Forældre til kidnappede piger: Det handler ikke om religion

Vi kan kun bekæmpe Boko Haram, hvis kristne og muslimer står sammen, lyder det samstemmende fra forældre til de kidnappede nigerianske skolepiger og fra muslimske ledere

Flere hundrede nigerianere, både muslimer og kristne, var forleden samlet til et møde for de over 200 piger, som den islamistiske bevægelse Boko Haram har kidnappet.
Flere hundrede nigerianere, både muslimer og kristne, var forleden samlet til et møde for de over 200 piger, som den islamistiske bevægelse Boko Haram har kidnappet. . Foto: Stine Kromann Dragsted.

“Se på mig,” lyder det fra den 14-årige teenager.

”Jeg har netop fuldført min eksamen. Den eksamen, som over 200 piger på min alder sad og forberedte sig til for 30 dage siden. Bøjet over skrivebordet sent om aftenen, inden de blev revet bort. Den eneste grund til, at jeg står her i dag og ikke er kidnappet af Boko Haram, er, at jeg ikke befandt mig i Chibok.”

Hundredvis af øjne er rettet mod den unge pige i forsamlingshuset i Nigerias hovedstad, Abuja, hvor folk er samlet til et møde for de kidnappede piger. Tårerne triller hos flere tilhørerne, da pigernes navne langsomt læses op.

Salen er fyldt med kvinder og mænd, børn og unge. Alle klædt i den røde farve, som er blevet symbolet for ”Bring-BackOurGirls”-kampagnen i Nigeria. Mange kvinder har dækket deres hår med røde tørklæder eller bærer hijab. For som en af de muslimske hovedarrangører bag kampagnen siger, så står muslimer og kristne sammen i kampen mod Boko Haram.

”Hvis du ser på folk, som er samlet her i dag, og hvis du følger BringBackOur-Girls-kampagnen, kan du se, at vi ikke taler om religion, men om at stå sammen for at hjælpe Nigerias døtre,” siger Mariam Uwais, som udover at være aktiv i kampagnen også er en anerkendt muslimsk børnerettighedsadvokat.

Hun går i rette med kristne ledere som præsidenten for Foreningen af Kristne i Nigeria, præsten Ayo Oritsejafor, der i lørdagens Kristeligt Dagblad sagde, at Boko Haram er et religiøst problem, som det er op til muslimer at håndtere.

”Boko Haram går ikke efter en trosretning, de rammer os alle. Det tror jeg, de fleste nigerianere forstår. Den folkelige reaktion på pigernes kidnapning har også vist, at vi står sammen. Vi taler ikke om, hvorvidt pigerne er kristne eller muslimer, men om at vi vil have vores døtre tilbage.”

Mariam Uwais mener, at de fleste af Nigerias religiøse ledere har forholdt sig ansvarligt og rationelt til Boko Harams angreb og arbejdet hårdt for at undertrykke folks impuls til at svare igen med vold. Og hun advarer imod at lytte til folk som Ayo Oritsejafor, der insisterer på at definere Boko Haram som et religiøst problem. For det er netop den type splid, Boko Haram ønsker at skabe, siger hun.

”Boko Haram forsøger at sætte os op imod hinanden. Men det er ikke lykkedes. I stedet har krisen vakt vores medmenneskelighed. Vi har set muslimer danne ring om kirker, og kristne beskytte muslimer under bøn.”

Mariam Uwais er enig med Ayo Oritsejafor i, at en religiøs konflikt vil være katastrofal for Nigeria. Men hun afviser, at det er op til Nigerias muslimer at håndtere og inddæmme Boko Haram.

”Vi må alle kæmpe side om side. Vi har set utallige muslimske ledere forsøge at føre en dialog med Boko Haram, og vi har set dem blive dræbt. For hvis man ikke er med Boko Haram, er man vantro. Jeg betragter mig selv om en from muslim, og jeg er sikker på, at Boko Haram betragter mig som deres fjende,” siger Mariam Uwais, inden hun går op og omfavner en træt udseende mand, der sidder sammensunket på en af forsamlingshusets forreste rækker.

Han hedder Enock Mark, og han er præst fra lands-byen Chibok, hvor skolepigerne blev kidnappet. To af de forsvundne piger er hans egne døtre:

”Jeg har ikke sovet i mere end to timer ad gangen den seneste måned. Hver gang jeg lukker mine øjne, får jeg mareridt. Men jeg er ligeglad med, om Boko Haram siger, at mine piger er muslimer eller kristne. Så længe jeg får dem hjem i live.”

Da han griber mikrofonen foran forsamlingen, er budskabet da også et om religiøst sammenhold.

”Hvad jeg ser i jeres ansigter, er medfølelse med vores situation. Jeg har et budskab til jer: Der er intet religiøst motiv i denne tragedie. Det skete i Chibok, men hele verden har reageret, og vi ser muslimer bede i moskéer og kristne i kirker. Selv beder jeg for mine døtres frihed, og for at Gud vil lade os stå forenet som nu.”