Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Tema: Stat og kirke
|
Det hedder i Grundloven, at den danske stat understøtter den evangelisk-lutherske folkekirke. Denne ordning har fungeret i 150 år, men er den rimelig i dag, hvor det danske samfund er præget af forskellige religiøse tilhørsforhold, og tilslutningen til folkekirken er dalende? |
| Sådan foregik Svenska Kyrkans adskillelse fra den svenske stat: |
|
- I de tidlige 1990’ere begyndte den svenske kirke at gøre sig selv mere centralt ledet af en lille gruppe teologer. Det førte til, at man i 1992 meldte ud, at kirken var klar til at blive selvstændiggjort. - Det krævede flere grundlovsændringer, og de blev gennemført i 2000. - Folkeregistret blev overført til skattemyndighederne, og dåben blev vejen ind i kirken modsat før, hvor alle nyfødte automatisk blev medlemmer. - Stort set alle sogne i Sverige har nu stort set selvbestemmelse, men kirken ledes stadig af en ærkebiskop. - Kirken er også blevet politisk. Den har holdninger til skibsfart, den har erkendt et medansvar for nazisternes jødeudryddelse, og kirken har protesteret mod Sveriges asylpolitik. |
Sådan vil det foregå
Den ”hårde” løsning:
- Der afholdes folkeafstemning om en grundlovsændring af paragrafferne § 4 og 66.
- Hvis afstemningen ender med et ja, skrives Grundloven om, således at folkekirken ingen særstilling i det danske samfund har.
- Kirken bliver dermed selvstyrende, både hvad angår indre anliggender (hvad ret kirkelære er), og hvad angår ydre anliggender. Det betyder, at områder som begravelseslovgivning, ægteskabslovgivning og navnelovgivning overflyttes til den offentlige forvaltning.
- Efter al sandsynlighed ledes kirken af et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne i moralske og politiske spørgsmål
Den ”bløde” løsning:
- Et flertal i folketinget vedtager en forfatning for kirken. Denne vil efter al sandsynlighed blive skrevet i tæt samråd med folkekirkens ledelse.
- Denne forfatning betyder, at kirken nu selv bliver lovgivende vedrørende indre anliggender. Det vil sige, at det ikke længere er op til en minister, men til et kirkeråd at fastslå, hvad der er ret kirkelære, og hvordan gudstjenester må foregå.
- Samtidig vil kirken stå friere i forhold til at kunne udtale sig politisk og etisk.
- Folkekirken vil stadig kunne varetage sekulære opgaver som navngivning og andre af de opgaver, den varetager i dag.
- Der afholdes folkeafstemning om en grundlovsændring af paragrafferne § 4 og 66.
- Hvis afstemningen ender med et ja, skrives Grundloven om, således at folkekirken ingen særstilling i det danske samfund har.
- Kirken bliver dermed selvstyrende, både hvad angår indre anliggender (hvad ret kirkelære er), og hvad angår ydre anliggender. Det betyder, at områder som begravelseslovgivning, ægteskabslovgivning og navnelovgivning overflyttes til den offentlige forvaltning.
- Efter al sandsynlighed ledes kirken af et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne i moralske og politiske spørgsmål
Den ”bløde” løsning:
- Et flertal i folketinget vedtager en forfatning for kirken. Denne vil efter al sandsynlighed blive skrevet i tæt samråd med folkekirkens ledelse.
- Denne forfatning betyder, at kirken nu selv bliver lovgivende vedrørende indre anliggender. Det vil sige, at det ikke længere er op til en minister, men til et kirkeråd at fastslå, hvad der er ret kirkelære, og hvordan gudstjenester må foregå.
- Samtidig vil kirken stå friere i forhold til at kunne udtale sig politisk og etisk.
- Folkekirken vil stadig kunne varetage sekulære opgaver som navngivning og andre af de opgaver, den varetager i dag.
| Skal kirke og stat på sigt adskilles? |
| Soc: Ved ikke Radikale: Ja Kons: Nej SF: Ja Lib: Ved ikke KD: Nej DF: Nej Venstre: Nej Enhl: Ja |
| Skal folkekirken have en forfatning? |
| Soc: Ja Radikale: Ja Kons: Nej SF: Ja Lib: Ja KD: Ja DF: Nej Venstre: Nej Enhl: Ved ikke |
| FAKTA: Kirkeforfatning og adskillelse af stat og kirke |
|
I Grundloven står der i paragraf 66: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. For de fleste drejer en kirkeforfatning sig om en særlig styrelse af folkekirken, som ikke findes i dag. Historisk set har de forskellige forslag til en forfatning til folkekirken altid indeholdt følgende elementer: Menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd og kirkeråd. I dag er der ikke et landsdækkende kirkeråd i folkekirken, mens de andre elementer allerede findes. Et kirkeråd vil give øget bestemmelse over kirkens indre anliggender. Hvis der indføres en kirkeforfatning behøver det ikke at betyde en adskillelse mellem stat og kirke, men det kan være et skridt på vejen hvis man ønsker det. Adskillelse mellem stat og kirke kræver en grundlovsændring idet paragraf 4 siger: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Hvis kirke og stat skilles får kirken også selvbestemmelse over de ydre anliggender som økonomi, ansættelser og bygninger. Ideen er, at det religiøse og det politiske niveau adskilles helt. Hvis folkekirken og staten blev skilt vil det betyde, at alle trossamfund i Danmark ligestilles. |
Sverige: 10 år med uafhængighed
| Svenska Kyrkan |
|
- Har godt 6,2 millioner medlemmer - Hvert år forlader omkring én procent af medlemmerne kirken - I alt har en halv million meldt sig ud siden 2000. - Ifølge kirken selv betyder det faldende medlemstal hvert år 100 millioner færre svenske kroner til kirken. |
