Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Socialdemokraterne
Indholdsfortegnelse
Hvem er Socialdemokraterne? Få det hurtige overblik over partiets holdninger her på siden. Du finder blandt andet:
- Oversigt: Hvad S mener om alt fra abort til efterløn
- Video: Henrik Hoffmann-Hansen om partiet
- Indsigt: Nyheder og baggrund
|
Stiftet: 1871 Partilformand: Helle Thorning-Schmidt Politisk ordfører: Henrik Sass Larsen Pladser i Folketinget: 45 Partifarve: Rød Partibogstav A Hjemmeside: socialdemokraterne.dk |
Socialdemokraterne - værdipolitisk set
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen redegør kort for partiets værdipolitik|
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen om Socialdemokraterne: ”Man kan lidt firkantet sige, at partiet har tabt tre folketingsvalg på grund af værdipolitikken. Der har været spændinger internt i partiet om, hvad man skal mene på udlændingeområdet og til dels på retsområdet. Man har også haft spændinger i forhold til Det Radikale venstre, som tidligere var den nærmeste allierede. Der er sket det i de senere år, at partiet har rykket sig. Partiet er rykket tættere på de borgerlige partier i værdipolitikken. Og samtidig har de haft succes med at rykke SF tættere på sig i værdipolitikken, så man samlet står mere entydigt i dag end man gjorde for nogle år siden. Man har simpelthen taget en beslutning om, at man ikke vil tabe endnu til valg på det værdipolitiske, især det udlændingepolitiske område, og man prøver at gardere sig mod det. Man skal dog også være opmærksom på, at partiet også har forsøgt at skabe en kant til de borgerlige partier. Helle Thorning Schmidt, partiformanden, har sagt, at "nok er nok". Man vil ikke stramme mere, end det, der allerede er sket. Og man vil lempe på nogle områder, især på udlændingeområdet.” |
|
Vielse af homoseksuelle Skal der lovgives sådan, at homoseksuelle kan vies i kirken? Ja ”Ja – men det skal ikke være en særregel for folkekirken. Socialdemokraterne ønsker en neutral "vielseslov for par", og at alle, der er godkendt til at forestå en vielse, kan gøre det uanset parrets køn. Men vi ønsker ikke at tvinge hverken enkelte forkyndere eller hele trossamfund hertil (de har også i dag frihed til at sige nej til at vie heteroseksuelle par ud fra egen samvittighed, for eksempel personer, der tidligere har været viet). Trossamfund, der er udstyret med "vielsesretten", bør kunne vie alle par. Det er sådan set en indblanding i deres indre anliggender, at vi har forbudt dem ikke at kunne vie alle par. Og vi vil slet ikke blande os i deres interne ritual. Men en fælles lov om "vielser af par" kunne gøre det let at ændre det civile ritual i retning af "Vil du vies til ––-" frem for det højtidelige "Vil du tage denne – til ægte." Ved konsekvent lovgivningsmæssigt at tale om vielser af par opnås mere ens sprog på området – og det hedder i forvejen "vielsesmyndighed, vielsesattest, og så videre" - Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne Staten og folkekirken Skal kirke og stat på sigt adskilles? Delvist ”Det kan der ikke svares rent ja/nej på. Vores politik kan også fint gennemføres uden at ændre på Grundlovens § 4. Vi har en medlemskirke, hvor Grundloven alene sætter retningen på selve troen. Og forpligtiger folketinget til at lovgive omkring folkekirken. Men også til at lovgive om øvrige trossamfund. Og det vil vi gerne gøre på en ny måde. Vi skrev i vores Grundlovsudspil allerede for en del år siden: ’En ny Grundlov bør sikre Folkekirkens selvstyre og sikre religionsligheden ved at give de øvrige trossamfund vilkår, der tåler sammenligning med Folkekirkens. Det kunne for eksempel ske ved en lovgivning, hvorefter staten giver alle anerkendte trossamfund sammenlignelige økonomiske tilskud per medlem, ligesom grundloven også skal forholde sig til de grundlæggende rettigheder og pligter. Uden at krænke religionsligheden vil man med en