”Ved sorg og selvskabt plage du intet retter ud”

Som kordreng sang Niels Brunse sig igennem mange smukke salmesætninger, men særligt én af dem mejslede sig fast i hans hukommelse, og den har hjulpet ham igennem svære tider lige siden, fordi han turde tro

Niels Brunse fandt som barn af en psykisk syg mor trøst i salmen ”Befal du dine veje”.
Niels Brunse fandt som barn af en psykisk syg mor trøst i salmen ”Befal du dine veje”. . Foto: Leif Tuxen.

Når tonerne brusede fra orglet i kirken, satte det en fed streg under ordenes kraft i salmerne.

Sådan husker den 66-årige oversætter og forfatter Niels Brunse tilbage på den følelse, han som kordreng stod med i kroppen, når han sang. Han var godt otte år, da han begyndte i kirkekoret i Skt. Olai Kirke i Helsingør, der i 1961 fik status af domkirke. Her sang koret mange smukke salmer, men der var én, der talte direkte til ham.

For salmen ”Befal du dine veje” med tekst af den tyske præst og salmedigter Paul Gerhardt (1607-1676) kunne noget, som ingen anden salme var i stand til. Den gav ham trøst, når tilværelsen var hård.

”Sætningen 'Ved sorg og selvskabt plage du intet retter ud, thi intet kan du tage, alt kan du få af Gud' fortalte mig på en kort og koncis måde, at man ikke kan ændre noget ved sin skæbne ved at pålægge sig skyld eller bod. For hvad der skal ske med én, ligger alligevel et andet sted. Selvfølgelig har man selv ansvar og indflydelse, men hvis man piner sig selv, fordi man tror, det fører til noget bedre, nytter det ingenting, uanset om man er troende eller ej,” siger Niels Brunse.

Han har selv været både ind- og udmeldt af folkekirken, men i dag er han medlem.

Trøsten, han som dreng fandt i ordene, havde han blandt andet brug for, fordi han ikke altid havde det nemt som søn af en psykisk syg mor. Han bebrejdede nemlig ofte sig selv ikke at kunne slå til og gik rundt med en følelse af, at intet nyttede.

”Ud fra ordene fornemmede jeg, at man ikke udretter noget ved at gå og være ked af det og fastlåst i negative følelser. Det var en tilbøjelighed, jeg kæmpede meget imod som barn,” fortæller Niels Brunse, der til hverdag arbejder som forfatter og oversætter.

Han er især kendt for at oversætte den engelske forfatter William Shakespeare, og Niels Brunse overvejede da også, om han skulle finde sine udvalgte ord i dennes værker til denne artikel.

Men det var sætningen fra ”Befal du dine veje”, der blev ved at komme tilbage til ham. Og det har de gjort flere gange i løbet af hans liv - især i svære situationer med tab, oplevelsen af at blive forladt, økonomiske kvaler og så videre.

“De ord har altid været hos mig - lidt i baggrunden eller længere fremme i hukommelsen alt efter min livssituation. Jeg er ordmenneske, så citater og ord dukker op og forsvinder igen, men disse har jeg virkelig støttet mig til,” fortæller han.

Om ordene har været langt fremme i hans hukommelse har også været afhængigt af, om han turde tro.

”De år, jeg ikke var medlem af folkekirken, lå ordene længere uden for bevidstheden, fordi jeg var overbevist af mig selv og andre om, at det var uvidenskabeligt at tænke sådan. Men da jeg var udmeldt, mærkede jeg, at det var forkert at sige til sig selv, at troen ikke havde virkelighed i sig, for det er ikke noget, man kan debattere som med videnskab.”

”Ligesom mange andre har jeg gjort mig den erfaring gennem livet, at bedst som man tror, der ikke er noget godt, sker der noget, der vender op og ned på en ulykkelig situation. På den måde oplever man, at vi ikke selv råder for alt, hvad der sker.”