Deres excellencer, mine damer og herrer: Jeg er sikker på, at De alle kan erklære Dem enige, når jeg siger, at journalisters og redaktørers arbejde til tider kan være tungt. Mange journalister og redaktører arbejder lidenskabeligt og engageret og føler sig forpligtede til at arbejde i retfærdighedens og frihedens tjeneste og med respekt for det enkelte menneske. Derfor står de ofte i frontlinjen, når de principper kommer under angreb. Det gælder ikke i så høj grad i den vestlige del af verden, men i meget høj grad i mange andre lande rundt om på kloden.
Dette års modtager af ”The Golden Pen of Freedom 2014”, Den Gyldne Frihedspen, ved kun alt for godt, hvordan en livslang indsats i retfærdighedens og frihedens tjeneste kan blive ødelagt efter forgodtbefindende af dem, der vil dække over egne fejl.
Den etiopiske avisudgiver og journalist Eskinder Nega, der er en kendt, intellektuel skribent i sin del af verden og en utrættelig forkæmper for ytringsfrihed, er blevet et symbol på sit land, Etiopiens, kamp for demokrati. Han har siddet fængslet ad flere omgange, og hans liv tjener dermed også som et advarende eksempel for alle etiopiske journalister og redaktører om, at der kan være en dyr pris at betale for den, der stræber efter at skabe et retfærdigt og frit samfund.
I løbet af det seneste årti har Eskinders utrættelige kamp for menneskerettigheder sendt ham i fængsel mindst syv gange. Lige nu sidder han i fængslet Kaliti uden for Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. Her afsoner han en dom på 18 år for at være ”terrorist”.
Hvori består hans forbrydelse? Jo, han har ifølge dommen udfordret de selvsamme love, som er blevet brugt til at fængsle ham, og han har ytret, at det arabiske forår, der ramte Mellemøsten og Nordafrika i 2011, måske en dag ville nå Etiopien.
Den etiopiske regering har forsøgt at fremstille Eskinder som en folkeforfører, der ønsker at fremkalde en voldelig revolution. Men beretninger fra andre journalister, der understøttes af retsdokumenter og de hundredvis af artikler, Eskinder selv har skrevet, tegner billedet af en vedholdende skribent, der alene har opfordret til fredelig forandring og forsoning gennem sin 20 år lange professionelle karriere.
Under parlamentsvalget i 2005 opstod et håb om demokrati i Etiopien. For første gang gik vælgerne til valgurnerne med et begrundet håb om, at landets politiske system ville kunne forandres til et ægte demokrati med flere partier.
Men da det regerende parti, The Ethiopian Peoples Revolutionary Democratic Front, Det Etiopiske Folks Revolutionære Demokratiske Front, så, hvor upopulære de var blevet, udråbte de sig til valgets vinder. Det kom til voldelige sammenstød. Som reaktion undertrykte regeringen alle uafhængige røster og lukkede 13 uafhængige aviser.
Eskinders tre aviser var blandt dem, der blev lukket: Asqual, Satenaw og Menelik.
Eskinder og hans hustru, Serkalem Fasil, der selv er en anerkendt avisudgiver, blev begge anklaget for forræderi. Parret tilbragte 17 måneder i fængsel. Under fængselsopholdet fødte Serkalem deres søn.
For Eskinder var det aldrig en mulighed at forlade Etiopien. Han og hans familie kunne være vendt tilbage til USA, hvor han tilbragte en del af sin barndom og studietid. Hans hustru og søn er i dag i USA, hvor de søger om asyl. Selv da hans kolleger flygtede fra de systematiske fængslinger og den konstante chikane af landets uafhængige presse, blev Eskinder tilbage for at fortsætte med at skrive og publicere. Som han selv siger: ”Der var simpelthen for meget, der skulle gøres.”
Da de arabiske uroligheder begyndte i begyndelsen af 2011, skærpede det etiopiske politi advarslerne over for Eskinder. Han blev truet med nye fængselsstraffe og endda med dødsstraf. Eskinder stod fast og fortsatte med at skrive og ytrede, at det, der nu skete i Tunesien, Egypten og andre steder, også kunne ske i Etiopien, hvis regimet nægtede at indføre reformer. Hvis protesterne nu skulle komme til Etiopien, opfordrede han sikkerhedsstyrkerne til ikke at åbne ild mod ubevæbnede demonstranter, sådan som det var sket efter det omstridte valg i 2005.
