Reformer og fredsproces i Tyrkiet er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?

Kurdiske grupper kritiserer Tyrkiets demokratireform for at være for uambitiøs. Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), roser reformerne, men forstår ønsket om større skridt

Kurdere demonstrerer til fordel for Kurdistans Arbejderparti, PKK, i byen Diyarbakir, efter at den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, præsenterede en ny demokratireform. –
Kurdere demonstrerer til fordel for Kurdistans Arbejderparti, PKK, i byen Diyarbakir, efter at den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, præsenterede en ny demokratireform. –. Foto: Mehmet EnginAFP.

Den tyrkiske regering fremlagde for nylig en såkaldt demokratiseringspakke som en del af fredprocessen mellem den tyrkiske stat og Kurdistans Arbejderparti, bedre kendt som PKK. Men pakken har fået hård kritik af både PKK og tyrkiske oppositionspartier som det prokurdiske venstrefløjsparti BDP. Den kurdiske PKK-grundlægger og leder, Abdullah Öcalan, som sidder fængslet i Tyrkiet, har fra sin fængselscelle kaldt demokratiseringspakken irrelevant, fortalte hans bror Mehmet Öcalan tidligere på ugen efter at have besøgt ham i fængslet. Öcalan, som har siddet fængslet i 14 år, sender sine meddelelser via breve og samtaler med de få, som har adgang til at besøge ham i fængslet.

LÆS OGSÅ:
Kvinder demonstrerer mod tyrkisk familiepolitik

Også det prokurdiske parti BDP, som fungerer som bindeled i forhandlingerne, kritiserer pakken skarpt. Emrullah Bingül, medformand i BDP i Istanbul, er langtfra tilfreds med indholdet af pakken, som han kalder et spil for galleriet fra regeringens side op til næste valg. Et af kurdernes centrale krav til pakken var at få gjort det lovligt at undervise på kurdisk i tyrkiske skoler. Selvom regeringen nu vil indføre undervisning på kurdisk i privatskoler, er Emrullah Bingül og hans parti ikke tilfredse.

Først og fremmest er undervisning på ens modersmål en rettighed, det er ikke noget, man kan forhandle om. Det her viser, at regeringen egentlig ikke er interesseret i at løse problemet, den vil bare slippe af med anklagen om, at den ikke gør noget for kurderne. Det er et spil, siger Emrullah Bingül.

Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), som i den forløbne uge var på besøg i Tyrkiet, roser den tyrkiske regering for reformerne, som han kalder symbolske skridt i den rigtige retning.

Det synes jeg, man skal kvittere for, siger Villy Søvndal, som under besøget i Tyrkiet mødtes med Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, og udenrigsminister Ahmet Davutoglu. Desuden diskuterede han reformpakken med parlamentarikere fra BDP.

De beskrev det sådan, at glasset ikke er halvt, men bare en tiendedel fyldt, og det synspunkt kan man jo godt forstå. Men en tiendedel er jo stadig en tiendedel, siger Villy Søvndal, som godt kan forstå, at kurderne ikke føler, at forhandlingerne er ved vejs ende.

At man selvfølgelig ønsker flere fremskridt, hurtigere fremskridt og længere fremskridt, det kan jeg godt forstå, og det støtter vi også fra dansk side, siger Villy Søvndal.

Den tyrkiske regering har siden begyndelsen af året forhandlet med PKK, som bliver anset som en terrororganisation af EU, USA og Tyrkiet. Forhandlingerne skal lede til afslutningen på den knap 30 år lange konflikt mellem de to parter. Som led i processen begyndte PKK at trække sine væbnede grupper ud af Tyrkiet i begyndelsen af maj. Næste skridt på vejen er de politiske forhandlinger, hvor kurderne kræver anerkendelse og bedre rettigheder til gengæld for at nedlægge våbnene permanent. Blandt BDPs og PKKs krav er en styrkelse af lokalt demokrati, undervisning på kurdisk i skolerne, en sænkning af spærregrænsen ved valg til parlamentet samt en ændring af antiterrorloven.

Premierminister Recep Tayyip Erdogan fremlagde så i sidste uge den længe ventede reformpakke, som skal styrke demokratiet ved at give landets minoriteter, blandt dem kurderne, flere rettigheder. Blandt tiltagene er et oplæg til at sænke spærregrænsen og et forslag om at gøre det tilladt at undervise på kurdisk i privatskoler. Selvom kritikken fra BDP og PKK har fyldt meget i kølvandet på lanceringen af reformerne, får regeringen også ros i Tyrkiet for at afskaffe et forbud, der forhindrer offentligt ansatte i at gå med muslimsk hovedtørklæde, og for at afskaffe en meget omdiskuteret skole-ed. Indtil nu har tyrkiske skolebørn dagligt skulle fremsige en ed, som slutter med ordene Hvor lykkelig er han, som kan sige, jeg er tyrker. Et ordvalg, som falder mange kurdere for brystet.

Afskaffelsen af den tyrkiske skole-ed har fået kritik af nationalister i landet, som også er imod fredsforhandlingerne med PKK. Netop på grund af landets mange forskellige grupper opfordrer den danske udenrigsminister den tyrkiske regering til at være modig i sin demokratiseringsproces.

Der er stærke nationalistiske tendenser i dele af Tyrkiet, som ikke bryder sig om det her. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at den her proces fortsætter, og at de tør at tage modige skridt i forhold til den del af samfundet, som er modstandere af det, der sker, siger Villy Søvndal, som ser fortsatte forhandlinger med EU som centrale for at opnå flere demokratiske forbedringer i Tyrkiet.

I Tyrkiet forventes det, at PKK-grundlægger Abdullah Öcalan i den kommende uge i et nyt brev vil komme nærmere ind på, hvordan organisationen ser på den videre fredsproces.