Læge: Vi er udleverede, hvad vi ikke er herre over

Teolog og religionsfilosof K.E. Løgstrups ord om, at vi er udleveret livet, rummer en stor og vigtig visdom, som vi har en tendens til at glemme, mener tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling. Nemlig, at vi ikke har og ikke skal have magten over vores liv og død

Ole Hartling. –
Ole Hartling. – . Foto: Leif Tuxen.

Læge Ole Hartling, 70 år, voksede op med den gode replik som følgesvend, for den var også hans fars, tidligere statsminister Poul Hartlings.

Det kunne være et ordspil, et citat eller et enkelt ord, der kunne nagle samtalen til væggen. Men når han bliver sat til at tænke over, hvilket af de mange bevingede ord, han i særlig grad har båret med sig, vælger han alligevel et, der kom til ham noget senere i livet. Og som på mange måder blev kendetegnende for hans argumentation som medlem af og siden formand for Det Etiske Råd, ikke mindst når det handlede om livets begyndelse og slutning.

Citatet komme fra bogen ”Udfordringer”, skrevet i 1988 af teologen og religionsfilosoffen K.E. Løgstrup. Det begynder med den større sammenhæng:

”Vi er udleverede, hvad vi ikke er herre over, på alle leder og kanter. Vi er udleverede vejrliget. Høsten afhænger af regn og tørke. Vort humør er afhængig af de andre, af venner og kolleger. Vi har ikke længere fred, end vor nabo vil.”

Herefter kommer essensen: ”Men det grundlæggende træk ved vor tilværelse – at vi er udleverede, hvad vi ikke er herre over – er også gavmildheden i den. Når kærligheden er den sublime erfaring, den er, er det, fordi det, som vi selv kan vinde ved, hvad vi udretter, ikke er for stort at regne sammenlignet med, hvad der skænkes os. Hvad vi gør os fortjent til, kommer til kort over for det, som bliver os til del ufortjent. Begge dele, både det frygtelige, der hænder et menneske, og det glædelige, der overgår det, beror på det ene og samme træk ved vor tilværelse – at vi er overladt kræfter, vi ikke har i vort greb. Blive genstand for gavmildhed kan vi kun på sårbarhedens vilkår.”

For Ole Hartling rummer de ord en stor visdom, både for den enkelte og for den kultur, vi har skabt, hvor vi gerne vil styre alting i vores eget og andres liv. Der er ingen grænser for, hvad der skal ligge under vores herredømme, siger han og nævner som eksempler, at vi i stigende grad gør det til et tilvalg, hvem der skal fødes og hvornår. Og hvem der skal dø og hvornår.

”Det er, som om vi har glemt, at det jo både er det gode og det dårlige, der hænder os, som vi ikke er herre over,” siger han.

”Og at hvis vi virkelig havde magtherredømmet, ville vi ikke opleve den gavmildhed, vi indimellem møder uden at have planlagt det. Det har jeg allertydeligst mærket i den kærlighed, jeg har fået uden at have gjort mig fortjent til at få den. Det er den mest værdifulde gave, når man forstår, at kærlighed i sin kerne er uden begrundelse.”

”Og når man oplever, at den kærlighed, man giver til sine børn og sine nærmeste, er ubetinget. Man giver den ikke på grund af noget, men fordi man ikke kan lade være, og den form for gavmildhed eksisterer kun, når man opgiver illusionen om at have magten over alt. For hvis alt ligger i vores magt, er der ikke noget at sige tak for. Så kunne vi jo bare have skaffet os det eller undgået det ved egen kraft,” siger han og tilføjer:

”Jeg hørte engang en sige, at han havde valgt sin kone. Vi tænker ikke over, at nogle af de bedste ting i livet ikke er resultatet af et valg, men nærmere af en tilskikkelse.”