sådan ordning kunne bevare den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke og støtte den fra statens side. Dette vil lægge et tidssvarende grundlag for lovgivningen om såvel folkekirken som de øvrige trossamfund. Der er brug for en bred folkelig debat om såvel folkekirkens som øvrige anerkendte trossamfunds forhold. Kun på dette grundlag kan der sikres det nødvendige grundlovsmæssige fundament for religionsfriheden og -ligheden i Danmark’. (Tekst udarbejdet i 2003 i punkt 8 i Socialdemokratisk Grundlovsudspil) For os er det vigtigt, at det er en medlemskirke – og vi ønsker en selvstændig ledelse, drift og administration af kirken. Eventuelt i to søjler, så de der betaler gildet også bestemmer over driften (den administrative søjle) og en gejstlig, så forkyndelsesfriheden bevares. Men vi har ikke beskrevet tankerne – fordi vi netop ønsker en analyse før der tages stilling til model. Vi synes det er ærgerligt, at der ikke var større vilje til at se omfordeling af statens bidrag.” - Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne Folkekirke-forfatning Skal folkekirken have en forfatning? Ja ”Ja til en ny samlet lovgivning, men om det skal hedde en forfatning, er underordnet Vi ønsker en "analysegruppe" nedsat først for at få klarlagt, hvad der er behov for, før vi træffer politiske beslutninger. Men vi arbejder også for en mere samlet lovgivning for de øvrige trossamfund, frem for i dag, hvor de skal læse noget i ægteskabsloven, andet i skatteloven og igen noget andet i udlændingelovene. Det kan vi gøre bedre.” - Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne Religiøse symboler Skal religiøse symboler i det offentlige rum forbydes? Nej ”Nej, men religion skal ikke styre det offentlige rum.” - Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne Halal-slagtning Skal kød, der er halal-slagtet mærkes? Ja ”Socialdemokraterne går ind for størst mulig gennemsigtighed og flest muligt relevante oplysninger, der tjener til at støtte forbrugernes valg. I dag er kun hønseprodukter i kølediskene halal-mærkede. Af hensyn til forbrugerne må det være hensigtsmæssigt at halal-mærke varer på linje med økomærker som Ø-mærket, Svanen og sundhedsmærket Nøglehullet. En række internationale virksomheder har allerede halal-mærkede produkter, der uden videre kan introduceres i Danmark.” - Bjarne Laustsen, ordfører vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri for Socialdemokraterne |
|
Abort Grænsen for den fri abort er i dag 12 uger. Skal den hæves, sænkes eller bevares? Bevares ”Debatten om den fri abort indenfor 12 uger har vist, at grænsen stadig er optimal i forhold til at sikre kvindes selvbestemmelse over egen krop, og mulighederne for at få udført en mere skånsom abort på den ene side, samt de nye muligheder for tidligere fosterdiagnostik på den anden side. Vi bakker op om, at der fortsat er et Abortankenævn, der kan tage stilling til enkeltstående tilfælde, hvis kvinden fortsat ønsker abort efter at abortgrænsen på 12 uger er overskredet.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne Aktiv dødshjælp Skal vi have aktiv dødshjælp i Danmark? Nej ”Socialdemokraterne mener ikke, at aktiv dødshjælp er et etisk forsvarligt alternativt til en ordentlig smertelindring og omsorg for døende mennesker fra familie, pårørende og plejepersonale. Smertelindring og omsorg kan allerede i dag kombineres med ophør af livsforlængende behandling – såkaldt passiv dødshjælp. Der skal være bedre tilbud til døende, for eksempel på landets hospitaler, og bedre muligheder for at dø i eget hjem, eller på hospice.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne Organdonation I dag skal danskere aktivt give tilsagn til organdonation. Skal danskerne i stedet automatisk være tilmeldt donorregistret med mulighed for at vælge det fra? Nej ”Vi bakker op om tiltag, der kan sikre både flere organdonorer og bedre mulighed for rent faktisk at benytte de organer, som folk, der har taget stilling, allerede har doneret i tilfælde af ulykker eller lignende. Vi mener ikke det vil være etisk forsvarligt at indføre en proces, hvor familien til døende som udgangspunkt skal sige ”nej tak” til organdonation. Det vil samtidig sætte sundhedspersonalet i en meget svær situation overfor de pårørende.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne |
