Det burde ikke være muligt for et par tusind oprørere at løbe en hær, der i alt råder over cirka 1,5 million soldater, over ende, som det er sket i den nordirakiske provins Nineveh. Blandt andet Iraks næststørste by, Mosul, er blevet erobret af den islamistiske gruppe Isil, Islamisk Stat i Irak og Levanten.
Når det har kunnet lade sig gøre, skyldes det i høj grad, at oprørerne har udnyttet det kaos og den lovløshed, der i stigende grad har præget Irak efter den amerikansk ledede invasion i 2003. Især i den nordlige del af Irak, hvor en stor del af landets sunnimuslimske befolkning bor, er der opstået et magttomrum, som oprørerne har forstået at udnytte til at skabe alliancer med lokale ledere. Det har gjort det let for Isil at overtage kontrollen.
”Krisen illustrerer, at Irak er en fejlslagen stat, at regeringens politik har spillet fallit, og at landet står i problemer til halsen. (...) Irak har som en fattig og dårligt fungerende stat med en fejlslagen regering skabt gunstige betingelser for, at Isil kunne vokse og fylde et åbenbart magttomrum,” skrev Dlawer Ala'Aldeen, kurdisk iraker, professor i mikrobiologi og uddannelsesminister i den kurdiske regionalregering fra 2009 til 2012 i weekenden i en kommentar i den kurdiske netavis Rudaw.
Stort set siden den nuværende premierminister Nouri al-Maliki kom til magten i 2006, har hans hovedmål været at styrke sin position blandt de 60 procent shiamuslimer, som han selv tilhører. Det sunnimuslimske mindretal er derimod blevet politisk udmanøvreret, og der er intet blevet gjort for at skabe udvikling eller sikkerhed i regionen. Det har skabt en massiv frustration i Nineveh, hvor den lokale befolkning for længst er hørt op med at tro, at der kommer noget godt ud af centralregeringen i Bagdad.
”Det her er ikke en situation, der er opstået i løbet af en nat. Selvom Saddam Hussein er væltet, er der stadig ingen ligestilling af Iraks borgere. Al-Maliki har bygget sin magt på en sekterisk deling af landet. Og sunnimuslimerne har været taberne,” siger Kattham Jasim, ph.d. i islamisme med særlig viden om Irak, Iran og Egypten.
Han peger på, at problemet langtfra vil være løst, selvom det skulle lykkes at fordrive Isil med militær magt.
”Isil er bare et symptom. Problemet er 30 procents arbejdsløshed og en ikke-eksisterende tillid til regeringen,” siger han.
Helle Lykke Nielsen, ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, har fulgt Irak tæt gennem mange år. Hun ser også en tæt forbindelse mellem Isils opblomstring og sammenbruddet af det politiske system i Irak.
”Der er mange faktorer, som skal supplere hinanden, før en situation som i Nineveh opstår, men en af de vigtigste årsager er, at det politiske system ikke fungerer i Irak. Al-Maliki har ikke gjort forsøg på at danne en mosaik-stat, hvor der var plads til alle. Han har været mere optaget af at etablere sig som en ny Saddam Hussein end at tage hånd om alle indbyggere,” siger hun.
Sunnimuslimerne udgør cirka 35 procent af Iraks befolkning. De blev favoriseret under den tidligere diktator Saddam Hussein, men er siden den amerikansk ledede invasion i 2003 blevet holdt ude i den politiske kulde af shiamuslimerne med al-Maliki i spidsen. Kulminationen kom, da Iraks sunnimuslimske vicepræcident Tareq al-Hashemi måtte flygte til udlandet efter anklager om terrorisme og i 2012 blev dømt til døden in absentia.
”Sunnimuslimerne er dybt desillusionerede og kan slet ikke se, at de kan bruge det politiske system til noget,” siger Helle Lykke Nielsen.
Det er i det klima, at Isil har forstået at slå til. Isil har tilbudt alliancer til de lokale sunnimuslimske stamme- og byledere i Nineveh-regionen og dybt skuffede og frustrerede over centralregeringen i Bagdad, som de er, har mange af dem accepteret.
”De har set Isil som deres eneste udvej, nu hvor de fuldstændig har opgivet at tro på al-Maliki. Det er ikke en hyldest til Isil. Det er en protest mod den siddende regering,” siger Helle Lykke Nielsen.