I august 2011 skrev Eskinder: ”Etiopien må og skal undgå vold. Hvis Etiopien skyr vold, så vil det meste af Afrika syd for Sahara gøre det samme. Og kun hvis det sker, vil et afrikansk forår være en endnu bedre nyhed end det arabiske forår.”
Fem dage før han blev anholdt, skrev Eskinder en klumme, der opfordrede regeringen til at holde inde med anholdelserne af systemkritikerne. Han fortalte om de barske forhold, der ville møde systemkritikerne i fængslerne, efter at regeringspartiet havde anført en vag anklage om et terrorplot som begrundelse for anholdelsen af en gruppe akademikere, skribenter og intellektuelle. Eskinder forsvarede denne gruppe i sin klumme. Han skrev, at ingen af disse mennesker med rette kunne beskrives som terrorister. Men hans ord blev ramt af den selvsamme lovgivning, som havde bragt hans kolleger bag tremmer, og Eskinder blev sendt tilbage til den støvede celle i Kaliti-fængslet den 14. september 2011.
Ni måneder efter sin anholdelse blev Eskinder dømt i henhold til landets uklare antiterrorlove, der er blevet brugt til at fængsle journalister og udgivere i de senere år.
Specifikt anklagede regeringen Eskinder for at stå i ledtog med et forbudt oppositionsparti med det formål at vælte styret dette er anklager, som Eskinder har afvist utallige gange.
Medstifteren af oppositionspartiet, en tidligere valgt borgmester i Addis Abeba, er endog citeret for at fastslå, at Eskinder ikke var og aldrig har været tilknyttet partiet.
Intet af det har hjulpet. Eskinder er stadig i fængsel, og hvis han afsoner hele dommen, bliver han løsladt i 2030.
Etiopien griber til antiterrorlovgivning for at lukke munden på oppositionen og binde pressen på hænder og fødder. Det alarmerende er, at mange andre lande rundt om i verden misbruger antiterrorlovgivning til at lukke munden på journalister, bloggere og fortalere for ytringsfriheden. Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af de over 200 journalister, som sidste år sad fængslet, var anklaget for ”anti-statslige” aktiviteter.
Lad mig sige dette meget klart: Journalistik er ikke terror.
Politikere bør ikke bruge hensynet til den nationale sikkerhed som påskud til at beskytte regeringen, magtfulde interesser, særlige ideologier eller hindre afsløringen af ugerninger eller inkompetence.
Hertil kommer, at det er uhyre uansvarligt af en hvilken som helst regering at forbinde journalistgerningen med terrorhandlinger.
Eskinders hustru, Serkalem, sagde i et interview i the New York Times sidste år: ”For at vi kan skabe det land, vi ønsker, må nogen ofre sig.”
Det bør gøre os alle ilde til mode, at nogen skal være nødt til at give et sådant offer som Eskinders.
Jeg vil slutte med et citat af vores prismodtager. I et af sine breve fra fængslet sidste år skrev Eskinder:
“Hvorfor skulle resten af verden tage sig af dette? Den romerske digter Horats har sagt det godt: ”Mutato nomine de te fabula narratur” skift navnet ud så er det dig, historien handler om. (udtryk fra Horats Satirer, red.) Når retfærdigheden krænkes, går det ud over hele menneskeheden.”
Vi ville meget gerne have haft Eskinder iblandt os her i dag i Torino, så han selv kunne have modtaget prisen. På trods af vores gentagne henvendelser er vores opfordringer til at frigive ham blevet mødt med tavshed fra de etiopiske myndigheders side. Vi vil blive ihærdigt ved med at tale Eskinders sag, indtil den dag Eskinder er fri til at indtage sin plads iblandt os.
Deres excellencer, mine damer og herrer: På opfordring fra Eskinders familie vil jeg bede den svenske journalist Martin Schibbye om at komme herop. Martin har siddet fængslet i Etiopien i 11 måneder for terroranklager, der ligner dem, Eskinder er fængslet for, og Martin kender vores prismodtager. Martin Schibbye, jeg skal bede dig modtage ”The Golden Pen of Freedom 2014” på vegne af Eskinder Nega.