Sådan ville det perfekte samfund for b-mennesker se ud

Arbejdstider og åbningstider i børnehaver og skoler skal ændres, så de understøtter vores forskelligheder i arbejdsformer, familieformer og døgnrytmer, mener Camilla Kring. Læs et uddrag fra hendes bog "Jeg er B-menneske"

Døgnrytmen har stor betydning for vores indlæring, livskvalitet og produktivitet, og derfor er det sund fornuft at skabe et samfund, der understøtter vores forskellige døgnrytmer, mener Camilla Kring.
Døgnrytmen har stor betydning for vores indlæring, livskvalitet og produktivitet, og derfor er det sund fornuft at skabe et samfund, der understøtter vores forskellige døgnrytmer, mener Camilla Kring. Foto: ComZeal - Fotolia.

Danmark er et lille land med 5,7 millioner indbyggere, og vi er blandt de bedste i verden til at tage ny teknologi til os. Det betyder, at vi kan omstille vores 8-16-samfund til et mere fleksibelt samfund, der understøtter vores forskellige døgnrytmer. Hvis vi vil.

For ti år siden var forskningen i døgnrytmer begrænset. I dag er det videnskabeligt bevist, at vores døgnrytme i høj grad er genetisk betinget.

Døgnrytmen har, som jeg har forsøgt at vise igennem bogen, stor betydning for vores indlæring, livskvalitet og produktivitet, og derfor er det sund fornuft at skabe et samfund, der understøtter vores forskellige døgnrytmer.

I 1800 levede tre procent af verdens befolkning i byerne. I 1900 var det 13 procent. I dag er det cirka 50 procent, og i 2030 skønnes det, at omtrent 60 procent af verdens befolkning vil leve i byerne.

Og da der lever flere B-mennesker i byerne end på landet, vil det være oplagt at starte med at udvikle superfleksible byer, der skaber større handlerum for nye måder at organisere vores liv på.

For vi har brug for en større bevægelsesfrihed både i relation til arbejdstider og åbningstider i børnehaver, skoler og resten af det omgivende samfund. De superfleksible byer vil tilbyde fleksible børnehaver, skoler og arbejdspladser, der understøtter forskellige arbejdsformer, familieformer og døgnrytmer.

Børnehavernes åbningstider skal gøres fleksible, så de tilpasses borgernes behov. I dag er det kun 311 ud af landets 3.281 kommunale og selvejende daginstitutioner, der har åbent efter kl. 17. Kun 11 af dem har åbent efter kl. 18. Og i hele 44 ud af landets 98 kommuner findes der ingen daginstitutioner, der har åbent efter kl. 17 (DR Nyheder 28.5.2015). 

Det er problematisk, når mere end 20 procent af befolkningen arbejder på andre tidspunkter end kl. 8 til kl. 16. Vi har derfor brug for flere døgnåbne institutioner. Her udover kunne institutionerne differentiere sig fra hinanden ved at tilbyde forskellige åbningstider.

I stedet for en åbningstid fra kl. 7-17 kunne et åbningsinterval fra kl. 8-18 være interessant. For en time kan gøre en kæmpe forskel. Det handler ikke om, at børn skal passes i længere tid, men derimod i mere fleksible tidsrum.

Skoler og uddannelsesinstitutioner skal tilbyde undervisning med et senere mødetidspunkt end kl. 8. For undervisning efter døgnrytme giver bedre indlæring og bedre resultater.

I samme tråd skal arbejdstiderne tilpasses menneskers forskellige døgnrytmer. Som vist vil det øge trivslen, mindske sygefraværet, mindske stress og øge produktiviteten i virksomhederne.

Og hvordan skal mennesket så navigere i de nye handlemuligheder, vil en skeptiker nok spørge. Det vil være nærliggende at have en app på din smartphone, der kunne guide dig til børnehaver, skoler og arbejdspladser, der matcher din rytme. For hvordan finder man et job, der er designet til B-mennesket i dag? 

Der findes et hav af datingsites, der tager højde for menneskers forskelligheder, men der findes ingen jobbanker, der har specialiseret sig i jobs til B-mennesker. Jobbankerne har fokus på faglighed, men tænk, hvis de fokuserede på både faglighed og rytme. Rekruttering af mennesker med forskellige døgn- rytmer giver økonomisk og menneskelig mening i 24-7-samfundet.

Indfør A- og B-mødetider 

I en global verden har vi i Danmark brug for mennesker, der kan kommunikere med kineserne tidligt om morgenen og med amerikanerne sent om aftenen. Vi har brug for mennesker, der arbejder døgnet rundt, året rundt – uden at brænde ud.

Kunne man forestille sig, at et A-menneske og et B-menneske kunne dele en jobfunktion? Det vil sige, at A-mennesket startede med at arbejde på opgaverne tidligt om morgenen, og at B-mennesket afløste A-mennesket om eftermiddagen.

Fagbevægelsen kæmpede i det 20. århundrede som sagt for retten til 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid. Hvorfor kæmper den samme fagbevægelse i det 21. århundrede ikke for retten til at arbejde på de rigtige tidspunkter?
 
Vi har brug for en ny arbejdsmarkedsmodel, der kan understøtte vores forskelligheder i arbejdsformer, familieformer og døgnrytmer. Hvorfor udformer vi ikke overenskomster, der giver mennesker ret til at arbejde i takt med deres indre ur?

