Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Tyrkiet og EU
På denne temaside sætter Kristeligt Dagblad fokus på Tyrkiet og landets mulige medlemskab af EU.
Du kan finde fakta og læse centrale artikler og debatindlæg fra Kristeligt Dagblad om emnet.
Du kan finde fakta og læse centrale artikler og debatindlæg fra Kristeligt Dagblad om emnet.
- Skal Tyrkiet med i EU?
- Og hvilken rolle spiller religion for spørgsmålet?
| Tidslinje |
|
1959 Tyrkiet ansøger om associeret medlemskab af det europæiske fællesskab 1963 Aftalen om associeret medlemskab underskrives, og det endelige mål om fuldgyldigt medlemskab anerkendes. 1987 Tyrkiet ansøger formelt om medlemskab i det europæiske fællesskab. 1989 EF kommisionen afviser at indlede forhandlinger om Tyrkiets optagelse. Som begrundelse anføres Tyrkiets økonomiske og politiske situation, det anspændte forhold til Grækenland og konflikten med Cypern, men overordnet genbekræfter kommisionen, at det endelige mål er tyrkisk medlemskab af EF. 1995 Tyrkiet indgår en aftale om en toldunion med EU. 1999 Europarådet anerkender Tyrkiet som medlemskandidat på lige fod med andre potentielle kandidater. 2002 En tyrkisk folkeafstemning giver regeringsmagten til det pro-europæiske parti AKP (Freds- og udviklingspartiet). 2004 EU accepterer at indlede optagelsesforhandlinger. 2006 Fortsatte stridigheder om Cypern-spørgsmålet foranlediger EU til at fastfryse 8 af 35 forhandlingsafsnit, og unionen meddeler, at forhandlingerne om de resterende afsnit ikke kan afsluttes, før der er fundet en løsning. |
| Religion i Tyrkiet |
|
• Tyrkiet er en sekulær stat og har ingen statsreligion • 99% af tyrkerne er muslimer, heraf over 70% sunnimuslimer • Kristne og jøder er de største religiøse minoriteter • Tyrkiet ville blive det første land med muslimsk majoritet i EU • Tyrkere registreres ved fødslen automatisk med faderens religion på deres ID-papirer • Tørklæder og andre religiøse beklædninger er forbudte i offentlige bygninger |
