Sådan skriver du din livshistorie

Din livshistorie på skrift er en af de største gaver, du kan give dine efterkommere. Og så kan skriveprocessen byde på en kær genforening med gamle minder

Dagbøger, fotos, regninger og breve kan være en god hjælp for hukommelsen, når man vil skrive sin egen livshistorie. – Fotos: Jette Sørensen.
Dagbøger, fotos, regninger og breve kan være en god hjælp for hukommelsen, når man vil skrive sin egen livshistorie. – Fotos: Jette Sørensen.

Tv-programmet Ved du, hvem du er? ruller i denne tid over skærmen på tredje sæson. Spændt følger vi med, når kendte mennesker rejser tilbage i tiden for at finde deres rødder og afdække hidtil ukendte hemmeligheder om deres forfædre og -mødre.

Men det er ikke kun de kendte, der interesserer sig for deres fortid. Det gør helt almindelige danskere også. Og med god grund, siger Jette Sørensen, der er uddannet journalist, men har gjort det til sin levevej at hjælpe andre mennesker med at skrive deres livshistorier ned.

LÆS OGSÅ: Vi er ikke herrer over jeres tro

Jeg tror, at det er noget helt fundamentalt i os alle, at vi gerne vil vide, hvor vi kommer fra. Det er vigtigt for os at kunne spejle os i andre, og det er ikke blevet nemmere i en tid, hvor vi er blevet meget rodløse. Vi bevæger os meget rundt, bliver skilt, flytter og får sammenbragte børn, og det gør, at vi ikke længere har så tætte familiebånd, som man havde engang.

Jette Sørensen er medlem af foreningen Association of Personal Historians en sammenslutning af mennesker, som hjælper andre med at få fortalt deres livshistorie til glæde for kommende generationer. Herigennem er hun i tæt kontakt med personlige historieskrivere fra hele verden, og hun ser specielt i USA en tendens til, at folk gerne vil forevige deres liv.

I USA har man en helt anden kultur, end vi har i Danmark, og de er da også længere fremme på det her felt. Her er det helt legalt at benytte sig af både lyd, billeder, tekst og måske en hel film, når man skal fortælle sine efterkommere om sit liv. Den samme tendens oplever man i Australien. Det hænger givetvis sammen med, at begge er forholdsvis nye nationer med mange immigranter, hvor man i mange tilfælde ikke kan spore sine rødder så langt tilbage. I Danmark tager vi det nok i højere grad for givet, at historien er der, men jeg tror som sagt, at det er ved at ændre sig.

Den indlysende fordel ved at få sin historie skrevet ned er selvfølgelig, at den bliver tilgængelig for ens efterkommere.

Børn og børnebørn tænker ofte, at deres forældre og bedsteforældre altid vil være der, og at det kan man jo altid spørge om. Men jeg ved fra mit eget liv, at det pludselig en dag er for sent, og så ærgrer man sig over, at man ikke fik spurgt i tide.

Jette Sørensens erfaring er, at en bog fyldt med forældres og bedsteforældres minder ofte vækker større begejstring, end de ældre umiddelbart forventer.

Mange tror ikke, at de har noget interessant at fortælle, men intet kunne være mere forkert. Vi har alle vores egen måde at opleve verden på, og derfor er der ikke to historier, der er ens. Alle har en historie at fortælle, og bogen er jo ikke bare et indblik i et enkelt menneskes liv. Den er også et lille stykke danmarkshistorie, som bliver meget mere nærværende og personlig, når det er ens egen bedstefar, der har oplevet den.

Og så er en personlig historie jo alletiders lejlighed til at sætte sig ned i sofaen sammen med barnebarnet og bladre i minderne og fortælle om livet i gamle dage. En vigtig pointe er dog også, at bogen ikke alene er til gavn for kommende generationer. Personen, som kaster sig ud i at genfortælle sit liv, får ofte selv en rigtig god oplevelse med i handlen:

Mange ser sig selv i et nyt lys, når de genfortæller deres liv, og de fleste føler sig værdsat på en ny måde, når de oplever, at det, de ved, har en værdi for andre. Derudover fører arbejdet med historien også tit til, at man genoplever ting, man troede, man havde glemt, og mange oplever også, at processen er med til at sætte nogle ting på plads. Det kan være episoder, handlinger eller relationer, man aldrig helt har forstået, der pludselig falder i hak, når man ser dem i en sammenhæng, forklarer Jette Sørensen, der i sit arbejde da heller ikke kun møder ældre, der vil fortælle en livshistorie, men også mennesker der vil bearbejde en bestemt hændelse i deres liv.

