Hvem er de godkendte trossamfund i Danmark? Hvor mange medlemmer har de? Hvem vokser, og hvem går tilbage?
Som lektor i religionssociologi er Lene Kühle fra Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet blevet stillet den slags spørgsmål mange gange, men de sidste otte år har det ikke altid været muligt at svare på. Tallene har simpelthen ikke været der, siden Kirkeministeriet i 2001 valgte at begrænse kirkestatistikken. Men fra i dag af bliver kvalificerede forskergæt erstattet med konkret statistik. Lene Kühle og en håndfuld kollegaer fra Aarhus Universitet har genindført overblikket over det religiøse landskab i Danmark ved at udgive årbogen Religion i Danmark 2009.
Nu har vi noget at gå efter i forskningen, siger hun om årbogen, som bliver publiceret på internettet.
Arbejdet med årbogen er forskningsorienteret og skal spore akademikerne ind på, hvilke projekter der er relevante.
Med statistikken får vi spejlet, hvor der er sket en udvikling. Så vælger vi ikke forskningsprojekter i blinde, men får hele billedet med og kan se, hvad det er, der kræver videre forskning.
Årbogen gør det muligt for alle danskere at se, hvordan religionen udfolder sig i Danmark, og der er allerede dukket flere ting op i undersøgelsen, som kunne være interessante at arbejde videre med, påpeger Lene Kühle. Siden 2001 er der som tidligere omtalt her i avisen sket en medlemsstigning blandt katolikker fra cirka 34.000 til 37.000. Jehovas Vidner har oplevet et stort medlemsfald på 15 procent. Antallet af godkendte muslimske trossamfund er til gengæld firedoblet på 10 år, viser de nye tal.
Alt dette åbner for nye spørgsmål.
Hvorfor er det, at Jehovas Vidner går tilbage, og antallet af muslimske godkendte trossamfund går frem, spørger Lene Kühle.
Jehovas Vidner har stor fremgang i USA, så hvordan kan det være, at det står sådan til i Danmark? I USA er det også sådan, at kirker foretrækker at stå alene, mens vi i Danmark ser næsten det modsatte, at trossamfundene er mere interesserede i at samle sig. Der er en masse at arbejde videre med.
Når det hele publiceres på internettet, er det, fordi man her kan opdatere oplysningerne løbende. På hjemmesiden kan man ud over trossamfundenes medlemstal, antal bygninger, religiøse specialister og religiøs praksis også finde et Danmarkskort, der giver et overblik over, hvor religionerne placerer sig.
Årbogen er det mest komplette overblik over religion i Danmark. Alligevel er det ikke en facitliste. Der er mange trossamfund i Danmark, som ikke er godkendte, og derfor beskriver tallene ikke alle religiøse grupperinger.
Årbogen har været en udfordring at sammensætte. En del af problemet har været, at trossamfund har forskellige medlemsbegreber, hvis de da overhovedet har officielle medlemmer. Derfor startede hele arbejdet med at finde ud af, hvordan man statistisk kan lave en sammenlignelig måde at tælle medlemmer på. Et andet problem har været sprogbarrierer og uvillighed til at deltage i undersøgelsen.
Det har ikke været så nemt, som vi havde håbet på. Især muslimske grupper har været dårlige til at svare, og jeg har måttet tage mange af svarene fra en tidligere undersøgelse, jeg har lavet. Det går selvfølgelig ikke. Når de er godkendte trossamfund, skal de også deltage, mener hun.
Det er lidt det, der ligger i at være godkendt; at man i et vist omfang lader sig granske.
Find link til den nye religionsårbog på
kristeligt-dagblad.dk