Stat og kirke

Indholdsfortegnelse

Det hedder i Grundloven, at den danske stat understøtter den evangelisk-lutherske folkekirke. Denne ordning har fungeret i 150 år, men er den rimelig i dag, hvor det danske samfund er præget af forskellige religiøse tilhørsforhold, og tilslutningen til folkekirken er dalende?

1. Politik

1. 1. Stat og kirke

Skal kirke og stat på sigt adskilles?

Soc: Ved ikke Radikale: Ja Kons: Nej SF: Ja Lib: Ved ikke KD: Nej DF: Nej Venstre: Nej Enhl: Ja

1. 2. Folkekirke-forfatning

Skal folkekirken have en forfatning?

Soc: Ja Radikale: Ja Kons: Nej SF: Ja Lib: Ja KD: Ja DF: Nej Venstre: Nej Enhl: Ved ikke

""Jeg kan glæde folkekirken med, at nu kommer der ro på. Og hvis nogle mener, at noget er gået over gevind og skaber bøvl frem for løsninger, er de velkomne til at kontakte mig, så må vi se, om det kan gøres nemmere, "" siger kirkeminister Per Stig Møller (K), der forklarer, at ""den konservative opfattelse generelt er, at man ikke lovgiver, når 50 procent af folkekirken er for, og 50 procent er imod"". --

"Folkekirken kan tvinge mig til en kirkeforfatning"

FAKTA: Kirkeforfatning og adskillelse af stat og kirke

I Grundloven står der i paragraf 66: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. For de fleste drejer en kirkeforfatning sig om en særlig styrelse af folkekirken, som ikke findes i dag. Historisk set har de forskellige forslag til en forfatning til folkekirken altid indeholdt følgende elementer: Menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd og kirkeråd. I dag er der ikke et landsdækkende kirkeråd i folkekirken, mens de andre elementer allerede findes. Et kirkeråd vil give øget bestemmelse over kirkens indre anliggender. Hvis der indføres en kirkeforfatning behøver det ikke at betyde en adskillelse mellem stat og kirke, men det kan være et skridt på vejen hvis man ønsker det.

Adskillelse mellem stat og kirke kræver en grundlovsændring idet paragraf 4 siger: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Hvis kirke og stat skilles får kirken også selvbestemmelse over de ydre anliggender som økonomi, ansættelser og bygninger. Ideen er, at det religiøse og det politiske niveau adskilles helt. Hvis folkekirken og staten blev skilt vil det betyde, at alle trossamfund i Danmark ligestilles.

Sverige: 10 år med uafhængighed

Læs mere