Højtflyvende hjernefoder til læsning i skyggen

Kopi af Auguste Rodins lE Penseur, Grubleren eller Tænkeren i haven ved Ny Carlsberg

I Glyptotekets have i København står Auguste Rodins skulptur "Grubleren". Det er et godt sted at sætte sig med sit læsestof. Scanpix Danmark

Når man får nok af sommerens lette liv med hvidvin, flagrende sommerkjoler og grillmad, kan det være nødvendigt at slå sig ned i skyggen med læsning, der vækker intellektet. Lad dig blive ledt videre her

Ingen kan være i tvivl om, at sommeren emmer af liv.

Endelig kan vinduer og døre stå åbne ud til vejret, og alle danske kvinder og mænd står op af deres vintersøvn og bevæger sig ud i verden.

Men på et tidspunkt hen i juli - måske først i august - melder tvivlen sig hos nogle. Er livet blot en lang agurketid?

Åbner man aviserne, kæles der for ferielivet: Gode råd til familier, gode råd til grill, gode råd til flygtige fornøjelser.

Man skal dog ikke længere end et spadestik ned i de digitale avisarkiver for at finde læsestof, der spiller på eksistensens dybere strenge.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Foto: Cæciilie Philippa Vibe Pedersen

Kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen blev alvorligt syg i 2013. I specialhistorien "Alting hænger så vidunderligt sammen" fortæller han om livets skrøbelighed og kunsten, og han viser vigtige værker fra kunsthistorien frem.

"Jeg holder af alting, der bærer præg af folks eksistens. I Staby, der har Danmarks smukkeste kirke, kom bønderne ved høst og sleb stål og knive på granitten på kirkens apsis. Det er et håndslag i tiden, der er nogle, der har gjort det før mig, og nu kommer jeg og lægger tøvende min kniv ind i sprækken. Sådan noget bevæger mig dybt. Det er et gammelt liv, der tumler rundt med den slags tanker,” fortæller han til journalist Dorte Remar. 

Læs specialhistorien her: "Alting hænger så vidunderligt sammen" 

Forfatter og kreativ direktør i "ArtPeople"/"Peoples Press" Jakob Kvist fotograferet i ...

Jakob Kvist. Foto: Cæciilie Philippa Vibe Pedersen

Forlagsredaktør Jakob Kvist er grundtvigsk præstesøn fra Vestjylland. Han fortæller i et interview i serien "Jeg tror" om at have kristentroen med fra dåben og hvad det betyder for ham selv som forælder:

"Jeg har tre børn. At blive forælder er at sætte angst i verden, men samtidig bliver man på en eller anden måde usårlig, fordi man har fået noget, som er så meget større og vigtigere, så man kan ikke på samme måde rammes af bagateller. Vores børn er døbt. De må selv finde ud af, hvad de vil med deres liv, men det er vigtigt for os, at de er døbt og har lært, hvor indgangen til kirken er. Børn skal have den første redskabspakke, så de ved, hvordan de skal gebærde sig, og derfor skal man også give dem den kristne børnelærdom," fortæller han til journalist Else Marie Nygaard.

Læs interviewet her: "At blive forælder er at sætte angst i verden" 

I maleriet "Opstandelsen" er Jesus iført en klædedragt, som næppe har været helt almindelig i ...

"Opstandelsen" af kunstneren Andre Kamba Luesa. Foto: Missio Aachen, Tyskland

I juledagene 2014 begyndte en lang debat om Jesu opstandelse. I den forbindelse blev Jesper Høgenhaven, professor i Det gamle Testamente ved Det teologiske fakultet i København, interviewet omkring emnet. Her sagde han blandt andet om den irriterende ubekendte faktor i teologien:

"Lægen har menneskets sundhed og overlevelse som mål, men heri ligger intet videnskabeligt tvingende. Dén dimension kommer andetstedsfra. Det samme gælder lægeløftet, der ikke rummer et gran af videnskab. Ligeledes skal juraen, føler vi, tjene retfærdigheden og ikke blot afspejle samfundsstrukturer. De gamle embedsstudier har noget tilfælles i dette, at de rummer en dimension, som smukt overskrider det rent positivistiske. Teologien giver slet ikke mening uden denne overskridelse. Da vil den være reduceret til religionsvidenskab med særligt fokus på en bestemt religion.”

Læs interviewet her: "Trosbekendelsen er en virkelighed større end den enkeltes fatteevne" 

Memphis Central

Stationen i Memphis, Tennessee. Foto: Nikhilesh Haval / Scanpix

I 1906 skrev digteren Johannes V. Jensen digtet "Paa Memphis Station":

"Gaa så dog hen og bliv i Memphis! Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt Regnvejr, og din Skæbne
var altid at hænge forsinket
i en eller anden miserabel Ventesal -
Bliv i Memphis, Tennessee!"

Ventetid er der nok af i ferielivet: Vi venter som Johannes V. Jensen på toget, og vi venter på, at grillkullene er varme nok. I artiklen "Det moderne menneske har svært ved at håndtere ventetid" udforskes begrebet tid med hjælp fra Jacob Lund, lektor i filosofi, litteratur og kunst ved Aarhus Universitet. Han siger blandt andet:

"“I moderniteten ændrer tidsopfattelsen sig grundlæggende set på den måde, at tiden og i særdeleshed fremtiden bliver noget, man selv kan forme. Man er ikke længere afhængig af traditionen på samme måde som dengang, hvor ens bedsteforældres og forældres liv også definerede ens eget liv. I moderniteten smelter alt det, der er fast, og tiden bliver formbar.”

Læs artiklen her: Det moderne menneske har svært ved at håndtere ventetid 

Søren Fauth, professor i æstetik, Aarhus

Søren Fauth. Foto: Palle Peter Skov / Scanpix Denmark

Søren R. Fauth er dr.phil. og professor i tysk ved Aarhus Universitet. Hans hovedemne er den tyske filosof Arthur Schopenhauer, men forrige vinter udgav han digtsamlingen "Universet er slidt". I et interview siger han om sin digtning:

"Digtningen er en af mange udtryksformer til rådighed for at komme overens med eksistensen og udlægge det liv, vi på godt og ondt er kastet ind i. Og som forbliver en gåde og et mysterium for mig. Jeg har brugt mange år af mit liv på fortolkende gerning. At skrive om litteratur og filosofi er også et forsøg på at få styr på eksistensen. Med årene har jeg fået en stigende trang til at bryde ud af den akademiske skrivemåde. Der er en uro og en vildskab i mig, som jeg ikke kan komme af med dér."

Læs interviewet her: "Forfatteren, der skriver mod strømmen"