Familien og fællesskabet betyder alt for den syge mand

bedstefar, hygge,

Familien - og andre værdifulde fællesskab - kan have en enorm stor betydning for, hvordan en mand håndterer sit sygdomsforløb, forklarer chefpsykolog Svend Aage Madsen. Man skal som pårørende dog være opmærksom på, at mange mænd ikke har brug for at tale om sygdommen hele tiden - og når man taler om det, kan det være en god idé at være fysisk aktiv imens. Iris

Mænd taler mere "shoulder to shoulder" end "face to face" om deres sygdom.
Svend Aage Madsen

Det kan være svært at vide, hvordan man skal tackle det, når ens mand, far eller bror bliver syg. Men fællesskab og fysisk aktivitet kan gøre en stor forskel - og engang imellem også en kvinde- og snakkefri zone

Når en mand er alvorligt syg, presser det hele familien.

Derfor er ny viden om, hvordan mænd håndterer for eksempel en livstruende kræftsygdom eller genoptræningen efter en behandling også værdifuld derhjemme i familien eller parforholdet.

Det påpeger chefpsykolog og ph.d. på Rigshospitalet i København,  Svend Aage Madsen, som forsker i mænds sundhed. 

Han er også formand for styregruppen i Forum for Mænds Sundhed, som samler en række interesseorganisationer relateret til mænd. Formålet er at fremme sundhedstilbud, som passer bedre til mænd, end dem der er i dag.   

Netop nu oplever sundhedssystemet, at det er svært at motivere danske mænd med en kræftsygdom til den nødvendige rehabilitering. Det skyldes blandt andet, at mange tilbud er skræddersyet især kvinders behov, hvilket betyder, at man taler meget om sygdommen.

Og det tiltaler ikke mange mænd. 

Derfor er det vigtigt, at få sat fokus på, hvad mænd har brug for -  for den rigtige genoptræning har vist sig at reducere de negative følgevirkninger efter en kræftbehandling, forklarer Svend Aage Madsen. Dermed kan mændene få en langt bedre livskvalitet.

Mange mænd får større gavn af at være i mandegrupper, hvor der er fokus på fysiske aktiviteter, og den viden kan ikke kun bruges i sundhedssystemet, men også derhjemme i privaten.

Her er der måske også lavthængende frugter at hente, især hvis kvinderne også får mere indsigt i, hvordan mænd med alvorlig sygdom fungerer.
 
”Når en mand vender hjem til familien efter at have været på hospitalet med en alvorlig sygdom, så er det vigtigt, at hele spørgsmålet om sygdommen skubbes hen til noget, der giver ham styrke," siger Svend Aage Madsen.

Familien kan hjælpe ved at motivere ham til at gøre noget, han virkelig synes er interessant, og man kan lave fælles aktiviteter, hvor man ikke snakker sygdom hele tiden. 

"Hvis konen spørger manden, hvordan det går, svarer han sandsynligvis bare ”det går bedre”. Kvinder går op i ”hvordan har du haft det”, mens mænd hellere spørger ”hvad har du lavet”," siger Svend Aage Madsen.

Det er lige før, han vil gå så langt som til at anbefale, at der afsættes et fast tidspunkt og ugedag, hvor der skal tales om sygdommen - frem for at partneren hele tiden forsøger at få emnet på banen over for manden.

”Mange kvinder bliver ofte utålmodige efter at høre fra manden, hvordan det går. Men det er ikke løsningen klokken halv et fredag aften at sige, at nu er vi nødt til at snakke. Så begynder sveden at hagle, og manden tænker: Hvad er det jeg skal sige?" forklarer Svend Aage Madsen.
 
Han understreger, at det er godt nok, at kvinder tager initiativ til en samtale, for der skal også snakkes, når vi er syge. Men det skal ske både på mandens og parrets fælles betingelser.

"Hvis manden hele tiden bombarderes med spørgsmål, trækker han sig bare ind i sig selv. Derfor er det vigtigt, at kvinden giver manden plads til at finde de lejligheder, hvor han selv vil ind på at tale om sygdommen,” siger Svend Aage Madsen. 

Erfaringerne har vist, at det næsten altid er, når manden er i gang med en eller anden fælles aktivitet, at han vil tale om sin sygdom - og ikke når samtalen kommer bag på ham.  

Det kan være, når kan kigger ud af vinduet på en biltur, når han går og sparker til dækkene på bilen, under havearbejde eller på en fælles cykeltur.

”Mænd taler mere "shoulder to shoulder" end "face to face" om deres sygdom,” siger Svend Aage Madsen.  

Han tilføjer, at flere og bedre relevante tilbud rettet mod mænd vil kunne få en positiv betydning for den gennemsnitlige middellevealder.

”Vi ser, at i de lande, hvor machokulturen er mest fremherskende, har mændene også den korteste levetid. I de lande, hvor der er mere ligestilling mellem mænd og kvinder, når det angår sundhed og følelser, er dødeligheden blandt mænd mindre," siger Svend Aage Madsen.
 
Det skyldes, at moderne mænd i højere grad også tager børnene til lægen, og så får de måske en lejlighed til lige at spørge til deres eget helbred. På den måde kan de faktisk få stillet en diagnose på et tidligere tidspunkt, end end det eller ville være sket.

"Det betyder bedre udsigter for behandling,” siger Svend Aage Madsen.