Venskaber, sociale relationer og samvær med andre er stærk medicin. Gennem de seneste år har der været støt stigende opmærksomhed på de elementer af livet, som hverken piller, hospitalsindlæggelser eller behandlinger har nogen som helst indvirkning på.
Det er noget, vi gør for hinanden og med hinanden.
Vi er selv herrer over at få passet venskaberne og de sociale relationer og at få opbygget nogle nye. Det er aldrig for sent, og alder er heller ikke på dette område nogen hindring, tværtimod.
Som chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen siger, så er venskaber langt bedre end sommersolen i et ensomt menneskes liv.
”Når vi bekymrer os om andre, så undgår vi at blive en ensom sofakartoffel.”
Fyndige ord fra en dame, der ved, hvad hun taler om.
Jeg har flere gange over en periode skrevet om bofællesskaber, som er efterspurgt over hele landet. Presset er tilsyneladende stigende med lange ventelister til for eksempel de nye boliger på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i København.
Listen over vidt forskellige slags bofællesskaber på Ældre Sagens hjemmeside er på over 200. Behovet er stort fra alle dele af landet. Det opstår typisk, når folk bliver alene, og børnene måske bor i den anden ende af landet. Den efterladte kan ikke holde det ud og søger et fællesskab gerne tættere ved børnene.
De fleste af os har erkendt for længst, at man som ældre ikke kan basere sin daglige tilværelse på, at børn og børnebørn kommer forbi. Pludselig flytter de efter jobbet til den anden ende af landet eller til udlandet, og så sidder du der! Næh, vi må tage os i nakken, selv være opsøgende og tilkendegive, at vi vil samvær og fællesskab.
For nylig så jeg en udsendelse på tv om venskaber. Det var en af de her bløde snakkeudsendelser, hvor folk forventes at krænge sjælen lidt ud, at give lidt af sig selv.
Og det gjorde de så. På den gode måde, vel at mærke. En af de medvirkende var professor og forsker i sundhed Bente Klarlund. Hun sagde blandt andet, at hvis man har venner og sociale relationer, så betyder det noget for vores fysiske sundhed.
Der er også nogle, der lægger mærke til, hvis man er syg.
”Det er i høj grad venskaberne, der giver mig glæde. Jeg sætter det i system. En gang om ugen er der sat tid af i kalenderen til at passe venskaber og familien. Hvis ikke jeg gør det, så kan det nemt glide ud.”
At passe sociale relationer har en værdi og betydning for ens helbred, og det tror jeg, de fleste af os har erfaret. I den senere tid har jeg selv skrantet af forskellige grunde og været mere hjemme og isoleret, end jeg er vant til. Humøret og overskuddet falder nogle grader, indtil du har en dejlig aften med god snak sammen med nære venner. Pludselig ser tilværelsen lysere ud, og dine gebrækkeligheder fylder ikke så meget mere. Medicinen virker.
Hjerneforsker og professor Morten L. Kringelbach har blandt andet skrevet bogen ”Den nydelsesfulde hjerne”.
Her skriver han om, hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå, hvordan vores hjerne er indrettet, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres.
”For sociale flokdyr som de fleste pattedyr må de basale nydelser inkludere de sociale nydelser, da interaktionen med artsfæller hjælper både med fødeindsamling og i særdeleshed med deling af gener. Derfor må de sociale bånd mellem voksne og spædbørn spille en meget vigtig rolle for artens overlevelse.”
Som så meget andet indpodes vi med sociale relationer, fra vi er helt små. Jeg vil påstå for egen regning, at venskaber og sociale relationer er noget, man kan arbejde med hele livet, blive bedre til og mere bevidst om. Ikke alle er så heldige at have fået de tætte følelsesmæssige relationer ind fra den tidligste barndom. Men vi må hjælpe hinanden, få den tilknappede ven eller familiemedlem dirket op, finde sprækkerne og komme ind bag den tilsyneladende lukkede overflade.
Det er vel ikke det værste nytårsforsæt at have, selvom det ikke lige ligger til mig med den slags proklamationer. Så alligevel.
Når nu vi ved, at vi kan forbedre og berige hinandens liv.