Terror og drab forårsaget af den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram i det vestafrikanske land Nigeria, Afrikas største økonomi og folkerigeste land, har nu nået et niveau, der kan sammenlignes med Islamisk Stats ødelæggende magtgreb om dele af Irak og Syrien.
Det viser nyligt offentliggjorte tal fra den amerikanske udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations (Rådet for Udenrigsforhold).
Ifølge de seneste tal er Boko Haram for første gang i gruppens 12-årige historie ansvarlig for over 10.000 menneskers død i løbet af blot ét år. Fra november 2013 frem til november 2014 dræbte Boko Haram i alt 10.340 mennesker. I den samme periode dræbte Islamisk Stat ifølge tal fra FN 10.733 irakere og drev knap to millioner mennesker på flugt. Boko Haram har sendt 1,6 millioner på flugt fra deres hjem i løbet af de seneste fem år. Nigerianerne flygter blandt andet til nabolandene Tchad, Niger og Cameroun, hvor nogle lever i FN-flygtningelejre, mens andre lever fra hånden til munden.
Men hvor Islamisk Stat efter en brutal overtagelse af en by eller et område ofte sætter ind med en form for ”charmeoffensiv” for at vinde lokalsamfundenes opbakning, gebærder Boko Haram sig anderledes, siger nigerianeren Maryam Peter, der selv er undsluppet terrorgruppen, til det britiske nyhedsbureau Reuters.
”De udleverer rå ris stjålet i butikkerne, en kedel og tørklæder, kvinderne kan dække deres hår til med (...) Folk sulter. De lever af majs og squash. Der er intet kød eller noget i den retning,” siger hun.
En talsmand for FN's Sikkerhedsråd har udtrykt ”dyb bekymring” over Boko Harams seneste tre selvmordsangreb, angiveligt udført af børn helt ned til 10-årsalderen, samt gruppens hidtil mest brutale angreb mod byen Baga, hvor omkring 2000 mennesker menes dræbt.
Når det internationale samfund hidtil har hørt mere om Islamisk Stats terror end Boko Harams, er det, fordi der ikke har været udlændinge direkte indblandet i de blodige angreb i Nigeria, vurderer Sola Tayo, adjunkt ved den britiske udenrigspolitiske tænketank Chatham House og specialist i Nigerias politik ved tænketankens Afrika-program.
”I særdeleshed Irak vækker følelser og interesse, fordi regeringer uden for regionen har grebet politisk og militært ind i landet. Boko Haram er en lokal gruppe med en specifik modvilje mod den nigerianske stat. Samtidig er konflikten i Nigeria meget kompleks,” siger hun.
Når situationen eskalerer nu, skyldes det ifølge Sola Tayo, at 2015 er et valgår, og at Boko Haram sætter ekstra hårdt ind for at destabilisere landet mest muligt i et forsøg på at forhindre et genvalg af den siddende kristne præsident, Goodluck Jonathan.
Med 1,6 millioner mennesker på flugt, og Boko Haram, der kontrollerer et område på størrelse med Belgien i det kolossale vestafrikanske land, med kaotiske tilstande, økonomisk kollaps og sult til følge, hersker der på nuværende tidspunkt tvivl om, hvorvidt landets regering og militær er i stand til at sikre et frit valg i den nordlige del af landet.
Ifølge Hussaini Abdu, landedirektør i udviklingsorganisationen ActionAid Nigeria, der samarbejder med danske Mellemfolkeligt Samvirke, er nigerianerne vrede over, at regeringen ikke gør mere for at standse Boko Harams terrorkampagne.
”Ingen ønsker krig, men det er klart, at Nigeria har brug for international militær forstærkning. Nigerias regering må række ud til det internationale samfund, hvis det nogensinde skal lykkes at stoppe Boko Harams kidnapninger og drab på uskyldige mennesker,” siger han.
Hussaini Abdu peger videre på, at det på længere sigt er afgørende at skabe bred udvikling i landet, hvis Boko Haram skal miste sit tag.
”Boko Haram er en ekstremistgruppe, født ud af den dybe fattigdom i Nigeria. Der er aldrig nogen undskyldning for at begå massemord, men hvis vi skal tackle ekstremismen i det lange løb, er det nødvendigt at forholde sig til den ødelæggende fattigdom, som driver folk ud i de her umenneskelige handlinger.”