Bent ville gerne fortsætte med at arbejde: Som lokofører er der altid noget nyt at se på

Bent Ole Nielsen, 66 år, ville hellere fortsætte med at køre tog. Men en faldulykke har forhindret ham i at blive ved som lokofører, og om nogle måneder går han derfor på pension

Som lokofører bliver Bent Ole Nielsen aldrig træt af udsigten i førerkabinen.
Som lokofører bliver Bent Ole Nielsen aldrig træt af udsigten i førerkabinen. . Foto: Leif Tuxen.

Bent Ole Nielsen har kørt tog i 37 år og 10 måneder for at være helt præcis. Han har set årstiderne skifte mange gange på den anden side af forruden, men ingen dag er den samme som den forrige. Og derfor har den 66-årige lokofører ved DSB været glad for sit arbejde.

”Der er en stor frihed ved at køre tog. Ingen dage er ens, og udover at du har et stort ansvar, møder du også tit positive mennesker. Og så bliver jeg aldrig træt af udsigten,” siger Bent Ole Nielsen.

Han kunne være gået på pension for et år siden, men valgte at fortsætte som lokofører. Når han nu alligevel snart bliver pensioneret, skyldes det et fald på en glat trappe, der rev lårmusklerne over i venstre ben. Han ville gerne have fortsat, hvis han kunne.

Og han er ikke alene. Flere og flere danskere fortsætter med at arbejde, selvom de når pensionsalderen. Mens andelen af arbejdende danskere mellem 16 og 59 år er faldet siden 2008, er andelen steget for de 60-74-årige i samme periode, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er der en naturlig årsag til.

”Vi tilbringer en stadig større del af vores liv på arbejdsmarkedet, og arbejdet er en vigtig del af vores identitet. Generationen, der er i pensionsalderen nu, er en generation, der har været længe på arbejdsmarkedet, og hvor også kvinderne har været i arbejde. Og så er en stor del mere friske og kan derfor have lyst til og mulighed for at blive ved med at arbejde,” siger økonom Anna Sophie Debel fra Ældre Sagen.

Sådan var det også for Bent Ole Nielsen. Gode kolleger og en mulighed for at trappe ned i tid og få færre nattevagter gjorde udslaget, da han valgte at udskyde sin pension sidste år. Og så er der udsigten.

”Der er ikke noget smukkere, end at se solen stå op over Storebælt, når man kører mod København klokken tre om morgenen. Lyset skifter altid, og uanset hvornår på døgnet man kører, er der altid noget nyt at se,” siger han.

Han kørte S-tog de første fire år som lokofører. Siden har han kørt fjerntog og altså kørt mellem København og Aarhus og Esbjerg og også kørt på alle regionallinjer på Sjælland. Arbejdet har været hårdt af og til, især med nattevagter, hvor døgnrytmen vender rundt, men han har altid været glad for sit arbejde. Og så er der kammeratskabet. Det kan godt være, der er en lidt hård jargon blandt lokoførerne, fortæller Bent Ole Nielsen med et grin, men kollegaskabet er noget af det vigtigste.

”Vi spiller fodbold sammen og har en rejseklub, hvor vi rejser sammen. Det er et godt kollegaskab, for vi hjælper hinanden. Hvis der er det mindste problem, snakker man sammen, og så ved man, at vi er der for hinanden. Det er sådan nogle ting, der får en til at blive i arbejde,” siger han.

Foto: Leif Tuxen

Da Bent Ole Nielsen valgte at blive ved med at arbejde, selvom han havde nået pensionsalderen, var det blandt andet, fordi han kunne tage imod DSB’s seniorordning. Afhængig af arbejdsområde går ordningen ud på, at man kan gå ned i tid, få en fastholdelsesbonus, en ekstra fridag om måneden eller, som i Bent Ole Nielsens tilfælde, færre nattevagter. For seniorerne er værdifulde, lyder det fra DSB.

”DSB vil gerne fastholde, udvikle og gøre brug af seniorernes viden og erfaring. De har stærke kompetencer og en lang erfaring, og i DSB tror vi på, at en kombination af lang erfaring og nye kompetencer skaber den dynamik, der er nødvendig for at udvikle virksomheden i den rigtige retning. I takt med at der generelt er fokus på seniorernes arbejdsliv i det danske samfund, er det naturligvis også et område, DSB har fokus på,” skriver Mette Rosholm, der er direktør for HR & Jura i DSB, i en mail til Kristeligt Dagblad.

Blandt DSB’s i alt 7000 ansatte er der 847 medarbejdere, som er 60 år og derover. Af disse er der 208, som har en ordning om seniorfridage, oplyser DSB.

Generelt har landets virksomheder fundet ud af, at det kan betale sig at beholde medarbejderne, selvom de når op i alderen, forklarer Anna Sophie Debel fra Ældre Sagen.

”Seniorerne kan bidrage med stor erfaring og rutine. De har typisk lavere sygefravær, og de er loyale og pålidelige og kan bevare overblikket. Det er egenskaber, virksomhederne sætter pris på. Med tiden bliver vi jo eksperter inden for vores arbejdsområde, og det er værdifuldt. Med et langt arbejdsliv bag sig har man jo en viden, som en nyuddannet ikke har. Og aldersforskning viser, at ens alder ikke er en trussel mod ens psykiske funktionsevner. Man er altså stadig arbejdsdygtig, selvom man ikke er ung længere,” siger hun.

Bent Ole Nielsen har masser af erfaring. Han kan alle togtyper på fingrene og kan forklare, hvilke lokomotivtyper der larmer mest, hvilke der er mest optræk i, og hvilke der bedst glider over skinnerne. Da han startede i DSB, måtte togene kun køre 120 kilometer i timen. I dag kører de 180.

Tidligere var alting manuelt, og der hvilede et større ansvar på den enkelte lokofører. I dag har hver lokofører en iPad, der holder styr på køreplaner og alle informationer om tog og regler. Togene styres i høj grad af elektronik, og af sikkerhedsmæssige hensyn må togførerne heller ikke længere lade nysgerrige børn komme på besøg i førerhuset og se, når toget kører.

Men selvom der er sket meget i de år, Bent Ole Nielsen har været lokofører, ser han udviklingen som spændende og nødvendig. Om lidt kommer ”revolutionen” hos signalerne, som han siger, når Banedanmark skifter signalsystem over hele Sjælland.

Han var sygemeldt i en længere periode efter faldulykken. Efter genoptræning vendte han i maj tilbage til arbejdet, ikke som lokofører, men i sin tidligere funktion som arbejdsmiljørepræsentant.

Siden har han udført kontorarbejde og deltaget med sin viden om arbejdsmiljø i ombygningsplanerne for DSB’s lokaler ved Hovedbanegården i København. Men om nogle måneder går han på pension. Og han er ærgerlig over, at han snart må sige farvel til DSB, især fordi han havde glædet sig til lokoførernes afskedsritual.

”Når man stopper som lokofører og har sin sidste tur, står alle kollegerne på perronen og tager imod en med balloner og festivitas, og det havde jeg glædet mig til. Men nu er det sådan, og det kan der ikke laves om på,” siger han.

Bent Ole Nielsen savner allerede at sidde i førerkabinen, men han kan se tilbage på gode år og værdifulde oplevelser i DSB. Som dengang Storebæltstunnelen var helt ny, og en 90-årig passager fik lov til at køre med i førerhuset.

”Det viste sig, at han var pensioneret lokofører, og det var en stor oplevelse for ham at se tunnelen. Han var så glad, og det gjorde mig glad at kunne give ham den oplevelse.”