Tyrkiets vej til EU-medlemskab er stadig hullet

Tyrkiet får både ris og ros i EU-Kommissionens seneste rapport om udviklingen i landet. Trods forbeholdene opfordrer Kommissionen til at styrke optagelsesforhandlingerne

Der er fortsat bekymring over, i hvor høj grad grundlæggende rettigheder bliver respekteret i Tyrkiet, lyder det fra EU-Kommissionen. -
Der er fortsat bekymring over, i hvor høj grad grundlæggende rettigheder bliver respekteret i Tyrkiet, lyder det fra EU-Kommissionen. -. Foto: MATTHIAS SCHRADER.

Der er både bekymrede miner og positive udsigter for Tyrkiet i EUs årlige statusrapport for udviklingen i landet, som udkom i går.

Tyrkiet får ros for oprigtige bestræbelser på at indføre nye reformer blandt andet bliver en demokratiseringspakke, som regeringen fremlagde for nylig, fremhævet. Det samme gør regeringens bestræbelser på at finde en løsning på konflikten med kurderne, som nu har stået på i knap tre årtier. Men der er også kritik at finde i rapporten, særligt i forhold til de tyrkiske myndigheders håndtering af de fredelige regeringskritiske protester, som i sommer bredte sig over hele Tyrkiet. Der er fortsat bekymring over, i hvor høj grad grundlæggende rettigheder bliver respekteret i Tyrkiet, lyder det fra EU-Kommissionen.

LÆS OGSÅ: EU-udvidelsens glæde har lagt sig en smule

Da regeringskritiske protester bredte sig over Tyrkiet i sommer, var det især den demokratisk valgte regerings måde at styre landet på, som blev kritiseret. Premierminister Recep Tayyip Erdogan og hans regering var blevet for egenrådige og arrogante, lød kritikken fra demonstranterne. Erdogan, som er demokratisk valgt tre gange i træk, svarede blandt andet, at demokrati finder sted ved stemmeboksene. EU-rapporten udtrykker ny bekymring over netop det politiske klima i Tyrkiet, som rapporten beskriver som polariseret.

Det omsættes til en forståelse af demokrati som byggende kun på flertal i parlamentet frem for en deltagende proces, hvor alle stemmer bliver hørt, og endelig i en kompromisløs holdning over for uenighed og en manglende beskyttelse af fundamentale rettigheder og friheder, skriver kommissionen i den nye rapporten.

LÆS OGSÅ: Løkke-sagen er formentlig en politisk parentes

I forhold til religionsfrihed peger rapporten blandt andet på, at der fra politisk side har været positive bestræbelser på at få en større dialog med religiøse minoritetsgrupper i landet, blandt andet er skolebøger om religion blevet mere inkluderende over for andre religioner, lyder det i rapporten. Kommissionen konkluderer dog samtidig, at religiøse minoriteter og ateister i praksis fortsat møder diskrimination.

På trods af bekymringerne lægger EU i rapporten stor vægt på, at forhandlingerne med Tyrkiet fortsættes. Forhandlingsprocessen er den bedste måde at fremme de demokratiske processer i Tyrkiet, lyder det i rapporten, som opfordrer til at åbne forhandlinger om kapitlerne 23 og 24, som blandt andet handler om grundlæggende rettigheder, frihed og sikkerhed.

Dette vil bidrage betydeligt til at sikre, at EU fortsætter med at være målestokken for reformer i Tyrkiet, lyder det i rapporten.

Forhandlingerne mellem Tyrkiet og EU begyndte i 2005. Der har været og er stadig flere store sten på vejen for et tyrkisk medlemskab af EU, og en af de største er forholdet mellem Cypern og Tyrkiet. Desuden er nogle medlemslande, særligt Tyrkiet og Frankrig, kritiske over for tyrkisk medlemskab. Senest i sommer var der gnidninger mellem den tyrkiske regering og Tysklands kansler, Angela Merkel, på grund af den hårdhændede politiindsats i Tyrkiet mod fredelige demonstranter under sommerens protestbølge i Tyrkiet. Mindst tre demonstranter blev dræbt under demonstrationerne som direkte følge af politivold, og op mod 8000 blev ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International såret. Begivenhederne fik i sommer EU med Tyskland i spidsen til at sætte forhandlingerne med Tyrkiet på pause.

Tyrkernes interesse for EU-medlemskabet er dalet i takt med, at forhandlingerne er trukket ud. Andelen af tyrkere, som støtter medlemskabet, er faldet fra 75 til 18-20 procent, udtalte den tyrkiske vicepremierminister Bülent Arinc i går og bebrejdede samtidig EU-landene for faldet i interesse.

Vi bærer ikke skylden for dette. De uansvarlige EU-lande, som har bragt forhindringer for Tyrkiet og har forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved Tyrkiet, er skyld i denne tilbagegang, sagde Bülent Arinc, efter rapporten udkom i går.