|
Barnløshed Skal brugerbetaling for behandling af barnløshed, som blev indført 1. januar 2011, afskaffes igen? Ja ”Socialdemokraterne ønsker, at der fødes flere børn i Danmark. I dag er det hvert 5. unge par, der oplever at have problemer med at blive gravide, hovedsageligt på grund af sygdomme såsom kronisk underlivsbetændelse, klamydia, uforklarlig lav sædkvalitet og lignende. Vi kæmper for lige adgang til behandling. Derfor er brugerbetaling på kunstig befrugtning en dårlig ide, som vi vil ændre, når vi får mulighed herfor.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne Barselsorlov Skal mere af barselsorloven øremærkes til mænd? Ja ”Socialdemokraterne ønsker at øremærke 12 ugers barsel til fædre eller medforældre, så der opnås de åbenlyse fordele der er ved at begge forældre bliver barnets tætte omsorgspersoner fra barnet er lille. Den øremærkede barsel vil have en positiv effekt på både ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked, ligestillingen i hjemmet generelt og sikre fædre eller medforældre en rettighed, som de i dag har svært ved at håndhæve overfor både arbejdsgivere og partnere. Der ligger 475 millioner kroner i barselsfonden, som vi vil finansiere dette forslag med. Vi foreslår ligeledes, at der også bliver givet mulighed for, at iværksættere og freelancere får muligheden for barsel”. - Julie Rademacher, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne |
|
Regulering Skal der være lavere moms på sunde fødevarer? Nej ”Spørgsmålet blev taget op i forbindelse med Forebyggelseskommissionen, der vurderede at der ikke var en stor nok sammenhæng mellem de lavere priser på fødevarer og en forbedret sundhed hos os danskere. Derfor vil vi hellere bruge pengene på at sikre bedre forebyggelse for børn og unge, samt sikre danskerne et sundhedstjek fra de er fyldt 45 år.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne Alkoholreklamer Skal alkoholreklamer forbydes? Nej ”Vi er godt tilfredse med reglerne om, at man ikke må målrette reklamer til unge under 18 år, og at man ikke må fremstille alkohol som en måde at skaffe sig succes på. Derudover tror vi alene et forbud mod alkoholreklamer vil virke, hvis man er enige om det internationalt – ligesom det er gjort med et forbud for tobaksreklamer i EU-regi.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne Narkotikaafvænning Skal stofmisbrugere i endnu videre omfang tilbydes stoffer i forbindelse med afvænning? Ja ”Vi er godt tilfredse med, at det i dag er muligt at tilbyde stofmisbrugere i afvænning substitutionsbehandling i form af metadon, buprenorfin, og lægeordineret heroin. Vi mener dog, at muligheden for at modtage lægeordineret heroin skal udvides fra kun at omfatte udsatte narkomaner, der stikker sig, til også at omfatte stofmisbrugere, der i mange år har røget heroinen. Denne gruppe er ligeså svært stillet og har skader på lige fod med de øvrige. Det skal være muligt at indtage lægeordineret heroin på flere forskellige måder i behandlingen. Ikke kun ved injektion.” - Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne Kriminel lavalder Skal den kriminelle lavalder hæves fra 14 år? Ja ”Socialdemokraterne stemte imod at sænke den kriminelle lavalder til 14 år og vi vil, hvis vi vinder næste valg, hæve den til 15 år igen. Vi mener naturligvis at der skal være konsekvenser for børn, der begår kriminalitet. Men børn og voksne skal behandles forskelligt, og børn der begår kriminalitet bør der tages hånd om i det sociale system, de