EU betaler hovedparten af dansk nødhjælp

De danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer får massive bidrag fra EU. Organisationerne efterlyser et større engagement i EUs udviklingspolitik fra de danske europa-parlamentarikere

EU er blevet en uundværlig indtægtskilde for danske nødhjælpsorganisationer. På billedet ses en kvinde i Sydsudan på vej mod en af tre teltlejre, som Danmark har bygget. Landet er præget er uroligheder og en halv million mennesker er på flugt.
EU er blevet en uundværlig indtægtskilde for danske nødhjælpsorganisationer. På billedet ses en kvinde i Sydsudan på vej mod en af tre teltlejre, som Danmark har bygget. Landet er præget er uroligheder og en halv million mennesker er på flugt. Foto: Scanpix.

EU betalte sidste år en større del af de danske nødhjælpsorganisationers indsats rundt om i verden end Danida. Det skønner Concord et netværk af flere end 40 danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer, som arbejder med EUs bistandspolitik i sin årlige statusrapport over EUs finansiering, som offentliggøres i dag. Mens Echo (EUs kontor for nødhjælp, red.) bidrog med 580,2 millioner kroner til danske nødhjælpsprojekter, lå Danidas støtte formentlig ”kun” på cirka 450 millioner kroner.

”Danida har ikke trykt sin årsrapport for 2013 endnu, men når vi lægger de tal sammen, vi kender, er det sandsynligt, at Echo sidste år overhalede Danida som den største bidragyder til de danske civilsamfundsorganisationers humanitære arbejde,” siger Mathias Ljørring, fundingrådgiver i Concord.

Det er især Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Dansk Røde Kors hjælpearbejde i Syrien, der har tiltrukket EU-støtte. Samlet set stod danske organisationer sidste år for 15 procent af EUs humanitære arbejde i Syrien. En meget høj andel set i forhold til Danmarks størrelse.

EU-penge er i det hele taget blevet en uundværlig indtægtskilde for de danske hjælpeorganisationer, også på udviklingsområdet. Sidste år hentede organisationerne i alt 779 millioner kroner i EU, hvilket var en markant stigning i forhold til året før.

”Nødhjælp og udvikling er nogle af de områder, hvor der virkelig strømmer mange penge tilbage til Danmark fra EU,” siger Laust Leth Gregersen, seniorpolitisk rådgiver i Red Barnet, der er en af de tre danske organisationer (sammen med Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp), der modtager mest støtte fra EU.

Det fremgår således også af Concords rapport, at halvdelen (51 procent) af de penge, som den danske stat betaler til EUs udviklings- og nødhjælpspolitik, vender tilbage i form af tilskud til danske hjælpeorganisationer.

”Det er en meget høj andel set i forhold til, hvor lille et land Danmark er i den samlede europæiske bistandspolitik,” siger Laust Leth Gregersen.

Taget i betragtning, hvor central en aktør EU er blevet i det internationale hjælpearbejde, hvor over halvdelen af verdens udviklingsbistand kommer fra EU, efterlyser Red Barnet et større engagement i udviklingspolitikken fra de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

”I øjeblikket har vi ingen danske medlemmer i de udvalg, der arbejder med udviklingspolitik. Vi må håbe, at det ændrer sig i den kommende valgperiode. Parlamentet har en helt anden magt nu,” siger Laust Leth Gregersen.

Adam Moe Fejerskov forsker i dansk og europæiske udviklingspolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier. Han peger på, at et dansk medlem af Europa-Parlamentet har oplagte muligheder for at få stor indflydelse på EUs udviklingspolitik.

”Danmarks position i udviklingspolitikken er helt unik, så det vil være ærgerligt, hvis der ikke er et af de kommende parlamentsmedlemmer, der går benhårdt efter at skaffe sig indflydelse gennem en udvalgspost på det her område,” siger han.

En af de danske kandidater til Europa-Parlaments-valget på søndag er Jeppe Kofod (S), som i Folketinget har arbejdet meget med udviklingspolitik. Han har dog ikke lagt sig fast på, hvilke udvalg han vil forsøge at blive medlem af i Europa-Parlamentet, hvis han bliver valgt. For ham er det vigtigste under alle omstændigheder, at EU kommer til at føre en sammenhængende politik over for udviklingslandene.

”Udvikling handler ikke bare om udviklingsprojekter, men om handel, skat, landbrug og alt mulig andet. Der er mange områder, der er vigtige. Uanset, hvilke udvalg jeg måtte havne i, vil jeg forsøge at kæmpe for, at politikken kommer til at hænge sammen,” siger Jeppe Kofod.