Solen er glæde, lys og liv

Solformørkelsen i sidste uge mindede os igen om naturens magt over alting - og om, at solen skal behandles med respekt

En mand nyder forårssolen på en bænk i H.C. Ørsteds-parken i København.
En mand nyder forårssolen på en bænk i H.C. Ørsteds-parken i København.

Vi har haft dage for nylig med pragtfuld sol og varme midt på dagen. Folk vender ansigtet mod lyset, de finder en lækrog mellem nogle huse og står der henført med lukkede øjne mod solen. Et ældre par fra et nærliggende plejehjem sidder foran på en ladcykel. Den unge mand med stærke lårmuskler er på tur med dem. På cyklen sidder klistermærker med et slogan ”Alle har ret til vind i håret”. De to gamle fik vind i håret, ja. Men de ville også nyde solen og bad den unge mand vende cyklen i den rigtige retning. Kinderne var røde og smilene store.

Det er et af privilegierne at have bedre tid til at nyde årstiderne og naturens gang, når vækkeuret ikke mere ringer ukristeligt tidligt hver eneste morgen. Hvert forår er det, som om det opleves mere intenst og livgivende end året før. Evnen til at sanse, føle, mærke dufte, lys, varme og kulde forringes ikke på grund af ens alder. Snarere tværtimod.

Fredagens solformørkelse og al snakken og skriverierne forud har optaget børn og voksne. På mange skoler har det været helt naturligt at benytte solformørkelsen til at fortælle om planeterne, og hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. Solformørkelsesbriller er blevet flået væk fra butikkerne. Naturens kræfter hører aldrig op med at fascinere os alle. Det er godt at blive mindet om, at alt liv på Jorden er afhængigt af solens stråler.

Men der er også grund til at have respekt for solen i mere end én forstand. Solstrålerne kan være skarpe og skadelige for huden. Selvom ældre mennesker skal have rigeligt med D-vitamin, skal solrådene følges, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Det absolut vigtigste er at holde sig i skyggen mellem klokken 12 og 15 om sommeren. Man behøver nemlig ikke at opholde sig i direkte sollys for at danne tilstrækkeligt med D-vitamin om sommeren, fortæller Brian Køster, ph.d.-stude-rende i Kræftens Bekæmpelse.

Næste råd lyder: Tag solhat på. Især mænd med skaldede isser skal passe på. Rigtigt mange mænd bliver skoldet på issen med deraf følgende risiko for hudkræft. Hvis man sejler, spiller golf eller arbejder i haven, er issen meget udsat. Det er en kendsgerning, at risikoen for hudkræft og modermærkekræft stiger med alderen.

Så på med hatten, både mænd og kvinder. Stråhatte kan i øvrigt være meget smukke. Med en hat på hovedet går man rankt og sikkert. Stråhatte burde få en renæssance herhjemme, den nye sommermode. Men det kræver, at nogen vil producere dem - og i forskellige størrelser, tak.

Digteren Henrik Nordbrandt er for få dage sidenfyldt 70 år. Gennem 25 år boede han i lande omkring Middelhavet. Her var lys og varme og liv til sindet og tankerne. Et af hans kendteste digte lyder:

Året har 16 måneder: November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Fem gange november. Trøstesløst, ja. Vi kender det alle sammen. Når vi kommer til november, kan den kedsommelige vinter, der går sin gang, forekomme uendelig.

Men det er ingenting imod Grønland, hvor man fejrer solfest hvert år, når solen endelig titter frem igen efter flere måneders fravær. Genlæsning af Knud Rasmussens ”Den store slæderejse” fra 1932 for nylig var en stor oplevelse, som kan anbefales. Han fortæller levende om vinteren, mørket og om at overleve under ufatteligt barske vilkår og om naturkræfter, der har fuldstændig magt over menneskers liv deroppe helt mod nord. Det er fascinerende at høre om eskimoernes vilje og snarrådighed til at overleve på trods af naturens næsten uovervindelige magt.

Glæden ved foråret og solen kan aflæses i ansigterne på gaden. Der er flere smil og nik til hinanden. Børnene glemmer at tage jakker på udenfor. Vi andre glemmer huen. Det er stadig køligt trods solen og lyset.

Lad mig slutte denne lille epistel om solens og naturens magt over os med et vers fra en af mine yndlingssalmer. Jakob Knudsens:

Se, nu stiger solen af havets skød,

luft og bølge blusser i brand, i glød;

hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,

medens lyset lander på verdens kyst!