For 70 år siden blev Mustafa Jemilev sammen med sin familie og omkring 200.000 andre krimtatarer tvunget ind i godsvogne og deporteret til Centralasien. For omtrent en måned siden, den 22. april, gentog historien sig i mindre målestok. Mustafa Jemilev er endnu en gang uønsket i sin hjemstavn og har af de nye russiske magthavere fået indrejseforbud til Krim frem til 2019.
”Det er et klart bevis på, hvilket civiliseret samfund vi har med at gøre,” siger Mustafa Jemilev om forbuddet, som han betegner som en klar krænkelse af de basale menneskerettigheder.
Han er ikke i tvivl om, at det fra russiske side er endnu et forsøg på at demonstrere de nye myndigheders magt.
Krimtatarerne er igen blevet indbyggere i et land, som lige siden den russiske annektering af Krim af kejserinde Katarina den Store i 1783, ikke har bestilt andet end at diskriminere dem, ifølge Mustafa Jemilev. Og det har han det ikke godt med.
Kristeligt Dagblad får fat på ham i den østrigske hovedstad, Wien, hvor han er for at deltage i et møde arrangeret af Europarådet. Der blot et af mange møder, han deltager i for tiden. Formålet med møderne er at gøre verdenssamfundet opmærksom på krimtatarernes nye situation. Han har lige siden russernes annektering af Krim holdt møder med flere store statsmænd og holdt taler i blandt andet FNs Sikkerhedsråd i New York.
”Jeg vil fortælle verden om vores nye levevilkår og appellere til verdenssamfundet om aldrig at anerkende den russiske annektering af Krim,” siger Mustafa Jemilev, som har viet sit liv til kampen for krimtatarernes sag.
En kamp, som blandt har betydet, at han under Sovjetunionen måtte tilbringe 15 år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre, men også en kamp, som har gjort ham hårdfør og umulig at knække.
”Jeg vil ikke respektere deres forbud. Jeg vil blive ved med at rejse tilbage og vil klage til Den Europæiske Menneskerretighedsdomstol. Jeg er sikker på, at jeg vil vinde. Jeg har min familie på Krim, mit hus, mit folk. Krim er mit hjem,” siger han.
Mustafa Jemilev gjorde alvor af sine ord allerede i begyndelsen af maj, hvor han tog fra Kijev til Krim. Han fik ikke lov til at krydse grænsen, men blev hyldet af de omkring 5000 krimtatarer, som ventede på ham på den ”russiske” side af grænsen og efterfølgende tog over på den anden side af grænsen for at møde ham.
Mustafa Jemilev er overbevist om, at passiv modstand uden brug af vold og at holde fast ved de grundlæggende moralske værdier, er det eneste, krimtatarerne kan gøre i den svære situation. Derfor vil han hverken respektere de russiske myndigheders indrejseforbud eller lade sig købe af russerne. Det forsøgte den russiske præsident, Vladimir Putin, nemlig kort inden den russiske annektering af halvøen, hvor han ringede til Mustafa Jemilev og forsøgte at få krimtatarernes leder over på russernes side. Han ville ligeledes gerne mødes med Mustafa Jemilev for at tale videre om krimtatarernes muligheder under Krims nye magthavere, men det afslog Mustafa Jemilev.
”Vi talte sammen i en halv time, hvor han fortalte, hvad han vil gøre for os, og han foreslog, at vi skulle mødes. Jeg ville gerne mødes med ham, men betingede vores møde med, at de russiske soldater måtte forlade Krim først,” siger Mustafa Jemilev.
Mustafa Jemilev fejrede den 13. november sidste år sin 70-årsfødselsdag, og mange mener, at han efterhånden fortjener en lidt mere rolig tilværelse, men det afviser han selv.
”Så længe jeg kan gøre noget for mit folk, er jeg klar. Det er min pligt,” siger Mustafa Jemilev.