”Thi intet kan du tage, alt kan du få af Gud”

Tidligere efterskoleforstander og redaktør Tage Bechmann fandt under alvorlig kræftsygdom styrke i en linje fra salmen ”Befal du dine veje”

Da Tage Bechmann var livstruende syg af kræft, lovede han Gud, at han, såfremt han kom ud af kampen i live, ville benytte enhver naturlig lejlighed til at fortælle, at uden Hans hjælp havde han ikke overlevet. -
Da Tage Bechmann var livstruende syg af kræft, lovede han Gud, at han, såfremt han kom ud af kampen i live, ville benytte enhver naturlig lejlighed til at fortælle, at uden Hans hjælp havde han ikke overlevet. - . Foto: Privatfoto.

Tage Bechmann og hans hustru, Mona Bechmann, var forstanderpar for Nordsjællands Efterskole i Valby ved Helsinge, da han i 1984 blev alvorligt syg af kræft. For sent opdaget testikelkræft havde bredt sig til mave og lunger. Han lå på enestue på det nu nedlagte Finsen Hospital i København og blev behandlet med det, som lægerne dengang sagde, var den stærkeste kemoterapi, man kunne få.

”Det var i sandhed en kamp mellem liv og død. De dygtige læger havde heldigvis fortalt sandheden, at man kunne dø af kræften eller af behandlingen. Jeg kæmpede nu en stærk kamp for livet, for døden behøvede jeg ikke spekulere på. Det var en meget realistisk udgang af sygdommen eller behandlingen,” siger Tage Bechmann.

Han er 70 år, oprindelig læreruddannet fra Haslev Seminarium og kan se tilbage på et arbejdsliv med engagement i kirke og kristendom. I fem år var han ansat i Blå Kors som alkohol- og narkokonsulent. Derefter var han og hustruen forstandere for Nordsjællands Efterskole - et drømmejob, som han havde fået, tre år før kræften ramte.

På sygehuset blev Tage Bechmann mere og mere tappet for kræfter af den barske behandling med kemoterapi. På bordet ved siden af sengen lå den lille salmebog, som han havde fået ved sin konfirmation i Haderslev Domkirke i 1959. Ved Paul Gerhardts salme ”Befal du dine veje” var der sidst i det andet vers overstreget et t i linjen: ”thi intet kan du tage, alt kan du få af Gud”.

”Jeg selv eller en af mine fem humoristiske brødre havde sat et stort T foran det overstregede t i linjen, så der stod: 'thi intet kan du Tage, alt kan du få af Gud'. Og det var korrekt, at Tage intet kunne, men kunne få alt af Gud. Guds gaver havde jeg i forvejen fået så mange af siden min barndom,” siger Tage Bechmann, der under sit sygeleje blev omsluttet af forbøn fra sin familie, venner og efterskolens medarbejdere.

”På et tidspunkt overvejede jeg, om jeg kunne slå en handel af med Gud. Hvis jeg fik lov til at overleve, kunne jeg rejse til Afrika som missionær eller få et lignende arbejde. Den idé holdt ikke mange dage, for jeg vidste med sikkerhed, at jeg aldrig ville få kræfter til en sådan livsændring. Til gengæld lovede jeg Gud, at jeg - såfremt jeg kom ud af kampen i live - ville benytte enhver naturlig lejlighed til at fortælle, at uden Hans hjælp havde jeg ikke overlevet,” siger Tage Bechmann.

I stedet for missionær blev han redaktør på Dansk Europamissions pressebureau, Daneu Press, og informationschef i Mission Øst. Det sidste job, inden han på grund af langtidsfølger af kræftbehandlingen blev førtidspensioneret som 56-årig, var som journalist og redaktør på lokalavisen Ugeposten i Gribskov Kommune. Siden 1987 har han boet i Gilleleje i Nordsjælland.

Tage Bechmann har de seneste 14 år været optaget af frivilligt arbejde som formand for den lokale afdeling af Red Barnet, hvor han nu er næstformand, og som medarbejder på kommunens ugentlige lydavis for blinde og svagtseende. Han er aktiv i den lokale kirke og menighed og er sammen med sin hustru med i netværk Øresund i foreningen KLF, Kirke og Medier, som han også repræsenterer i TV2 Lorrys repræsentantskab.

”For 10 år siden fik jeg en hjerneblødning og for to år siden en blodprop i hjernen. Det har sat tempoet ned, men jeg erfarer stadig sandheden i linjerne fra 'Befal du dine veje'. Jeg er stadig ikke noget af mig selv, men kun i kraft af Guds omsorg og støtte. Det er blevet min kilde til at leve det gode liv, som jeg selv og min familie også synes, at jeg har - trods alt.”