Der kommer flere og flere tiggere på gaderne i Sverige, og ifølge avisen Dagens Nyheter er omkring 90 procent af tiggerne fra Rumænien. Situationen med fattige rumænere, særligt romaer, der søger mod nord, har ført til en intensiv debat i Sverige i lighed med i en række andre europæiske lande. Mange mener, at løsningen på problemet helt enkelt er at forbyde tiggeriet.
I en debatartikel i avisen skriver Eva Solberg fra regeringspartiet Moderaterne i Stockholm, at man bør gøre tiggeri ulovligt.
”Jeg kan se, hvordan denne gruppe bliver større og større. Vi bliver nødt til at gøre noget,” skriver Eva Solberg.
Og Moderaterne er langtfra alene om at kræve en skærpet lovgivning, når det kommer til tiggere. I samtlige svenske partier, på både kommunalt og nationalt niveau, finder man lignende forslag. Et mønster, der i øvrigt også gør sig gældende i Norge, hvor en del politikere har fremlagt forslag om at forbyde tiggeri.
Ifølge den svenske EU-minister Birgitta Ohlsson fra det liberale Folkepartiet er den slags forslag imidlertid upassende, ikke mindst fordi Sverige traditionelt har indtaget en anden holdning til tiggerne end i mange andre af de europæiske lande, hvor tiggerne er søgt hen.
”Vi har et mere empatisk syn på de her mennesker. Jeg tror, at andre lande, ikke mindst Rumænien, er overrasket over, hvordan vi ser på sagen,” siger hun.
”Mange svenskere har en unik empati og sympati med tiggerne og vil virkelig hjælpe til, og det tror jeg Rumænien har forstået nu. Jeg synes det er forfærdeligt, og jeg bliver meget provokeret, når folk kommer med forslag om at forbyde tiggeri,” fortsætter hun.
Det officielle Sverige kæmper nemlig for at hjælpe de rumænske tiggere men i deres eget hjemland.
Den svenske regering prøvede i al hemmelighed i foråret at forhandle med Rumænien for at presse landet til at tage bedre vare på landets egne statsborgere. Spørgsmålene fra de svenske politikere til rumænerne har været mange: Hvorfor kan tiggerne ikke forsøge sig i deres eget hjemland? Hvorfor siger tiggerne, at de har det bedre på gaden i Sverige i minusgrader end i deres egne hjem? Og hvorfor bruger Rumænien ikke de milliarder af euro til socialt udsatte, som EU-Kommissionen har givet landet fra den europæiske socialfond?
Rumænien er EUs næstfattigste land, og Sveriges strategi har været at prøve at få landet til at bruge flere af EU-kronerne på landets udsatte, som hidtil ikke har fået mere end en brøkdel af støtten. I løbet af foråret deltog både den svenske og den rumænske regering samt EU-kommissærer og europæiske ministre i hemmelige møder i Bruxelles på svensk initiativ. Sverige fremførte et krav om at indrette en uafhængig ekspert-indsatsstyrke i Bukarest som skal sørge for, at pengene i EUs strukturfonde bliver brugt og når frem til landets fattigste.
”De nationelle handlingsplaner er fulde af fine ord, men vi savner konkrete resultater, kvantificerbare mål og tydelige tidsfrister,” som EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, har udtalt det.
Forhandlingerne gik imidlertid i vasken, da Rumænien gav Sverige den kolde skulder og sagde nej tak til både hjælp og indblanding i landets interne håndtering af roma-problematikken. Det fik en vred svensk EU-minister til at tage bladet fra munden, og fortælle om de hemmelige forhandlinger:
”Vi har prøvet at få Rumænien til at stille sig bag forslaget, men indtil videre har de nægtet. Jeg tror, at det har noget at gøre med politisk uvilje og politisk prestige, at man ikke vil have, at andre lande skal blande sig i indenrigspolitiske spørgsmål. Det her er desuden et spørgsmål, som rumænske politikere vinder valg på. Jeg bliver rasende over den ligegyldighed, de har vist i spørgsmålet,” sagde Birgitta Ohlsson ifølge nyhedsbureauet TT.
Birgitta Ohlsson mener, at pengene til, at Rumænien kan afhjælpe problemet med tiggerne, allerede er der. Mellem 2014 og 2020 vil Rumænien ifølge de svenske medier få 167 milliarder kroner fra EU-fonde. Den svenske EU-minister mener ligeledes, at problemet med rumænske tiggere ikke skal behandles som en indenrigspolitisk sag, da den påvirker hele Europa.
”Hvis det skal blive et succesfuldt projekt, er det nødvendigt at benytte sig af ekspertise fra hele Europa,” siger Birgitta Ohlsson, som ikke tager Rumæniens nej for et nej.
Sverige har derfor indsendt et forslag til EU-Kommissionen, uden Rumæniens underskrift, og håber, at Kommissionen vil sætte Rumænien under pres og få installeret en ekspertgruppe i Bukarest snarest muligt.
”Det her er akut,” siger Birgitta Ohlsson.