skal ikke igennem en almindelig straffesag med alt hvad dertil hører. Regeringens egen ungdomskommission frarådede da også at sænke den kriminelle lavalder, netop fordi det ikke hjælper de unge ud af kriminalitet. Den viden om børn og unge, der er havnet i kriminalitet, vil en ny regering tage alvorligt, og som konsekvens af det, vil en ny regering igen hæve den kriminelle lavalder til 15 år.” - Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne Fattigdomsgrænse Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse? Ja ”Folketinget starter enhver debat om fattigdom med en diskussion af, hvad fattigdom er, og om der overhovedet eksisterer fattigdom i Danmark. Hvis vi skal nå spadestikket dybere og komme til de konkrete løsningsforslag, er vi derfor nødt til at have en officiel definition på fattigdom. Man er nødt til at definere et problem for at kunne løse det. I Radikale Venstre ønsker vi at opstille forpligtende målsætninger på det sociale område, på samme måde som man gør det inden for økonomi. Ligesom vi har en målsætning for nedbringelse af statens gæld, skal vi også have et mål for, at færre mennesker lever i fattigdom. En fattigdomsgrænse vil ikke kun gøre det muligt at opstille forpligtende målsætninger på området, men også at følge udviklingen for at se, om de politiske tiltag bringer os tættere på målet. Under VKO-regeringen har fattigdommen været stigende. I dag er der ikke mindst mange børn, som vokser op i fattigdom. Hvis vi vil gøre håb om at få brudt den negative sociale arv, skal vi først og fremmest have afskaffet de nedsatte sociale ydelser som kontanthjælpsloftet, 450-timersreglen og starthjælpen. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at netop disse ydelser skubber mange mennesker ud i fattigdom. Men første skridt på vejen til at få gjort noget ved den stigende fattigdom, er at få indført en officiel fattigdomsgrænse.” - Anne Marie Geisler Andersen, socialordfører for Radikale Venstre |
|
24-års-reglen Skal 24-års-reglen hæves, sænkes eller afskaffes? Bevares ”De nuværende regler om 24-års-reglen skal bestå. 24-års-reglen er med til at forhindre tvangsægteskaber, fordi ægteskabet bliver skubbet til et tidspunkt hvor de unge er lidt mere modne.” - Henrik Dam, integrationsordfører for Socialdemokraterne Flygtninge Skal Danmark tage imod flere FN-kvoteflygtninge end de 500, man er forpligtet på i dag? Nej ”Vi støtter det nuværende antal kvoteflygtninge. Danmark har i mange år taget flere flygtninge end flygtningekonventionen beder os om. Det er rimeligt at andre lande også tager et større ansvar.” - Henrik Dam, integrationsordfører for Socialdemokraterne Asylansøgere Skal asylansøgere have lov til at arbejde, mens de venter på at få afgjort deres sag? Ja ”Flygtninge, der har været i et asylcenter i mere end et halvt år, skal have mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. I asylcentrene bliver asylansøgere langsomt nedbrudte. Ved at give dem et større indhold i tilværelsen bygges de op. Herved får de lettere ved at enten integrere sig i det danske samfund efterfølgende, eller de får lettere ved at klare sig i deres hjemland såfremt de får afslag på asyl.” - Henrik Dam, integrationsordfører for Socialdemokraterne |
|
Biblioteker Skal antallet af bibliotekslukninger bremses? Ja ”Biblioteker og bibliotekslukninger er et kommunalt ansvar. Der er berettiget lukket mange alt for små biblioteksfilialer rundt i Danmark, men der er også, på grund af statens økonomiske nedskæringer overfor kommunerne, lukket biblioteksfilialer, som burde være opretholdt, fordi de har en stor kulturel betydning for det lokalsamfund de er placeret i. Et bibliotek er ikke kun til bogudlån, men ofte det kulturelle omdrejningspunkt i mange mindre samfund.” - Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne DR Skal DR1 og DR2 sende flere kulturprogrammer i bedste sendetid? Ja ”Det vigtigste er at DR sender kulturprogrammer der dækker de forskellige kunstgenrer, så mennesker har adgang til kulturindhold som ingen andre tv-stationer udbyder. På DR2 vil det være rigtigt at der sendes flere kulturprogrammer i den bedste sendetid.” - Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne Forfatterstøtte Skal forfattere have mere støtte end i dag? Ja ”Socialdemokraterne har foreslået at øge de frie midler til Statens Kunstråd, som også vil give mulighed for at flere forfattere kan få udgivet deres værker.” - Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne |
