”Thi også jeg er kun her på træk...”

Forsker Johan de Mylius ville ønske, at der i forkyndelse var større fokus på, at mennesket er andet og mere end det, vi er lige her og nu

Professor Johan de Mylius er tilknyttet H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet.
Professor Johan de Mylius er tilknyttet H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet. . Foto: Polfoto.

Det handler ikke om trøst, understreger H.C. Andersen-forsker Johan de Mylius. For han er ganske afklaret med, at livet på jorden slutter en dag, og døden frygter han ikke. I stedet handler det om en måde at se tilværelsen på. Han fortæller, hvorfor specielt et par linjer i St. St. Blichers (1782-1848) ”Trækfuglene” fra 1838 har en ganske særlig betydning for ham.

”Thi også jeg er kun her på træk og haver andensteds hjemme.”

”De ord beskriver den virkelighed, jeg ser for mig. På mange måder forsoner den mig med mange ting. Vi er mere end den eksistens, vi er nu og her. Vi er blot på gennemrejse og har andetsteds hjemme. Det betyder også noget for mig i forhold til den familie og de venner, som ikke er her mere. De er stadig i min tilværelse, fordi jeg mener, vi har rod i en anden virkelighed end den, vi lever i lige nu,” siger Johan de Mylius.

Han ærgrer sig over, at det evige liv som det at tro på et liv også efter døden ikke forkyndes i højere grad i dag i folkekirken.

”Det startede jo i efterkrigstiden med P.G. Lindhardt, som polemiserede mod troen på det evige liv, og selvom det evige liv stadig indgår i trosbekendelsen, så er det ikke noget, der fylder væsentligt længere. De fleste i kirken i dag vil sige, at det evige liv er det liv, der er her og nu, mellem dig og mig. Men den måde at betragte det på lukker på mange måder horisonten af, synes jeg – det hindrer, at man kan leve gennem tanken og med følelsen af at have en form for kontakt med dem, som for længst er døde,” siger Johan de Mylius.

For den 72-årige forsker er ”Trækfuglene” fra 1838 ikke noget dystert digt. Tværtimod giver det ham styrke til at være til stede i det liv, han lever nu, med vished om, at der følger mere. Desuden ser han det som en passende begrænsning af det overmod, der hersker i dag, hvor vi udelukkende anerkender det, vi kan se, og det, vi forstår.

”Det begrænser vores livsopfattelse til bare at handle om, at vi skal have mest muligt ud af livet nu og her. Vi vil have lykken. Vi vil have det gode liv. Og ja, det kan være meget godt, men hvad med dem, som ikke fik det gode liv? Jeg synes, det er udmærket at få ind i sit liv, at det, du kan se og røre ved, er begrænset. Der er noget, der er større, som du muligvis kan nå her og nu – det skal jeg ikke kunne sige – men det er godt at have begrænsningen med sig,” siger Johan de Mylius.