Chefredaktører endte på anklagebænken

Mens presset stiger på Se og Hør i Danmark, resulterede en britisk medieskandale i lukningen af landets største avis samt retssager mod chefredaktører, journalister og privatdetektiver

London,    United Kingdom. 12th March 2014 - - The Phone-hacking trial of former News of the World executives continues at the Old Bailey,    London. Pictured: Left: CHARLIE BROOKS; Centre: REBECCA BROOKS. - - The trial of former News International chief executive Rebekah Brooks,    Andy Coulson and others linked with alleged phone-hacking at the former newspaper News of the World,    continues at the Old Bailey,    London.
London, United Kingdom. 12th March 2014 - - The Phone-hacking trial of former News of the World executives continues at the Old Bailey, London. Pictured: Left: CHARLIE BROOKS; Centre: REBECCA BROOKS. - - The trial of former News International chief executive Rebekah Brooks, Andy Coulson and others linked with alleged phone-hacking at the former newspaper News of the World, continues at the Old Bailey, London. Foto: .

Det er snart tre år siden, at den britiske tabloidavis News of the World lukkede i kølvandet på skandalen om ulovlig aflytning af beskeder på mobiltelefoner. Søndagsavisen var dengang landets største, og lukningen var et desperat forsøg på at lægge låg på skandalen. Det samme var frivillige forlig med store erstatninger til ofrene for aflytningen.

Men den øvelse lykkedes langtfra, hvilken en igang-værende retssag vidner om. Sagen mod de to tidligere chefredaktører Rebekah Brooks og Andrew Coulson samt seks andre begyndte den 28. oktober sidste år og slutter først i løbet af maj i år.

Retssagen understreger, at det ikke kun handlede om blakket moral og journalistisk etik, men om deciderede lovovertrædelser.

I Danmark er det stadig uklart, om Se og Hør rent faktisk har gjort brug af ulovlige oplysninger, men politiet er allerede inddraget i sagen.

LÆS OGSÅ: Se og Hør-sag skærper øget mediekritik

I Storbritannien gav sagen grund til en vis selvransagelse.

I begyndelsen var der en betragtelig bekymring for, hvad fremtiden ville bringe, og der var større fokus på at optræde etisk, siger Chris Frost til Kristeligt Dagblad.

Han er formand for det etiske råd i den britiske fagforening for journalister, National Union of Journalists.

Der er nu tegn på, at landsdækkende journalister igen tager større chancer for at få historier, som vil tiltrække læsere. Men når det er sagt, er det mere end tvivlsomt, om nogle vil være så dumme, at de griber til telefonaflytning eller andre åbenlyst ulovlige metoder som at hacke data eller foregive at være en anden person, medmindre det kan retfærdiggøres med at være stærkt i offentlighedens interesse, siger Chris Frost.

Sagen om de ulovlige aflytninger havde et meget langt tilløb. Avisen The Guardian skrev således længe om, at News of the World havde aflyttet skuespillere og politikere. Men andre medier omtalte ikke sagerne. Holdningen var, at de var kendte og derfor måtte affinde sig med at være mediernes søgelys, og afsløringerne blev set som en del af den liberale og efter nogles opfattelse venstreorienterede avis forsøg på at gå efter mediemogulen Rupert Murdoch, der ejede avisen News of the World samt aviserne The Sun og The Times.

Skiftet kom med afsløringen af, at News of the World havde aflyttet den forsvundne skolepige Milly Dowlers telefonsvarer i 2002. Den 13-årige pige blev senere fundet myrdet. Men fordi journalisterne havde hacket sig ind på hendes telefon, hvor de kunne høre forældrenes desperate beskeder, troede både forældre og politi, at hun stadig var i live.

Rupert Murdoch gik personligt bodsgang og indgik et forlig med familien, som fik et sted mellem 20 og 30 millioner kroner. Men bølgen rullede videre og sænkede News of the World og avisgruppens hidtil magtfulde chefredaktører.

Selvom den britiske presse har været gennem vridemaskinen, er den splittet om, hvordan den skal reguleres fremover. Den såkaldte Leveson-undersøgelse anbefalede et uafhængigt tilsyn med pressen. Men det vil dele af denne ikke være med til. Der er oprettet en ny, uafhængig instans, Independent Press Standards Organisation, men det er uden deltagelse af aviserne The Guardian, The Independent og Financial Times.

Det er vores opfattelse, at den er mangelfuld, og at den stadig er alt for tæt knyttet til udgiverne, som ønsker at kontrollere den, siger Chris Frost.

Diskussionen er med til at understrege, at trods avislukning, fyringer, erstatninger samt chefredaktører på anklagebænken har britiske medier endnu ikke fundet deres rette ben at stå på.