fiksfakseri i det. Og mit håb er, at plejetestamenter bliver en helt naturlig del af det at være menneske, siger han.
Selvom testamentet ikke er juridisk bindende, er Ældre Sagen også begejstret for muligheden for at skrive et plejetestamente, der både kan være til hjælp for den ældre, plejepersonalet og de pårørende.
På den måde kan man bevare sin autonomi, selvom man bliver dement og ikke længere kan træffe egne beslutninger. Vi oplever, at folk er bange for afmagten og svækkelsen før døden, ikke for døden i sig selv. Derfor er det positivt, hvis man føler, at man selv kan sætte aftryk på sin alderdom, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.
I Alzheimerforeningen har man gode erfaringer med, at medlemmerne skriver plejetestamenter. Ikke alene for at sikre den rette pleje, men i lige så høj grad som en del af den erkendelsesproces, et menneske med Alzheimers sygdom skal igennem, fortæller direktør i foreningen Nis Peter Nissen.
Med plejetestamentet forbereder man sig på, at ens sygdom udvikler sig til at blive værre. Det er en individuel proces, der tager tid, men som man skal igennem. For mennesker med en demenssygdom er nødt til at erkende, at de en dag ikke vil kunne klare sig selv, hvilket plejetestamentet lægger op til. Da er de også mere modtagelige over for hjælp, siger Nis Peter Nissen.
Der er ingen formelle krav til, hvad et plejetestamente skal indeholde. Og skønt flere og flere kommuner lige fra Vordingborg over Birkerød til Aarhus og Kolding informerer deres borgere om muligheden, findes der på nationalt plan ikke nogle opgørelser over, hvor mange borgere, der har taget initiativet til sig.
Ifølge de eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med, lader det dog til, at stadig flere danskere får nedfældet et plejetestamente. Og i Social- og Integrationsministeriet arbejder man lige nu på at opdatere informationsmaterialet om testamentet.
Da lovforslaget om plejetestamentet blev stillet, blev det imidlertid mødt af kritik fra flere interesseorganisationer, idet den ældre eller demente ikke har krav på, at vedkommendes ønsker skal efterleves. Frygten lød, at brugen af netop ordet testamente ville vildlede folk til at tro, at testamentet var forpligtende.
Derfor mener Grete Bæk-gaard Thomsen, der er formand for Sygeplejeetisk Råd, da også stadig, at plejetestamentet skal anvendes med stor forsigtighed.
Det er vigtigt, at man også taler med sine pårørende om sine ønsker og værdier for livet og fremtiden. Et plejetestamente kan ikke stå i stedet for en sådan eksistentiel samtale, selvom vi lever i en kultur, der ikke er god til at tale om livets afslutning. Men hvis man bruger det her som genvej til at sikre sin alderdom, har man blår i øjnene, uanset hvem der har stukket det i øjnene på en, siger Grete Bækgaard Thomsen.
Plejetestamentet er imidlertid en del af den generelle tendens til øget selvbestemmelse inden for ældrerådet, påpeger docent Eigil Boll Hansen, der forsker i ældres levevilkår samt social- og sundhedsydelser til ældre ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse.
Med fokus på ældres frie valg af leverandør og bolig ser vi en generel tendens til, at man forsøger at lægge vægt på borgernes selvbestemmelse. Og alternativet til et plejetestamente ville jo være, at der i stedet blev udpeget en værge til at træffe beslutninger på den ældres vegne. Nogle skal jo træffe en beslutning, når man ikke selv kan, siger Eigil Boll Hansen.