Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Tørklæde- og burkadebatten
Hijab er arabisk for "slør" eller "skel" og er en betegnelse, der i koranen anvendes specifikt om det stykke stof, som skulle adskille gæster i Muhammeds hus fra profetens koner.
Udtrykket er senere blevet udvidet til at udtrykke en mere generel adskillelse af mænd og kvinder, og bruges i praksis om et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit.
Tilsløring forbindes ofte med islams religiøse foreskrifter om kvinders ære, beskedenhed og moral, men ses også i andre kulturer, blandt andet kristne.
Udtrykket er senere blevet udvidet til at udtrykke en mere generel adskillelse af mænd og kvinder, og bruges i praksis om et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit.
Tilsløring forbindes ofte med islams religiøse foreskrifter om kvinders ære, beskedenhed og moral, men ses også i andre kulturer, blandt andet kristne.
- Hvad er fakta om de muslimske tørklæder?
- Hvorfor er det blevet så vigtigt et emne i Danmark?
- Hvad er argumenterne for og imod?
Tørklædet symboliserer værdidebatten
Kirke & tro-redaktør Morten Thomsen Højsgaard redegør for linierne i tørklædedebatten og beklædningsgenstandens forskellige brug og betydninger i islam
Bør vi have tørklædeforbud i det offentlige rum?
Bør vi have burkaforbud i det offentlige rum?
Seneste nyt i den internationale debat
| Tørklædet i den muslimske verden |
|
Saudi Arabien Lovbestemmelse påbyder alle kvinder at være iført en sort kappe, en abaya, og tørklæde. Det forventes også, at kvinder bærer slør. Iran Siden revolutionen i 1979 har det været pålagt kvinder at tildække deres hår og skjule deres former, når de viser sig offentligt. Irak Mange kvinder bærer tørklæde, og nogle skjuler ansigtet bag slør. Landet har ingen lovgivning på området, men i visse regioner håndhæver religiøse militser et påbud om tildækning. Kuwait Ansigtssløret, niqab, forbindes i Kuwait med islamiske fundamentalister, og det har i de senere år fået en større udbredelse. Det samme gælder tørklædet, som bæres af piger ned til 10-års alderen. Jordan Mange kvinder bærer hovedtørklæde, men spørgsmålet om tildækning fylder ikke meget i den offentlige debat. Landets kvindelige overhoved, Dronning Rania, bærer eksempelvis ikke tørklæde. Syrien Landet har en sekulær regering, men andelen af tørklæder har alligevel været stigende de senere år. Kun ganske få bærer ansigtssløret niqab. Libanon Selvom Libanon generelt er en mere sekulær nation end de fleste andre lande i Mellemøsten, har tørklædet fra 1980'erne og frem fået en større udbredelse. Egypten Omkring 70-80 procent af landets muslimske kvinder bærer tørklæde, og en lille, men stigende andel vælger at skule ansigtet bag en niqab. Tunesien Siden 1980'erne har det været forbudt at bære tørklæde i mange offentlige sammenhænge. Som mange andre steder udtrykker forbuddet en frygt for den islamiske opposition. Malaysia Omkring 60 procent af landets befolkning er muslimsk, og i denne befolkningsgruppe er tørklædet i løbet af de sidste 15 år kommet på mode. Indonesien Som led i en større tendens til islamisering har tørklædet vundet udbredelse i Indonesien de senere år. I Aceh provinsen findes et decideret påbud. Det er dog ganske få indonesiske kvinder, der bærer slør. Tyrkiet Det er forbudt at bære tørklæde i de fleste statslige institutioner, men der er sket en opblødning de senere år i forbindelse med, at islamisk orienterede partier er kommet til magten. |
| Muslimske former |
|
Hijab Dækker håret, men lader ansigtet være frit. Abaya En lang løs kjole, der typisk bæres sammen med en hijab eller en niqab. Paranja En usbekisk variation over abaya og hijab, som både dækker krop og hår. Chador Et stofstykke, der på samme tid dækker hår og krop - uden åbninger til hænderne. Niqab Et tørklæde, som enten kun viser øjnene ("fuld niqab") eller øjnene og et stykke af panden ("halv niqab"). Jilbab Et stofstykke, der på samme tid dækker hår og krop, og hvor der ikke er åbninger til hænderne. Burka En altdækkende klædningsgenstand, hvor øjnene typisk er gemt væk bag et lille netgardin. Læs også: 7 typer af det muslimske tørklæde |
Se hvor du er i tema-universet
Seneste artikler
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 8 | itugået logik |
Anders...
33 min. siden |
| 5 | Sv. per har ret |
Jenni
3 timer siden |
| 18 |
Sv. Samtalen i hjemmet er... |
Andreas...
3 timer siden |
| 2 |
Sv. fabrikeret med vold |
Andreas...
5 timer siden |
| 2 |
Sv. Der skal ikke lukkes... |
Andreas...
5 timer siden |