Storpolitisk skygge over markeringen af D-dag

Ruslands annektering af Krim og urolighederne i det østlige Ukraine lå som en uvelkommen undertone ved stats- og regeringschefernes markering af 70-året for D-dag

Dronning Margrethe var med i forgrunden ved gruppebilledet af stats- og regeringscheferne i går i Normandiet.
Dronning Margrethe var med i forgrunden ved gruppebilledet af stats- og regeringscheferne i går i Normandiet. . Foto: Scanpix.

Stemningen var ikke hjertelig mellem alle, da over 20 stats- og regeringschefer i går var samlet i Normandiet for at markere 70-året for D-dag dagen, hvor de allierede tropper i verdens største flådeoperation indledte det afgørende slag mod de nazistiske styrker med landgangen i det besatte Frankrig.

En markering, som på en gang var en mindehøjtidelighed for de faldne og en fejring af en militær bedrift, der blev indledningen til enden for Hitlertyskland.

Den britiske dronning Elizabeth II lagde således en mindekrans ved en af de mange krigsgrave efter en mindegudstjeneste i Bayeux. 15 kilometer derfra talte den amerikanske præsident Barack Obama omgivet af nogle af de overlevende krigsveteraner om, hvordan D-dag ”vendte tidevandet i den fælles kamp for frihed”.

Senere på dagen var de sammen med de andre statsoverhoveder samlet til et gruppefoto, hvor også den russiske præsident Vladimir Putin var med, og tilmed i forreste række. Den danske dronning Margrethe havde fået æren af at stå mellem Putin og værten, den franske præsident Francois Hollande. På den anden side af Hollande stod så dronning Elizabeth og dernæst Barack Obama.

For mange er Putin et symbol på, at tiden, hvor andre lande bliver invaderet, ikke er ovre. Den russiske annektering af Krim og urolighederne i det østlige Ukraine minder ifølge nogle om begivenhederne op til Anden Verdenskrig. Den britiske tronarving prins Charles sammenlignede under et besøg i Canada i sidste måned i lidet diplomatiske vendinger Putin med Hitler.

Annekteringen har blandt andet resulteret i, at Rusland ikke længere er velkommen til topmøder med G8-landene, som uden Rusland igen hedder G7. De syv lande mødtes tidligere på ugen i Bruxelles til det første møde uden Rusland, inden de tog videre til Frankrig.

Russiske medier har haft travlt med at nedtone betydningen af G7-mødet. Og de fremhæver, at det ville være utænkeligt ikke at invitere Vladimir Putin til markeringen af D-dag, eftersom han repræsenterer landet, der led de største tab i kampen mod Hitlertyskland.

Omvendt finder nogle britiske kommentatorer det helt forkert, at Putin er inviteret, fordi det daværende Sovjetunionen ikke var en aktiv deltager ved D-dag.

Men Putins tilstedeværelse gav anledning til højtprofileret diplomatisk aktivitet. Allerede torsdag aften mødtes den britiske premierminister David Cameron med den russiske præsident i Charles De Gaulle-lufthavnen uden for Paris. Han var den første vestlige leder til at holde et personligt møde med Vladimir Putin siden annekteringen af Krim. Cameron brugte anledningen til at advare Rusland om, at landet vil møde yderligere sanktioner, hvis ikke den fortsatte underminering af den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine ophører.

Som etiketten tilskriver, så var Vladimir Putin inviteret på besøg hos den franske præsident. Francois Hollandes diplomatiske balancegang betød, at han torsdag spiste to middage.

En ganske beskeden og privat med Putin, mens han var på en toprestaurant til en overdådig middag med Barack Obama, hvor pressen var med på sidelinjen.

Obama og Putin mødtes i forbindelse med arrangementet til en kortere, uformel samtale, ligesom også Tysklands kansler Angela Merkel mødte den russiske præsident. Hun understregede ligeledes, at Rusland har et ansvar for at skabe stabilitet i de østlige ukrainske republikker. Men Angela Merkel mener i modsætning til USA og Storbritannien, at yderligere sanktioner ikke er vejen frem mod Rusland, og noget tyder på, at hun har formået at få Putin til at lytte.

Hun var nemlig til stede i går, da Putin under D-dagsceremonien kort mødtes og talte uformelt med den nyvalgte ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

Et tegn på, at der måske er åbnet for dialog.