Lola Jensen: Lad mig slå fast, at moderne forældre er fantastiske

Lola Jensen har været omdrejningspunkt i en heftig debat om, hvorvidt moderne forældre giver for let op, når tingene går skævt. Familievejlederen tager nu til genmæle

Jeg har vist stukket fingrene i en hvepserede, skriver Lola Jensen, efter hun har modtaget kritik for sin fremstilling af fraskilte forældre.
Jeg har vist stukket fingrene i en hvepserede, skriver Lola Jensen, efter hun har modtaget kritik for sin fremstilling af fraskilte forældre. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Jeg har vist stukket fingrene i en hvepserede i forbindelse med kontroversielle udtalelser i interviewet "Lola Jensen: Børneforældre i dag er en flok individualistiske egoister", der blev bragt her i Kristeligt Dagblad, og som blandt andet omhandlede min nye bog ”Pas på familien - også når den går i stykker”.

Lad mig starte med at slå fast, at forældre i dag er fantastiske - og at alle forældre vil det bedste for børnene og sig selv.

Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens i dag, fordi de gode intentioner ofte overhales af en presset hverdag med stress og jag, hvor familiebilen kører i overhalingsbanen med følelserne stuvet i bagagerummet.

Parret har ofte op igennem 20´erne opbygget et meget individualistisk livsgrundlag med golf, dykkerkursus, fitness, ironman, maraton på den kinesiske mur og meget mere. Nu stiftes der familie i store boligrammer med samtalekøkken med kip til loftet.

Et lille barn fødes ind i familien og erklæres kort efter som besværligt, hvor der klages over, at det lille barn sætter forældrenes liv på hold. Forældrene føler, at livet går i stå, de får ikke ordentlig nattesøvn, morgener og måltider har mindre og mindre hygge og mere og mere konfliktfokus over sig.

Kærlighed og sexliv sættes på vågeblus eller flammen går ligefrem ud, og i dette frustrationsfelt opstår der et indre kaos på grund af følelsen af at være mislykket.

Og ved indre følelseskaos stiger især kvinders behov for ydre orden ved hjemkomsten fra job. Jeg fortalte under interviewet her i avisen, at jeg kender dette fra mig selv.

At jeg på dage, hvor arbejdslivet har kørt lidt for stærkt for mig, hvor jeg måske har haft svært ved at knække problemkoden i en familie.

Jeg kan komme hjem til egen matrikel og komme til at fokusere på fjollede bagateller, som at opvaskemidlet står og flyder på bordet, at vasken ikke er renset, at toiletbrættet ikke er slået ned, at sengene ikke er blevet redt. En hel masse andre fjollede bagateller finder vej til mine øjne og skaber irritation i mit indre oveni alt det andet frustrerende, jeg slæbte med hjem.

Ofte er det vores nærmeste, der betaler prisen for, at vi har et hurtigt liv ude i marken.

Vi tilgiver og bærer over med kollegaer ude, mens familien hjemme står for skud i forhold til dagens frustrationer.

Jeg fortalte også i interviewet, at det kan betale sig at sige pyt til alle disse fjollede angreb på bagateller ved hjemkomst til egen familie, hvis ikke et alt for hurtigt liv ude skal komme til at koste et ægteskabsbrud hjemme.

Jeg har mødt så mange familier, hvor det ikke umiddelbart var de store ting, der fyldte i hverdagen, men derimod var det de små fjollede bagateller, der hele tiden fik et alt for ”familiefyldt bæger” til konstant at skvulpe over.

Kan jeg nå at møde familien i tide, kan jeg inspirere til at få stoppet det spild, at det er de små bagateller, der måske resulterer i nådesstødet til familielivet.

Er jeg ikke med så tidligt, så kommer familievejledningsinspirationen til at handle om mulighederne for den bedst mulige skilsmisse især af hensyn til eventuelle børn, som altid kommer i klemme ved en skilsmisse.

Men selvfølgelig også af hensyn til det skilte par som ved et godt samarbejde og god kommunikation og øje for alle ”sammenstødsdetaljerne”, som min bog handler om, kan navigere skilsmisseskibet i sikker havn med så få skrammer til børnene som muligt.

En del af denne navigation bør handle om, at de voksne sætter en kurs, der giver færrest mulige skrammer til børnene ved, at forældrene ikke sætter egen egoisme højere end tanken på barnets tarv.

DEBAT: Følg med i debatten på Facebook ved at trykke på knappen "kommenter"