Brødre og søstre kan leve under samme tag, men alligevel i hver deres verden. Denne særudgave samler artikler, der beskriver, hvor forskelligt det at være – og at have – søskende kan udfolde sig
Kampen var fløjtet af. Nederlaget var en realitet. Trods strålende spil havde Danmark tabt. 2-3 var det blevet til mod giganterne fra Brasilien ved kvartfinalen i fodbold i 1998.
Kameraerne snurrede som altid for at finde de bedste billeder, de stærkeste følelser, de største skuffelser – og smil. Og et billede, en situation kom til at overtrumfe dem alle. To brødre, to elegante fodboldspillere, på denne dag også to tabere, Michael og Brian Laudrup, som omfavnede og opmuntrede hinanden på én gang.
Der er så mange situationer, mellemregninger, ja, ligegyldigheder i sport og i spil, og de fleste har det bedst med bare at blive glemt. Men billedet af de to danske fodboldbrødre, der støtter og forstår hinanden i nederlagets værste stund, skiller sig ud som noget særligt. Måske fordi deres heltestatus her forsvinder – og deres genkendelighed, deres menneskelighed, deres lighed med så mange andre brødre, søskende og familiemedlemmer træder frem.
Når Kristeligt Dagblad i dag udgiver en særavis med de bedste artikler fra de seneste år om det at være – og at have – søskende, er det netop ikke for at hylde de kendte, smarte eller succesrige søskende-relationer. Formålet er at undersøge et livsforhold, som utallige helt almindelige mennesker har tilfælles på godt og på ondt.
Søskende er til stor glæde, men også til en del besvær. Søskende kan omfavne hinanden, men også støde hinanden væk. Søskende kan holde på en hemmelighed, eller bryde fortrolighed med svigt og ærgrelse til følge.
Søskende er bundet sammen af familiens skæbne, og de slægter ofte hinanden på, men samtidig træder forskelle og forskelsbehandling så meget desto tydeligere frem. Som søstrene Martha og Maria fra bibelhistorien, der havde helt forskellige forestillinger om, hvordan man behandlede gæster godt. Eller som de tre søskende Ellen, Daniel og Erik Skjern i filmhistorien, som nok lever under samme tag, men alligevel i hver deres verdener.
”For at overleve ønsker alle børn at blive elsket, og i sidste ende handler alt om at få sine forældres kærlighed og opmærksomhed. Mange forældre tror, at de behandler deres børn lige, men det gør de ikke,” siger adfærds-psykolog Elisabeth Schönbeck i en artikel i denne særavis, der belyser, hvordan placeringen i en søskendeflok grundlæggende kan forme og påvirke selvforståelsen og tilmed livsforløbet for flere.
I en anden artikel beskriver en præst, hvordan enebørn eller søskende, der har måttet bryde kontakten med familien, har fundet nye relationer og stærke bånd i menigheder, hos venner, i interessefællesskaber.
Søskendeforhold er som livet, rigt og besværligt, aldrig entydigt. Med denne særavis bliver det, forhåbentlig, lidt lettere at omfavne.
Velkommen – og rigtig god fornøjelse!
Morten Thomsen Højsgaard, udviklingschef
Efterladte søskende savner plads til at sørge
Søskende til handicappede er stærke og sårbare
I dag kan man være søskende på mange måder
Skilsmissebørn savner deres søskende
Søskende kan hjælpe når forældre skændes
Sorgen rammer også pårørende til de sørgende
Efterladte søskende savner plads til at sørge
Ole og Kurt vandrede 95 kilometer for at mindes deres afdøde bror
Tabet af min lillebror slog mit hjerte i stykker
20-årige Pernille mistede sin lillebror: Min sorg er et bakket landskab
De prioriterer søskendeskab med plads til forskellighed
Det gode søskendeliv grundlægges i barndommen
Anna Libak: Jeg kan stadig bryde fuldstændig sammen over min brors selvmord
Søskende reagerer forskelligt på en svær opvækst