Abdel Fatah al-Sisi er generalen, som væltede en demokratisk valgt, islamistisk præsident. Al-Sisi forventes at blive Egyptens næste statsoverhoved og opfordrer nu USA til at bistå i kampen mod terror for at undgå dannelsen af et nyt Afghanistan i Mellemøsten.
Dette er hans første interview med udenlandske medier op til præsidentvalget i dag og i morgen. Generalen opfordrer til en genoptagelse af den amerikanske militærbistand på 1,3 milliarder dollars årligt, som blev delvist suspenderet efter hærens indgreb mod Det Muslimske Broderskab og afsættelsen af præsident Mohamed Mursi.
Vi spørger al-Sisi, hvilket budskab han gerne vil sende til USAs præsident Barack Obama, og han svarer:
”Vi udkæmper en kamp mod terror.”
”Den egyptiske hær står for større operationer på Sinai-halvøen, så stedet ikke udvikler sig til en terrorbase, som vil true nabolandene og gøre Egypten ustabilt. Hvis Egypten er ustabilt, bliver hele regionen ustabil,” uddyber en lavmælt al-Sisi klædt i et mørkt, civilt jakkesæt.
”Vi har brug for amerikansk støtte til at bekæmpe terroren. Vi har brug for amerikansk udstyr til at gøre det.”
Kaos er brudt ud i nabolandet Libyen, efter det vestligt støttede oprør, der væltede Moammar Gaddafi, og al-Sisi siger, at Libyen er ved at blive en alvorlig sikkerhedstrussel mod Egypten, da militante trænger over grænsen for at bekæmpe landets sikkerhedsstyrker. Han siger, at Vesten må forstå, at terroren vil nå til Vestens dørtrin, medmindre Vesten er med til at eliminere terroren.
”Vesten er nødt til at være opmærksom på, hvad der foregår i verden. Ekstremismen breder sig. Den vil nå til jer i sidste ende,” siger han og påpeger, at amerikansk og europæisk støtte ifølge ham har bidraget til udbredelse af hellig krig og splittelse af Syrien, som generalen finder det vigtigt at bevare samlet.
”Ellers får vi et nyt Afghanistan i regionen,” siger han.
”Og det tror jeg ikke, I har lyst til at se ske.”
Islamisterne og den egyptiske stat er svorne fjender. Det var militante, som myrdede præsident Anwar al-Sadat i 1981 på grund af hans fredsaftale med Israel to år før i Camp David. Også præsident Hosni Mubarak overlevede mordforsøg fra de hellige krigere. Nogle af verdens mest radikale militante er egyptere, heriblandt al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri.
Al-Sisi har sagt, at hæren var tvunget til at gribe ind efter den folkelige opstand mod broderskabets ensidige styre.
”Jo længere tid, der går, jo klarere står det for alle. Folk og verden indser, at det, som skete i Egypten, var udtryk for hele det egyptiske folks vilje,” siger generalen i dag.
”Hæren kunne umuligt svigte sit folk. Det ville være blevet til borgerkrig, og hvem ved, hvor det ville have ført os hen. Vi forstår godt ame-rikanernes holdning. Vi håber bare, at I også forstår vores.”
Broderskabet blev forbudt og erklæret en terrororganisation i december. Mohamed Mursi, der blev væltet i juli efter massive demonstrationer, risikerer en dødsdom. Gruppens åndelige leder, Mohammed Badi, er allerede blev dømt til døden ligesom også hundredvis af andre fra broderskabet. De seneste 10 måneder er et oprør på Sinai-halvøen taget til med adskillige dødelige angreb på mål i Egyptens byer. Mange hundrede politifolk og soldater blev dræbt i angreb sidste år, efter at regeringen slog hundredvis af Mursis støtter ihjel i august.
General al-Sisi erklærer sig bevidst om de udfordringer, landet står over for efter de mere end tre års uroligheder, siden Mubarak blev væltet.