|
Friskoler Skal den økonomiske støtte til friskoler øges? Ja ”Vi vil ikke særskilt øge friskolernes støtte. Vi vil investere 2 milliarder kroner i folkeskolen, og da friskolernes tilskud følger investeringerne i folkeskolen, vil det også løfte friskolerne økonomisk. Desuden vil vi øge friskolernes sociale ansvar, for eksempel ved at indføre to takster: Lidt lavere takst for elever til den almene undervisning, og lidt højere takst til elever der har brug for specialundervisning, tosprogsundervisning med videre.” - Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Konfirmation Skal konfirmationsundervisning ligge i skoletiden? Nej ”Det er en privat sag, om man ønsker at blive konfirmeret eller ej. Derfor skal konfirmationsundervisningen foregå uden for skoletiden. Til gengæld skal faget Kristendomskundskab ændres til faget Religion, sådan som det allerede hedder i gymnasiet. Samtidig skal faget religion gøres obligatorisk, da vi mener det er afgørende at alle børn lærer om kristendommen og andre religioner, og ikke skal kunne fritages som i dag.” - Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne |
|
Efterløn Skal efterlønnen bevares eller afskaffes? Bevares ”Socialdemokraterne vil ikke forringe efterlønnen. Hele 83 % af efterlønsmodtagerne er enten ufaglærte eller kortuddannede, og hovedparten har haft hårdt, manuelt arbejde i rigtig mange år. Den typiske efterlønner er altså ikke en golfspillende gymnasielærer, som borgerlige kritikere af ordningen ofte hævder. Det passer heller ikke, når statsministeren i sin nytårstale siger, at efterlønnere er ”ligesom alle os andre”. Efterlønnerne er dem, der har arbejdet hårdest på arbejdsmarkedet. Det er typisk slagteriarbejdere, 3F’ere, FOA-medlemmer, tømrere, pædagoger eller metalarbejdere. Når statsministeren fejlagtigt påstår, der kan spares 16 milliarder kroner om året, så overser han meget behændigt, at mange efterlønnere ikke vil kunne varetage et arbejde på grund af nedslidning, og alternativet til efterløn derfor vil være dagpenge, førtidspension eller desværre, for mange, ingenting. Derfor til dem der vil fjerne efterlønnen: Snør de blankpolerede sko. Tag en tur ud på fabrikkerne, slagterierne, sygehusene, plejehjemmene eller byggepladserne, og få en snak med de ansatte. Hør deres historier om hårdt og slidsomt arbejde. Så vil I indse, at efterlønsordningen gør en forskel for almindelige mennesker.” - Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne Indkomstskat Skal indkomstskatten sænkes? Ja og nej ”Der skal indføres en millionærskat for dem, der tjener over en million om året. Samtidig skal beskæftigelsesfradraget hæves for dem der tjener mindst.” - Nick Hækkerup, skatteordfører for Socialdemokraterne. Ældrechecken Skal ældrechecken afskaffes? Nej ”Socialdemokraterne mener, at vi skal passe godt på vores ældre. De har gennem et langt liv passet godt på os. Med planen ”Fair Løsning” har Socialdemokraterne og SF fremlagt vores vej for Danmark, som sikrer kommunerne muligheder for at udbygge velfærden over for vores ældre og forhøje folkepensionen med 5.000 kroner før skat.” - Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne Børnepenge Skal børnepenge gøres indkomstbetingede? Nej ”Det er i vores fælles interesse, at alle børn får muligheder for en god opvækst. Her er børnechecken en håndsrækning til børnefamilierne. Det