”Jeg behøver ikke længere at koge vandet”

Uganda er det eneste land i Østafrika, som er på vej til at nå FN's årtusindmål om adgang til rent drikkevand. Men selvom flere mennesker i Uganda nu har kort til en vandhane eller en sikker brønd, er sygdomme som tyfus og diarré stadig udbredte, især blandt små børn

Adam Wambuzi, fem år, skyller sæbe af sig med snavset vand fra familiens brønd i nærheden. Adam er lillebror til Sophia Kiiza. Se flere billeder på de næste sider
Adam Wambuzi, fem år, skyller sæbe af sig med snavset vand fra familiens brønd i nærheden. Adam er lillebror til Sophia Kiiza. Se flere billeder på de næste sider. Foto: Johan Bvman.

Styrtregnen sender bække gennem de smalle gyder. På hurtige, bare fødder løber børnene gennem skurbyens mylder af markedsboder, lerhytter og blikskure. Regnen udgør både en velsignelse og en livsfare for de 30.000 mennesker, som bor her i et sumpområde nord for Ugandas hovedstad, Kampala. Uden regnvandet ville de ikke have haft noget at drikke, men vandet er ofte så forurenet, at børnene bliver ramt af diarré og andre sygdomme.

Den syvårige Bashir Magoma bukker sig ned og fylder en benzindunk med regnvand, som samles i en dagvandsbrønd i området. Han bor sammen med fem søskende, forældre og ældre slægtninge i et lerhus på otte kvadratmeter, og hver dag slæber han vand hjem, som han hælder i en klar, blå firelitersdunk, der står opstillet i familiens hjem. I dunken er der et biosandfilter, som renser vandet for smudspartikler, bakterier og virus.

”Jeg behøver ikke længere at koge vandet, før jeg giver det til børnene,” siger Bashirs mor, den 28-årige Justine Namutebi.

De har ikke noget toilet, så familien forretter sin nødtørft i en spand, som siden tømmes ud i den grøft, der omgiver slumområdet. Når det regner, fosser vandet ned gennem gyderne og ind i husene og fører affald, afføring og urin med sig.

Hver morgen klokken fem trasker Justine Namutebi af sted for at købe slagteaffald, som hun parterer og sælger på markedet. Hvis salget går godt, tjener hun, hvad der svarer til otte kroner om dagen, og de penge skal række til mad, sæbe, tøj og skolegang. Hendes mand arbejder som daglejer på et byggeri i nærheden. Ressourcerne er knappe, og maden består af majsmel, bønner og melbananer.

”Kylling spiser vi kun til jul,” siger Justine Namutebi.

Tidligere var hun nødt til at købe trækul for omkring 65 kroner om måneden bare for at koge drikkevandet.

”Børnene havde mavepine næsten hver dag. De drak vandet direkte fra brønden og fra et hvilket som helst kar. Nu sørger jeg for, at de kun drikker filtreret vand,” forklarer Justine Namutebi.

Familien er en af de 1450 husholdninger i de fire slumområder i Ugandas hovedstad, som er blevet forsynet med biosand. Projektet finansieres af den svenske Børnefond, og andre 50 vandrensningsbeholdere er blevet installeret på 12 skoler i området.

”Det er de allermest udsatte familier, der har fået hjælp,” siger Casiano Kansiime fra ChildFund, Børnefondens søsterorganisation i Uganda.

”Mange af dem, der bor her, er enlige mødre med seks eller otte børn at tage sig af. Skønt der er vand til rådighed, er håndteringen af vandet stadig et stort problem. Mange bliver syge af at bruge beskidte kar,” forklarer han.

Et stort politisk engagement er en af forklaringerne på, at Uganda er godt i vej mod FN's udviklingsmål om at halvere andelen af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand i 2015. Det mener Gerald Ahabwe, ansvarlig for det statslige vandværk NWSC's afdeling for vandforsyning til slummen. Blandt andet er der blevet installeret vandmålere i hanerne i flere slumområder for at hindre private aktører i at sælge vand til ågerpriser.

”Rent drikkevand er blevet en luksusvare for de indbyggere, der mangler rindende vand i hjemmet. Nu har vi bedre muligheder for at sikre, at også folk med lav indkomst får adgang til vand til rimelige priser,” fortæller Gerald Ahabwe.

En 20-litersdunk fra en privat forhandler kan koste op til 10 gange så meget som vand fra hanen.

Samarbejde med hjælpeorganisationer som Water Aid, Plan International og World Vision samt støtte fra EU og Verdensbanken har også bidraget til at sikre flere mennesker adgang til vand og sanitet.

”Og så må man ikke undervurdere betydningen af, at vi har fred i landet. Dengang der var uroligheder i det nordlige Uganda, var selv den mest basale service uden for rækkevidde,” siger Gerald Ahabwe.

”Men korruption er fortsat en stor udfordring for vandforsyningen.”

Akutte indsatser fra hjælpeorganisationer som Børnefonden er stadig livsvigtige for familierne i slummen. Foreløbig er det kun en håndfuld husholdninger, som har adgang til den nye teknik, der har gjort Justine Namutebis liv lettere. Naboerne beder hende tit om vand.

”Og selvfølgelig hjælper jeg dem. Det bedste af det hele ud over at børnene ikke længere er nær så syge er, at jeg får mere tid til andre ting,” fortæller hun.

Ifølge producenten Tivawater er biosandet effektivt i mindst fem år. Hvad der vil ske, når familiens dunk skal skiftes, kan Casiano Kansiime fra ChildFund ikke svare på:

”Det er en kortsigtet løsning, det er sandt. Det kræver enorme samfundsinvesteringer at sikre rent drikkevand til alle menneskene her.”

Børnene står her i kø for at drikke filtreret vand, som tappes fra vandrensningsbeholdere. Forrest er det niårige Moses Baganzi, der til daglig går i skole i St. James Primary School i Biina i det nordlige Kampala.
Børnene står her i kø for at drikke filtreret vand, som tappes fra vandrensningsbeholdere. Forrest er det niårige Moses Baganzi, der til daglig går i skole i St. James Primary School i Biina i det nordlige Kampala. Foto: Johan Bvman
Otteårige Sophia Kiiza, som sammen med sin mor, 36-årige Gertrude Nasirumbi, bor i slumområdet Banda Kasenyi i Kampala, henter snavset vand fra en brønd i nærheden.
Otteårige Sophia Kiiza, som sammen med sin mor, 36-årige Gertrude Nasirumbi, bor i slumområdet Banda Kasenyi i Kampala, henter snavset vand fra en brønd i nærheden. Foto: Johan Bvman