Men han afviser tanken om 100 dages intens lovgivning efter amerikansk forbillede for at give egypterne det brød og den frihed, sikkerhed og sociale retfærdighed, de higer efter.
”Sandheden er, at hundrede dage ikke er nok. Det er udfordringerne for mange til,” siger al-Sisi.
”Jeg vil tro, at med to års seriøst og kontinuerligt arbejde kan vi opnå den type forbedringer, som egypterne håber på.”
Politisk uro og vold har taget hårdt på Egyptens økonomi, som regeringsprognoser sætter til at vokse blot 2,5 procent i indeværende skatteår. Det egyptiske pund ligger rekordlavt for tiden, svækket som det er af manglen på udenlandske investorer og turister.
”Vi må erkende, at den økonomiske situation i Egypten er svær, og det ikke blot i de seneste tre år. Egypterne håbede på et mere stabilt liv end den virkelighed, vi lever i. Over halvdelen af det egyptiske folk lider af fattigdom. Der er udbredt arbejdsløshed,” siger al-Sisi.
Golfstaterne hældte milliarder af dollars ind i Egypten som bistand for at afstive økonomien, efter at generalen væltede broderskabet. Al-Sisi ønsker ikke at forudsige, om Egypten kan klare sig uden bistand, men siger, at landet har brug for at stå på egne ben.
”Vi ser det sandt at sige ikke som en god ting, og vi håber, at det slutter snarest.”
Al-Sisi forventes at vinde valget med lethed. Den eneste anden kandidat er venstrefløjspolitikeren Hamdin Sabahi.
Hvis al-Sisi bliver valgt til præsident, bliver han den seneste i en serie af egyptiske herskere med militær baggrund, siden hæren væltede monarkiet i 1952. Mønsteret blev afbrudt for en stund af Mursis ene år i embedet.
Al-Sisi understreger militærets historiske fjendskab i forhold til Det Muslimske Broderskab og siger, at gruppen har mistet sin betydning i det egyptiske samfund. Han udelukker forsoning med denne den ældste og mest magtfulde islamistiske bevægelse i Mellemøsten.
”De har mistet forbindelsen til egypterne,” siger generalen og beskylder dem for vold, hvilket gruppen benægter.
Ud over ønsket om et sikkerhedssamarbejde med Vesten om at bekæmpe islamistisk ekstremisme fremhæver al-Sisi, at Washingtons ambitioner om at indføre demokrati i Egypten og andre steder kunne ske ved økonomisk og uddannelsesmæssigt samarbejde ved at give stipendier og skabe projekter til at løse ungdomsarbejdsløsheden.
”I vil gerne oprette demokrati i mange lande. Det er en god ting, men det vil ikke lykkes på den måde, der er brug for, men kun gennem god økonomisk støtte og egentlig støtte til uddannelse. Er I klar til at åbne jeres lande for os, for mere uddannelse, som ikke vil være dyr, klar til at sende de intelligente af vore børn ud for at få en uddannelse i jeres lande for at se og tage ved lære? Det er en måde at udvikle og støtte demokrati,” siger han og tilføjer:
”Demokrati er ikke blot at uddanne ungdommen, men også at skabe den rette atmosfære for at få demokratiet til at virke. Er I parate til det? Er I parate til at give muligheder i et land som Egypten, så folk kan arbejde, og fattigdommen blive mindre?”
Den 59-årige feltmarskal opfordrer også de vestlige lande til at lette de restriktioner, de har pålagt egyptiske og andre arabiske studerende i kølvandet på angrebene den 11. september 2001 i USA.
”Vi vil sende “ vores bedste unge ud og se og tage ved lære for så at vende hjem med videnskab og kultur. Vi ønsker, at studerende, der ikke kan betale, får en fremragende uddannelse, så de kan blive samfundets elite og lede landet,” siger al-Sisi, som selv kommer fra en fattig familie, men studerede i USA og Storbritannien som led i Egyptens militære træningsprogram med Vesten.