At være

Hvad er det at være? Spørgsmålet har en særlig plads i sprogmanden Jørn Lunds liv

Ifølge Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn, er man i sit rette element, når man fordyber sig og prøver at finde frem til, hvad det hele drejer sig om. –
Ifølge Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn, er man i sit rette element, når man fordyber sig og prøver at finde frem til, hvad det hele drejer sig om. –. Foto: Søren Staal.

Det var i gymnasiet, at sprogprofessor Jørn Lund for første gang blev bekendt med Frederik Paludan-Müllers (1809-1876) versroman Adam Homo fra 1840erne.

Jørn Lund, 67 år, der i efteråret udgav tredje bind af sine erindringer under titlen Sket, var også i gymnasie-tiden meget optaget af sprog og litteratur, hvor særligt et enkelt uddrag fra Adam Homo fik stor betydning for ham.

I passagen spørger den unge Adam Homo sin mor, hvad det vil sige at være. Hans far har trænet ham i grammatik, men drengen vil vide, hvad ordet betyder. Og det er svært. Ordet være fylder i ordbøger over det danske sprog lige så meget som en tyk bog.

LÆS OGSÅ: Gladest ved det milde

Moderen tager sønnen med ud i naturen, hvor hun viser ham fuglene og træerne. At synge, flyve og være ungerne nær er meningen med fuglenes tilværelse. Træets placering i grønne lunde med knopper og nyt liv er meningen med dets eksistens, siger hun til Adam Homo.

Til sidst fortæller hun, hvad det at være er for hende:

Naar dig, min lille Dreng, jeg har paa Armen,

Og beder i den samme Stund en Bøn

For dig og for mig selv og mine Kjære,

Da bedst jeg føler, hvad det er, at være.

I dag vender formand for Dansk Sprognævn Jørn Lund stadig tilbage til netop dette uddrag, som han fortsat bliver bevæget af at læse.

Det er en meget smuk beskrivelse af barnet og moderen i naturen. Om hvordan man skal søge at komme i sit rette element som menneske, siger han.

Og ifølge Jørn Lund er man i sit rette element, når man stopper op, fordyber sig og prøver at finde frem til, hvad det hele drejer sig om. Det er, hvad han bruger historien om Adam Homo til.

Det er en fortælling, der ikke mindst er aktuel i dag, hvor livet i høj grad leves forlæns. Livsformerne i dag gør, at det er svært at stoppe op og reflektere. Men der skal være plads og tid til, at man kan tænke over, hvad det vil sige at være. Det er en forudsætning for fordybelse, koncentration og kunstnerisk udfoldelse.

I tiden efter sit studium på universitetet underviste Jørn Lund på et gymnasium. Her introducerede han eleverne for Adam Homo og det, der handler om, hvad det vil sige at være.

Jeg kunne mærke, at lige præcis denne passus gjorde stort indtryk på eleverne. Den sagde noget til dem om, at man skal lytte til sin indre stemme og finde frem til, hvad der kan give mening. Det er et memento for dem, der haster igennem tilværelsen, lader sig underholde og får livet til at gå i stedet for at besinde sig på, at livet er kort, men kan være meningsfuldt.