Og hvorfor skal B-mennesker egentlig have overtidsbetaling efter kl. 17, hvis det skaber en øget livskvalitet for dem at arbejde fra kl. 11-19?

Arbejdsmarkedets parter blev for mange år siden enige om ekstra betaling for at arbejde om aftenen og om natten. At der ikke findes tilsvarende kompensation for et B-menneske, der møder på arbejde kl. 6, siger alt.

For mig at se giver det langt mere mening, at man får overtidsbetaling, når man arbejder imod sit indre ur. B-mennesker burde have et ulempetillæg for at arbejde om morgenen. Og det burde være forbudt for A-mennesker at arbejde om natten, når natarbejde som vist er meget mere skadeligt for A-mennesker end for B-mennesker.

Lad os tilrettelægge arbejdstiderne, så de matcher forskellige menneskers behov, i stedet for at skære alle over én kam. Nogle mennesker har børn i lige uger og ingen børn i ulige uger, hvorfor de ønsker at arbejde mindre i de uger, hvor de har børn, og mere i de andre uger.

Og hvis medarbejderne, der arbejder på treskiftshold, kunne nøjes med to skift, vil det også kunne reducere mængden af deres sociale jetlag.

Små arbejdstidsforbedringer vil gøre en kæmpe forskel – både menneskeligt og økonomisk. Det er muligt at organisere 24-7-arbejdet på nye måder, men kun hvis såvel samfundsstrukturer som en mentalitetsændring følger med.

Arbejdstiderne hænger sammen med infrastrukturen, som ligeledes er forbundet med åbningstiderne i børnehaver og skoler. Det er spild af ressourcer, at mennesker sidder i bilkøer på vejene i myldretiden hver morgen og eftermiddag. Især når det kunne være anderledes.

Fleksible arbejdstider gavner infrastrukturen 

Samfundet ville kunne spare mange penge, hvis B-menneskene fik lov til at møde et par timer senere på arbejde. Hver dag i myldretiderne mellem kl. 7 og 9 – og igen fra 15 til 17 – spilder trafikanterne timer i bilkøer, mens der er god plads på vejene resten af døgnet. Og det koster mange millioner. Vi har således et infrastrukturproblem
– men kun fire timer i døgnet.
 
En stor del af tidsspildet i morgenens og eftermiddagens bilkøer kunne undgås, hvis blot 10-20 procent af pendlerne mødte en time eller to senere på arbejde.

I samarbejde med Dansk Vejforening har B-samfundet påvist, at man ved at brede arbejdstiderne ud over dagen vil opnå en langt mere glidende trafik. Hvis 10-20 pct. af trafikken blev lyttet en time eller to frem, ville de værste trængselsproblemer kunne undgås på mange af de mest belastede strækninger.

For eksempel har Dansk Vejforening foretaget en beregning på Helsingørmotorvejen for B-samfundet. Beregningen viser, at vi kunne spare 80 millioner kroner ved at få spredt trafikken ud over en til to timer mere. 

Når potentialet er så stort, er det paradoksalt, at vi taler om at udbygge veje og nu også cykelstier eksempelvis i København, for der er jo ingen mennesker på hverken vejene eller cykelstierne efter kl. 9.30.

I stedet for vejbyggeri kunne infrastrukturproblemet løses ved at give folk mulighed for at tilrettelægge deres liv på nye måder – eksempelvis ved at udnytte de fleksible arbejdstider og ændre åbningstiderne i børnehaver og skoler.

Hvis flere mennesker mødte på den anden side af kl. 9, ville det reducere transporttiden og bidrage til at løse infrastrukturproblemet i byerne. Herudover ville en spredning af trafikken resultere i et mindre CO2-udslip
og skabe et grønnere og mere miljøvenligt Danmark. Blandt andet fordi biltraikken ville køre mere effektivt.

Ligestilling mellem A- og B-mennesker 

Det er ikke kun i Danmark, at medierne fremstiller B-menneskene som syvsovere og dovne mennesker, der møder til direktørtid. B-samfundet har som sagt medlemmer i 50 lande, og kampen mod morgenkulturen og for mere fleksible samfund, der understøtter vores forskellige døgnrytmer, er dermed en global kamp.

A-mennesker har fra gammel tid domineret indretningen af samfundet. De har skabt A-skoler og A-arbejdspladser. De har indpodet en holdning i os om, at det gode menneske står tidligt op. De har fået B-mennesker til at føle skyld og skam, hvis de ikke møder tidligt.

De har som beskrevet skabt arbejdspladser, hvor ledere belønner de morgenfriske og anser de aftenfriske, som vælger at begynde arbejdsdagen senere, for mindre samvittighedsfulde og mindre effektive.

Diskriminationen af B-mennesker må ophøre. Et sted at starte er at bekæmpe diskriminationen på et overordnet niveau, og her er EU et godt forum.

Som det fremgår af følgende missionserklæring fra EU’s officielle hjemmeside, bekæmpes flere former for diskrimination: „Den Europæiske Union (EU) bekæmper alle former for diskrimination, der er baseret på køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Derudover er alle former for diskrimination baseret på nationalitet forbudt ifølge traktaterne.“

Jeg ønsker at få kronotype og dermed A-mennesker og B-mennesker inkluderet i denne erklæring.