Da Gudrun Dalsgaard fra Vinderup i Vestjylland i en alder af 90 år afgik ved døden i 2012, var det ikke kun den fysiske arv, hun efterlod sig. For bedre at kunne have kontakt til børn og børnebørn i ind- og udland havde hun en profil på den sociale hjemmeside Facebook, hvilket hun fortalte om her i Kristeligt Dagblad i 2009. I dag er hendes profil på Facebook stadig åben og fuld af billeder og fødselsdagshilsner. Jeg ved det, fordi Gudrun Dalsgaard var min bedstemor.
Hun boede på et ældrecenter, da hun oprettede sin Facebook-profil. En hjemmehjælper hjalp hende med at komme online, og i dag er der ikke nogen af os pårørende, der kender koden til hendes profil, og derfor har vi heller ikke mulighed for at lukke den.
LÆS OGSÅ: Må man skrive på Facebook og Twitter under begravelser?
Forleden skrev min søster, at hun synes, det er mærkeligt, at vores bedstemor stadig har en aktiv Facebook-profil.
Jeg vil gerne skrive til Facebook for at ændre bedstemors profil fra aktivt medlem til det, de kalder en mindeside. Jeg synes, det virker forkert, at hendes profil er aktiv, og det kan også forvirre eventuelt gamle bekendte, som finder hende herinde og vil tilføje hende som ven. Jeg synes også, det ville være mærkeligt helt at slette den.
Eksemplet er ikke enestående. I takt med at flere ældre kommer på sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter, vil også flere dø uden at have informeret andre om, hvordan man kan få adgang til deres profil og lukke den. Det vurderer Ældre Sagen, som nu opfordrer sine medlemmer til at huske at skrive koderne ned, så det bliver lettere for de pårørende at afvikle den digitale arv.
Det en god idé at arkivere sine dokumenter i E-boks, som jo er ejet af Post Danmark. På den måde får man i hvert fald ikke problemer med at få fat i dokumenterne, forklarer Gitte Clausen, souschef i Ældre Sagens rådgivning.
Rapporten It-anvendelse i befolkningen, som Danmarks Statistik udgav i 2012, viser, at cirka 10 procent af befolkningen over 75 år har brugt Facebook eller lignende sociale medier. Men der er ingen tvivl om, at det er et tal, der vil stige de kommende år. Det vurderer blandt andre Morten Lembke, der er it-konsulent og it-ekspert i Foreningen Danske Seniorer, der har cirka 140.000 medlemmer.
I forhold til at efterlade sig digital arv mener han, at det i bund og grund handler om at være opmærksom og bruge sin sunde fornuft. Når ældrebefolkningen lærer, hvordan de skal sikre, at diverse tjenester afmeldes, når de ikke længere skal bruges, så vil størstedelen have gavn af at være på de sociale medier, mener han.
Det er kedeligt, hvis der skal skrives flere artikler om, hvor dramatisk og farligt det er at bruge internettet. Vi skal hellere gøre opmærksom på de mange positive ting, de ældre kan opnå på nettet. Herunder de sociale medier, der nu gør det muligt at følge med i familie og venners gøren på en måde, som det ikke tidligere var muligt, mener Mogens Lembke.
LÆS OGSÅ: Tabuer og fordomme om seniorers sexliv skal nedbrydes
Også Mogens Balling, administrerende direktør i Landsforeningen Liv & Død, der arbejder for at sikre alle mennesker en værdig afslutning på livet, er overbevist om, at digital arv er noget, flere pårørende vil skulle forholde sig til fremover. Foreningen har på sin hjemmeside et tema om, hvad man kan gøre for at slette en profil på Facebook eller omdanne den til en mindeside.
Der er ingen tvivl om, at det er noget, der vil komme mere af. Særligt når den næste generation, der er mere online, begynder at dø, så vil det være noget, som optager folk. Lige nu er det stadig i sin spæde start, men vi oplever, at flere af vores bedemænd får henvendelser fra pårørende om, at deres far eller mor havde en profil på Facebook, siger Mogens Balling, der foreslår, at man har et fysisk stykke papir liggende, hvor alle koder er skrevet ned.
Også selvom det kan synes lidt pudsigt at skulle skrive noget ned på papir, der har med det digitale at gøre.
Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og forsker blandt andet i døden. Han ser allerede nu, hvordan afdøde efterlader sig digitale spor.
Eftersom stadig flere ældre bliver aktive på eksempelvis sociale medier, så efterlader de sig i sagens natur også såkaldt digital arv, som de efterladte kunne have interesse i at få adgang til. Også med henblik på at lukke for profiler på forskellige hjemmesider. Det er imidlertid ikke kun noget, der vedrører ældre det gælder sådan set i mange tilfælde, hvor et menneske dør uventet.
Om det er et problem, at afdøde fortsætter med at være til stede på de sociale medier, kan være forskelligt fra familie til familie, mener han.
Det er ikke nødvendigvis et problem i hvert fald som regel ikke for den afdøde, medmindre vedkommende har foretaget sig ting, som vedkommende ikke ønsker, at andre skal have adgang til.
Men derudover kan det jo være en smertefuld påmindelse for de efterladte, at de, hver gang de logger på Facebook, støder på afdødes virtuelle profil. I andre tilfælde kan den afdødes efterladte profil, som vi har set ved flere lejligheder, faktisk også tjene det positive formål, at de pårørende og venner og bekendte kan skrive deres tanker og følelser til den døde, som dog næppe må vi formode vil læse beskederne, siger Michael Hviid Jacobsen.
Han opfordrer til, at man, som med alle andre former for arv, taler med sine nærmeste om, hvad det er, man efterlader sig også digitalt.
Så kan man i fællesskab aftale, hvad der skal ske, når man ikke er her længere. Det bliver naturligvis svært, hvis dødsfaldet indtræffer pludseligt og uventet.