Gennem den personlige historie kan også efterkommerne få indsigt i ting, der kan få stor betydning for forståelsen af deres eget liv eller relationer.

Det kan være, at familien altid har haft et anstrengt forhold til en bestemt person, som man pludselig gennem historien får en forklaring på. Eller man forstår, at ens far ikke var nærig han var bare påpasselig med pengene, fordi han selv voksede op under fattige kår.

Guide til at skrive selv

Før du skriver:

Det kan være en god idé at gøre nogle overvejelser, inden du skriver: Hvem skal læse historien, og er der et bestemt budskab, du gerne vil have ud, en bestemt oplevelse eller en historisk begivenhed, du gerne vil koncentrere dig om?

Kommer du i tanke om ting, du i hvert fald ikke ønsker at skrive om, så overvej dem lige en ekstra gang. Det er ofte her, der er et eller andet på spil.

Sæt tid af til projektet og lav en aftale med dig selv om, hvornår du vil skrive. Er det hver dag i et bestemt tidsrum, hver lørdag formiddag eller bare, når ånden kommer over dig?

Anskaf en god notesbog, hvor du kun skriver notater til dette formål. Brug den flittigt, hver gang du kommer i tanke om noget, der skal med

Sådan hjælper du hukommelsen på gled:

Brug eventuelt gamle fotos, dagbøger og breve til at sparke hukommelsen i gang. Se albums igennem med en person, der ikke kender personerne på billederne i forvejen.

Besøg steder, der optræder i din historie, for eksempel din gamle skole, dit barndomshjem eller en gammel veninde.

Brug eventuelt lokalhistorisk arkiv.

Hvis du selv skriver:

Giv noget af dig selv. Det er vigtigt, at du ikke bare opremser begivenheder, men også husker at få tanker, følelser og refleksioner med.

Husk også detaljer og ting, der umiddelbart kan virke banale. En fortælling om en typisk morgen i dit barndomshjem vil helt sikkert interessere læseren, som kan spejle sin hverdag i din.

Hav en bestemt person i tankerne, som du fortæller historien til, for eksempel din søster eller dit barnebarn. Det gør det ofte nemmere og giver en mere målrettet fortælling.

Tænk over, hvordan du arbejder bedst. Måske er det nemmest for dig at starte fra en ende af og arbejde dig kronologisk frem i tiden. Eller måske arbejder du bedst med at skrive tingene ned efterhånden, som de dukker op. Begge måder kan fungere fint.

Tænk over, at din historie ikke behøver være en lang, sammenhængende historie. Dit liv fortalt i små, vigtige glimt kan være lige så spændende, og ofte danner det flere billeder i hovedet på den, der læser, hvis teksten er delt op i mindre dele.

Lav gerne et stamtræ det er en gave til dem, der ikke selv har kendt dine slægtninge, og giver et bedre overblik for læseren.

Skriv løs, og lad være med at tænke for meget over struktur og sætninger. Du kan altid rette til senere.

Få en anden person til at læse historien igennem gerne én, der ikke kender til jeres familie. Vedkommende har lettere ved at fange ting, der er indforståede, eller som skal forklares bedre.

Brug tid på at finde en sjov eller sigende titel til bogen. Den behøver ikke hedde Jens Jensens livshistorie måske er der en rød tråd, et ordsprog, en sang eller en stemning, der er kendetegnende for dit liv.

Hvis du skriver om andre:

Det kan tit være svært at interviewe mennesker, der er tæt på dig. De synes måske, at de allerede har fortalt tingene før, eller at det ved du sikkert godt. Spørg ind: Hvordan var det, dengang da ? Hvad tænkte du, da ? Var du ked af det ? Har de svært ved at fortælle, så hjælp med at bringe dem tilbage i situationen ved for eksempel at spørge: Hvor var du, da det skete?.

Især ældre kan have svært ved at sætte ord på følelser. Så husk at en reaktion også kan afspejle en følelse. Jeg gik ud i skoven og satte mig på en træstub kan udmærket formidle, hvordan personen havde det.

Begynd med at spørge til de ting, der interesserer personen mest, for eksempel en hobby.

Hvis du har svært ved at komme i gang, kan du få inspiration til gode spørgsmål på hjemmesiden jettesorensen.dk.