skal den fortsat være.” - Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne Den økonomiske krise Skal den økonomiske krise løses ved offentlige besparelser? Nej ”Chokkure med store offentlige nedskæringer har sat dansk økonomi i stå. Væksten halter. Der er behov for at kick-starte dansk økonomi med fremrykning af offentlige investeringer, og at vi alle bidrager mere på arbejdsmarkedet. Desuden beder vi dem, der har tjent styrtende på regeringen, om at betale mere til fællesskabet, vende enhver krone en ekstra gang og investere mere i fremtidens vækstområder og uddannelse og forskning.” - Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne |
|
EU-forbehold Skal Danmarks EU-forbehold afskaffes? Ja ”Socialdemokraterne ønsker på sigt at afskaffe de danske forbehold, og her og nu at afskaffe forsvarsforbeholdet og ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning For at kunne deltage i fredsbevarende operationer sammen andre EU-lande, ønsker vi at afskaffe forsvarsforbeholdet øjeblikkeligt. Socialdemokraterne ønsker at ændre forbeholdet for retslige og indre anliggender til en tilvalgsordning, som den er forhandlet i Lissabon-traktaten, så vi sammen med de andre lande kan deltage i bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, terror og menneskehandel. På grund af den usikre økonomiske situation i Europa og i Danmark, er det imidlertid ikke relevant med en afskaffelse af euro-forbeholdet i den nærmeste fremtid. Men på sigt ønsker Socialdemokraterne naturligvis også at deltage fuldt og helt i euro-samarbejdet.” - Kim Mortensen, EU-ordfører for Socialdemokraterne U-landsbistand Skal Danmark øge u-landsbistanden? Ja ”Den dag i dag lever mere end 2 milliarder mænd, kvinder og børn i fattigdom. I Socialdemokraterne mener vi, at vi i den rige verden har en moralsk og solidarisk forpligtigelse til at hjælpe folk i nød. Efter 10 år med nedskæringer er det tid til, at vi i Danmark igen lever op til vores ansvar. Derfor vil Socialdemokraterne optrappe ulandsbistanden over en årrække i takt med at vores økonomi genoprettes, så ulandsbistanden igen kommer på 1 % af BNI.” - Jeppe Kofoed, udviklingsordfører for Socialdemokraterne Militær Skal Danmark fortsat bruge militær magt i udlandet? Ja ”Danmark er en del af det internationale samfund og den militære alliance NATO. Som et lille land har vi en interesse i ordnede og stabile internationale forhold, og i den fælles sikkerhedsforpligtelse i NATO. For at sikre ordnede og stabile internationale forhold, kan det en gang imellem være nødvendigt at bruge militær magt i regi af internationale organisationer – fx FN – eller vise, at det internationale samfund er klar til at bruge militær magt, og derfor bør Danmark ikke afstå fra at bruge militær magt i udlandet. Sikkerhedsalliancen NATO var efter Anden Verdenskrig et skjold for de vesteuropæiske lande, der var effektfuld fordi alliancelandene netop forpligter sig til at bruge militær magt i udlandet, for at beskytte alliancen. Danmark er mere sikker i dag, end vi nogensinde har været, men vi har fortsat forpligtelserne i NATO, herunder også til at komme andre NATO-lande til hjælp med militær magt, hvis det måtte blive nødvendigt. Derfor kan eller skal Danmark ikke afstå fra at bruge militær magt i udlandet.” - John Dyrby Paulsen, forsvarsordfører for Socialdemokraterne |
Temaer for partierne
Se hvor du er i tema-universet
Seneste artikler
Ugens debatspørgsmål
Er det i orden, at Politimuseet nu udstiller den økse, som Peter Lundin brugte til at partere sine ofre?
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 1 |
Er der forskel på folk ? |
rosa nielsen
11 min. siden |
| 1 |
Farvel til verdens bedste... |
Kristian
42 min. siden |
| 1 |
I forhold til børnene? |
Karenerfaren
1 time siden |
| 6 |
Sv. Et foster er ikke et menneske |
Peter...
3 timer siden |
| 1 |
Enhedslisten frister Lars... |
Kristian
3 timer siden |
